freó-noma
A surname ⬩ noble name ⬩ cognōmen
Entry preview:
A surname, noble name; cognōmen Iob Sunu Waldendes freónoman cende Job gave a noble name to the Lord's son, Exon. 17 a; Th. 40, 9; Crí. 636
ge-áned
Made one ⬩ united ⬩ adūnātus
Entry preview:
Made one, united; adūnātus Oþ-ðæt ðe hí wǽron on ǽnne unmǽtne lég geánede usque ad in immensam adŭnāti sunt flammam, Bd. 3, 19; S. 548, 25
Linked entry: ge-ǽnan
ge-cneordnys
Diligence ⬩ study ⬩ an invention ⬩ dīlĭgentia ⬩ stūdium ⬩ adinventio
Entry preview:
Gremedon hine on gecneordnyssum his irritāvērunt eum in adinventiōnĭbus suis, Ps. Spl. 105, 28
selde
Entry preview:
Voc. i. 57, 46. v. sumor-, winter-selde ; seld
Linked entry: winter-selde
sund-gebland
Entry preview:
The water's mingling, used of the mere into which Beowulf plunged Se ðe meregrundas mengan scolde, sécan sund*-*gebland, Beo. Th. 2904; B. 1450. Cf. ýð-gebland
swót
Entry preview:
Sweet Ðæt hús gefylled wæs of suót stenc ðæs smirinese domus impleta est ex odore ungenti, Jn. Skt. Lind. 12, 3. Mid swótum wyrtum, Nar. 49, 8
wird
An offence
Entry preview:
An offence Gehéndon hine ða héhsacerdas on monigum ðingum ł woerdum, accusabant eum summi sacerdotes in multis, Mk. Skt. Lind. 15, 3. Similar entries v. following words
Linked entry: woerd
cursung
Entry preview:
Sunu cursunges filium gehennae, Mt. L. 23, 15. Ðǽs onfóæð cursung(e) ( damnationem ), Lk. L. R. 20, 47. In stóue cursungra in locum tormentorum, 16, 28. Add
folc-land
Entry preview:
Gif se cyning mínum suna geunnan wille ðes folc-londes tó ðǽm bóclonde, ðonne habbe and brúce, C. D. ii. 120, 35. Cyninges folcland, 65, I. Add
flán-geweorc
Arrows ⬩ javelins
Entry preview:
Arrows, javelins, a flight of arrows Sumum hé wíges sped giefeð æt guðe, þonne ofer scildhreádan sceótend sendað flacor flángeweorc (fluttering flights of arrows), Cri. 676. Substitute:
scín-híw
Entry preview:
Hé wénde ꝥ hit wǽre sumes gástes scínhýw, Hml. S. 23 b, 170. Se swicola deófol hine gesewenlicne on manegum scínhíwum þám hálgan æteówde, 31, 712. Add
un-cyst
Entry preview:
For hwan ne sceal þæt eallum wífum beón forgyfen, þá ðe mid uncyste heora gecyndes (naturae suae vitio) beóð geuntrumade?, Bd. l, 27 ; Sch. 83, 15. Add
un-gedered
Entry preview:
Hí ungederede genǽson . . . ungederede on heora gegeraelan laesi non sunt. . . illaesis vestibus, Gr. D. 219, 19-24 Add
snid
A saw
Entry preview:
Hié wǽron snidene mid snide secti sunt Past. 30; Swt. 205, 13
ge-stígan
Entry preview:
Met. 29, 12. to reach, attain a lofty position Nsénig þæs swíðe in þeóde brym þisses Kfes forð gestígeit none amongst men attains such a pitch of earthly glory, CRä 20
wine
A friend. ⬩ applied to an equal ⬩ applied to one who can help or protect ⬩ a friendly lord ⬩ a (powerful) friend ⬩ used of a husband or lover ⬩ applied to an inferior or subordinate, one to whom favour or protection may be shewn
Entry preview:
Wine amatore (the passage is: Ab alio amatore (Christ) praeventa sum, qui me annulo fidei suae subarravit, Ald. 60), Hpt.
hlóþ
spoil, ⬩ booty ⬩ a band, ⬩ troop, ⬩ company, ⬩ gang, ⬩ crew, ⬩ body of robbers ⬩ the crime of taking part in the action of a hlóþ
Entry preview:
Hé ðá his here on tú tódǽlde sum ymb ða burg sætt and hé mid sumum hlóþum fór and monega byrg bereáfode on Cheranisse inde propter agendam prædam et curandam obsidionem divisit exercitum.
Linked entries: hlóþ-bót hlóþ-sliht
ÉÐEL
property, inheritance, country, realm, land, dwelling, home ⬩ prædium ăvītum, fundus heredĭtārius, patria, terra, sēdes, domĭcĭlium, tabernācŭlum
Entry preview:
He wolde eft ðæt éðel sécan his hwílendlícan ríces tempŏrālis sui regni sēdem repĕtiit, 3, 22; S. 552, 33.
wulf
a wolf ⬩ used in reference to outlaws
Entry preview:
Sume wurdon tó wulfan; ða ðuton ðonne hí spræcan sceoldon, Bt. 38, 1; Fox 194, 36 : Met. 26, 79. Swá sceáp gemang wulfas, Mt. Kmbl. 10, 16. Wineleás, wonsǽlig mon genimeþ wulfas tó geféran, Exon. Th. 342, 25; Gn.
Linked entry: wulfheáfod-treów
ge-timbran
Entry preview:
Th. ii. 588, 23: 590, 9. to edify, instruct Ꝥ hé sumne fæder funde þe hine on sumum þingum getimbrede ðæs ðe hé sylf ǽr ne cúðe, Hml. S. 23 b, 158. Ne mæg ǽnig mann óþerne getimbrian búton hé hine sylfne gelómlíce behealde, 77.