land-leóda
Entry preview:
A native of a country Þǽre stówe landleódan incolae Gr. D. 97, 31. Heom cóm tógénes Eádgár cild . . . and ealle þá landleóden, Chr. 1068; P. 204, 16. Godwine betealde hine wið Eádward cyng his hláford and wið ealle landleódan, 1052 ; P. 183, 8
Linked entries: land-bygen land-leód
meagol-ness
Entry preview:
Wé sceolon þǽre micclan lufan úrum Drihtne singallíce þancian ǽghwæþer ge mid wordum ge mid dǽdum ge eác mid ealre heortan meagolnysse, Hml. A. 153, 39. Add
scildan
Entry preview:
Á hé sceal scyldan crístenum mannum wið ǽlc þǽra þinga þe synlic bið, ii. 312, 23
á-rǽran
Entry preview:
S. 21, 462. þæt man unriht álecge and Godes riht árǽre, 16, 67. to raise, cause to grow Þæt hé sylle . XV. swýn tó sticunge, hæbbe sylf ꝥ hé ofer ꝥ árǽre, Ll.
Linked entry: rǽran
beorgan
Entry preview:
.), to spare Þæt mód ongiet ðæt him mon birgð mentes parci sibi sentiunt, Past. 297, 17. Wé beorgað ðínre ylde, Hml.
for-licgan
fornicari
Entry preview:
Hine mon sǽde þæt heó hié wið forlǽge, Ors. 126, 26. Þæt hí hí forlǽgen, Past. 403, 33. to lie in the way of, to defend. Similar entries Cf. for-standan Gif hwá þeóf friðige oððe forena forlicge, Cht. E. 230, 33
gold
Entry preview:
Wénst þú þæt wé þínes hláfordes gold oþþe his seolfor stǽlon?, Gen. 44, 8. gold used as an ornament. for personal ornament (dress, jewellery, &c.) Cume manna gehwilc tó circan búton golde and glæncgum, Wlfst. 181, 2.
hrínan
Entry preview:
Gif hine hríneð þæt mé ( a bow ) of hrife fleógeð, 24, 12. to affect by contact, make an impression upon Him heardra nán hrínan wolde íren ǽrgód, B. 988. to have to do with, meddle with Þám hringsele hrínan ne móste gumena ǽnig, B. 3053.
rǽd
Entry preview:
</b> with negative, (no) plan to help oneself :-- Mín heorte and mín mód mé for-léton, tó þám þæt ic mé nyste nǽnne rǽd cor meum dereliquit me, Ps. Th. 39, 14.
þider
Entry preview:
Kmbl. 1093; El. 548. as antecedent Ðá ferede hine Godes hand þider, þǽr hine men siððan áredon, Shrn. 57, 5. Uton ácerran þider, þǽr hé sylfa sit, Cd. Th. 278, 6; Sat. 217. Gingran þider ealle urnon, þǽr se éca wæs, 298, 11; Sat. 531.
Linked entry: þyder
bera
Entry preview:
Hét ꝥ hine man wurpe berum tó fretanne . . . and þǽr wæs begyten se mǽsta and se réþesta bera, Gr. D. 194, 20-25. Fearres gelícnysse and beran ansýne, Guth. 48, 2. Wilde beran and wulfas, Hml. Th. i. 244, 18 : Nar. 12, 3.
cwellere
Entry preview:
Ne bið þǽr ansýn gesewen bútan þára cwelra þe cwylmað ðá earman non nisi tortorum facies ibi cernitur ulla, Dóm. L. 204. Hé belǽwde þone Hǽlend þám cwellerum, Hml. A. 74, 46. Add
derian
Entry preview:
Nán gód ne dereþ þǽm þe hit áh, Bt. 14, 3; S. 32, 32. Deraþ, 14, 1; S. 30, 15. Monnum derian (derigean, v. l.), Past. 363, 16. ¶ with acc. (late) :-- Seó unrótnes deraþ ǽgðer ge mod ge líchaman, Shrn. 190, 5. Add
disc
Entry preview:
Þǽr stód micel sylfren disc ( discus ) on, Bd. 3, 6; Sch. 209, 14. Discas (-es?) ferculi, swǽsende fercula, Wrt. Voc. ii. 35, 18.
fefer
Entry preview:
Þǽr (in heaven) ne byð fefor ne ádl, Wlfst. 139, 28. Eft cume an lytel febbres (fefres, v. l.), Past. 229, 3. Mid þreóra daga fefre, Bt. 32, 2; F. 116, 31. Gedreht mid langsumum feofore, Hml. S. 2, 135.
gnornung
Entry preview:
Þǽr is wóp wíde gehéred . . . and gnornunge mecga, Sat. 334.
græf
Entry preview:
Mín Drihten, sié þé þonc þæs þe þú léte þínne líchoman on græf álecgan, Angl. xii. 507, 8. Þeáh þe græf wille golde strégan bróðor his geborenum, Seef. 97
leáf
Entry preview:
Add: leave Búton se abbod him geþafunge mid leáfe sylle; sý þeáh seó leáf on ðá wísan ꝥ þǽr seó foresǽde bót fylige nisi forte abbas licentiam dederit per permissionem suam; ita tamen ut satisfaciat reus ex hoc R. Ben. 69, 7.
mónaþ
Entry preview:
Þæs eásterlican mónðes angin, Angl. viii. 330, a. Synt feówur mónðas (móneðo, L., mónoðas, R.) ǽr man rípan mæge, Jn. 4, 35. Wíf his gedégelde hiá móneðam (monoðas, R.) fífo (mensibus quinque), Lk. L. l, 24 : 4, 25.
on-liþian
Entry preview:
to loosen, relax, literal Swá þá gewunedon þá þwangas swylce hí þǽr gemétte wǽron of mycclum dǽle untogone and onleoðode (-liðode, v. l.) ita ut inventae sunt, magna jam ex parte dissolutae corrigiae remanserunt, Gr.
Linked entry: on-leoþian