hrér-ness
Entry preview:
Þysne dæg wé ús on mycelre rérnesse tóweardne ongytan magon, 130, 20. On hrérnisse in commotione(m), Bl. Gl. (under onhrérnisse; but see Angl. xxi. 237). Add
dyderung
An illusion, delusion, pretence ⬩ delūsio, simŭlātio
Entry preview:
An illusion, delusion, pretence; delūsio, simŭlātio Ðæs hálgan andwerdnyss acwencte ðæs deófles dyderunge the presence of the saint quenched the delusion of the devil, Homl. Th. ii. 140, 19.
mere-grot
A pebble ⬩ stone of the sea ⬩ a pearl
Entry preview:
Is heofena ríce gelíc ðam mangere ðe sóhte ðæt góde meregrot. Ðá hé funde ðæt án deórwyrðe meregrot ðá bohte hé ðæt meregrot, Mt. Kmbl. 13, 45-46. Bergean swylce meregrota ( margaritæ ), Nar. 37, 29. Gefrætwod swá swá mid meregrotum, Homl.
Linked entry: grot
níde
Entry preview:
Add Ðæt hé ðonne tó fóo, gif hé niéde sciele coactus ad regimen veniat, Past. 59, 9
bǽran
To bear ⬩ bear oneself ⬩ ferre ⬩ transferre
Entry preview:
To bear, bear oneself; ferre, transferre He ne geþafode, ðæt ǽnig man ǽnig fæt þurh ðæt templ bǽre, Mk. Bos. 11, 16; he suffride not, that ony man schulde bere a vessel thurȝ the temple, Wyc
deófulgyld-hús
A heathen temple ⬩ paganōrum templum
Entry preview:
A heathen temple; paganōrum templum Constantinus hét ðæt man cyricean timbrede, and ðæt man belúce ǽlc deófulgyldhús Constantine ordered churches to be built, and every heathen temple to be closed, Ors. 6, 30; Bos. 127, 36
Linked entry: deófolgyld-hús
mæstel-bearh
A fattened barrow pig
Entry preview:
A fattened barrow pig Ante porcos, before bergum; ðæt sindon ða mæstelbergas; ðæt aron ða gehádade menn, and ða góde menn, and ða wlonce menn forhogas Godes bebod and godspelles, Mt. Kmbl. Lind. 6, 6 note
Linked entry: bearg
wlátian
To gaze ⬩ look
Entry preview:
Ðæt is gefylled, ðæt se fróda mid eágum on wlátade, Exon. Th. 20, 34; Cri. 327
þynne
Thin ⬩ thin ⬩ lean ⬩ the opposite of fat or stout ⬩ thin ⬩ the opposite of thick ⬩ thin ⬩ the opposite of broad ⬩ thin ⬩ thin ⬩ thin ⬩ weak ⬩ feeble ⬩ delicate ⬩ fine
Entry preview:
Ǽr se þicca mist þynra weorðe, Met. 5, 6. fig. thin, weak, feeble Hwilc sié sió gecynd ðæs líchoman, hwæðer hió sié strang ðe heard ... ðe hió sié hnesce and mearwe and þynne, Lchdm. ii. 84, 14.
be-limpan
Entry preview:
Ox. 27, 22. of possession Se dæg (the extra day of leap-year) belimpþ ǽgðer ge tó ðǽre sunnan ge tó ðám mónan, Lch. iii. 264, 13.
Fríg
Entry preview:
The name occurs only in connexion with the sixth day of the week, the dies Ueneris, which is called Fríge dæg
ge-mǽnung
Entry preview:
Union in marriage, nuptials Fǽmnan beóð hyre on fultume oð þæne dæg eówra gemǽnunga, Hml. A. 132, 538. Tó hwan forhǽle ðú ús þíne gemǽnunge swá clǽnre fǽmnan, 135, 650. Cf. ge-mǽnsumian; <b>III a.</b>
Linked entry: -mǽnung
on-drǽdendlic
Entry preview:
Add: tremendous Ic eów bidde ðurh þæne ondrǽdendlican dómes dæg, Hml. A. 145, 41. fearful, in terror Wearð eorþbeofung . . . Hié þeah swá ondrǽdendlice (andrǽdende, v. l.) gebidon terra tremuit.
Acemannes burh
Bath, Somersetshire
Entry preview:
Bath, Somersetshire Hér Eádgár to ríce féng at Acemannes byrig, ðæt is at Baðan here, A. D. 972, Edgar took the kingdom at Akeman's burgh, that is at Bath, Chr. 972; Th. 225, 18, col. 3.
cyning-cynn
A royal race ⬩ regium genus
Entry preview:
A royal race; regium genus Of ðæs strýnde monigra mǽgþa cyningcynn fruman lǽdde the royal race of many tribes drew its beginning from his stock, Bd. 1, 15; S. 483, 30.
forþ-beran
To bear or carry forth ⬩ bring forth ⬩ bring forward ⬩ produce ⬩ proferre ⬩ perhĭbēre
Entry preview:
Ðætte ealle openlíce be heora dǽde þurh andetnesse forþbǽron ut omnes pălam quæ gessĕrant confĭtendo proferrent, 4, 27; S. 604, 23: Blickl. Homl. 25, 2; 101, 30. Ðæt he gewitnesse forþbǽre be ðam leóhte ut testĭmōnium perhĭbēret de lūmĭne, Jn.
ge-axian
To find out by asking ⬩ learn ⬩ hear ⬩ exquīrĕre ⬩ resciscĕre ⬩ audīre
Entry preview:
To find out by asking, learn, hear; exquīrĕre, resciscĕre, audīre Swá hwá swá ðæt geaxaþ, he hlihþ eác mid me quicumque audiĕrit, corrīdēbit mihi, Gen. 21, 6.
hwíl-wende
Temporary
Entry preview:
Hé hí mǽrsaþ on ðære écan worulde for heora hwílwendum geswince ðises sceortan lífes, 562, 5. Ðæt hí gelýfon tó geágenne ða écan welan, ða ðe for his naman ða hwílwendan spéda forhogiaþ, i. 64, 20
Linked entry: hwílende
bísgung
Business, occupation ⬩ negotium, occupatio
Entry preview:
Ne forlǽte se reccere ða inneran giémenne ðæs godcundan þiówdómes for ðære abísgunge ðara úterra weorca let not the ruler forsake the inner care of the divine ministration for the occupation of outer works, Past. 18, 1; Hat. MS. 25 a, 29, 27, 30
Linked entry: býsgung
torfung
Entry preview:
a throwing of stones, stoning Ðæt hine ( a slave who had absconded ) man lǽdde tó ðære torfunge, L. Ath. v. 6, 3; Th. i. 234, 8. Cf. Si fur servus homo sit, eant sexaginta et viginti servi et lapident eum, iii. 6; Th. i. 219, 13. v. Grmm. R.