Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-mǽnung

(n.)
Grammar
ge-mǽnung, e ; f.
Entry preview:

Union in marriage, nuptials Fǽmnan beóð hyre on fultume oð þæne dæg eówra gemǽnunga, Hml. A. 132, 538. Tó hwan forhǽle ðú ús þíne gemǽnunge swá clǽnre fǽmnan, 135, 650. Cf. ge-mǽnsumian; <b>III a.</b>

Linked entry: -mǽnung

on-drǽdendlic

Entry preview:

Add: tremendous Ic eów bidde ðurh þæne ondrǽdendlican dómes dæg, Hml. A. 145, 41. fearful, in terror Wearð eorþbeofung . . . Hié þeah swá ondrǽdendlice (andrǽdende, v. l.) gebidon terra tremuit.

hleápan

(v.)
Grammar
hleápan, p. hleóp, pl. hleópon and hlupon [cf. Icel. hlupu]
Entry preview:

Herodes swór ðæt hé wolde ðære hleápendan déhter forgyfan swá hwæt swá heó bǽde Herod swore that he would give the dancing daughter whatever she asked, Homl. Th. i. 452, 34

Élíg

(n.)
Grammar
Élíg, e; f. [él = ǽl an eel, íg an island]

The isle of ELY, Cambridgeshire insŭla Eliensis in agro Cantabrigiensi

Entry preview:

Hér Sc̃e Æðeldryht ongon ðæt mynster æt Élíge in this year [A. D. 673] St. Ætheldryth began the monastery at Ely, Chr. 673; Th. 58, 4.

forþ-feran

(v.)
Grammar
forþ-feran, p. de; pp. ed.

To go forthdepartdiedecēdĕredefungimŏriexpīrāre

Entry preview:

To go forth, depart, die; decēdĕre, defungi, mŏri, expīrāre He ðǽr forþferan sceolde he should die there, Bd. 3, 29; S. 561, 25: 4, 11; S. 579, 29, 42. Hí ðǽr cýddon hine forþferende quem ĭbīdem ŏbiisse narrāvĕrint, 3, 29; S. 561, 4.

hring

(n.)
Entry preview:

Ðǽr wæs wópes hring torne bitolden wæs seó treówlufu hát æt heortan hreðer innan weóll, Exon. 15 b; Th. 34, 5; Cri. 537. Him ðæs wópes hring torne gemonade teagor ýðum weól háte hleórdropan, 52 a; Th. 182, 21; Gú. 1313.

Linked entry: wóp

on-weald

(n.)
Grammar
on-weald, es; m.
Entry preview:

Se geeode ðæt eálond and Rómána onwealde underþeódde, Bd. 1, 3; S. 475, 18. Ne lǽt áwyrgde ofer ús onwald ágan, Exon. Th. 10, 28; Cri. 159. Ða kyningas ðe ðone onwald hæfdon ðæs folces ... hié heora onweald gehióldon, Past. pref.; Swt. 3, 5-7.

Linked entries: on-wald weald

ge-trúwian

(v.)
Grammar
ge-trúwian, p. ode, ede; pp. od, ed.

to trusthopeconfideresperareto make a treatysancire

Entry preview:

Ðǽm he getrúwode ðæt hie his giongorscipe fulgán wolden of whom he expected that they would perform his service, Cd. 14; Th. 16, 25; Gen. 248.

set

(n.)
Grammar
set, es; n.
Entry preview:

Cf. set-gang, setl. of men, a place where people remain, of an army, a camp, entrenchment, cf. to sit down before a place Ne com se here oftor eall úte of ðǽm setum ðonne tuwwa, óðre síþe ðá hié ǽrest tó londe cómon . . . óðre síþe ðá hié of ðǽm setum

Linked entries: seotu set-gang siota

un-geþyldig

(adj.)
Grammar
un-geþyldig, adj.

Impatient

Entry preview:

Impatient Ðæt wæs ungeþyldig heretoga ... hé wǽpn gegráp mid tó campienne, ǽr ðon ðe hé tó his líchoman leomum becóme, Blickl. Homl. 165, 33.

Linked entry: ge-þyldig

clif

Entry preview:

ðæs clifes norðhyldan, 418, 25. Tó ðæs clifes westende, 419, 6. Fram þám heán clife ab alta rupe, Gr. D. 52, 22. Ꝥ wæter wæs sweart under þǽm clife neoðan, Bl. H. 211, 2: 209, 34. Ðá stánas swá of óðrum clife út sceoredon, 207, 20.

ǽðan

(v.)

To overflowdelugelay waste

Entry preview:

To overflow, deluge, lay waste Cwæþ ðæt he wolde eall á ǽðan ðæt on eorþan wæs said that he would for ever lay waste all that was on the earth. Cd. 64; Th. 77, 24; Gen. 1280

Linked entry: áǽðan

wíd-férende

(adj.)
Grammar
wíd-férende, adj.
Entry preview:

Ne magon ðǽr gewunian wídférende, ne ðǽr elþeódige eardes brúcaþ, Andr. Kmbl. 558; An. 279

Linked entry: wíd-farende

sócn

(n.)
Grammar
sócn, e; f.
Entry preview:

Ðǽr se freónd wunaþ on ðære sócne ðe ic ða sibbe wið hine healdan wille, Exon.

Linked entry: fird-sócn

ge-sig

(n.)
Grammar
ge-sig, n.
Entry preview:

Victory Ðæt gesig victoria, Rtl. 28, 3

Linked entry: sige

hrér-ness

Entry preview:

Þysne dæg wé ús on mycelre rérnesse tóweardne ongytan magon, 130, 20. On hrérnisse in commotione(m), Bl. Gl. (under onhrérnisse; but see Angl. xxi. 237). Add

un-from

(adj.)
Grammar
un-from, adj.

Not strongfeebleweak

Entry preview:

Not strong, feeble, weak Ðæt hé sleac wǽre, æðeling unfrom, Beo. Th. 4382; B. 2188. Eágan ðíne gesáwon ðæt ic ealles was unfrom on ferhþe imperfectum meum viderunt oculi tui, Ps. Th. 138, 14

un-gewuna

(adj.)
Grammar
un-gewuna, adj.

Unaccustomedunused

Entry preview:

Unaccustomed, unused Micel gedál is on ðam mægene ðæs ðe sié gewin (-wun?) þrowungum and ðæs ðe sié ungewuna swelcum þingum, Lchdm. ii. 84, 19. [Cf. O. H. Ger. un-giwon inusitatus, insolens, novus.]

ge-lútan

(v.)
Entry preview:

L. 8, 20: p. 15, 16. of the day, to decline, approach an end Ofernón oððe geloten dæg suprema (cf. suprema, quando sol suppremit, Corp. Gl. H. 112, 654; and :-- Þeáh seó sunne ofer midne dæg lúte tó þǽre eorþan, Bt. 25; F. 88, 25), Wrt. Voc. 53. 14

Acemannes burh

(n.)
Grammar
Acemannes burh, burg; g. burge; d. byrig, beri; f: ceaster, cester; g. ceastre; f. [æce ake, mannes man's, ceaster or burh city or fortress]

Bath, Somersetshire

Entry preview:

Bath, Somersetshire Hér Eádgár to ríce féng at Acemannes byrig, ðæt is at Baðan here, A. D. 972, Edgar took the kingdom at Akeman's burgh, that is at Bath, Chr. 972; Th. 225, 18, col. 3.