Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

stocc

Entry preview:

Dele hand- at end, and Add Ꝥ inn wæs swýþe nearo, and þǽr lágon stoccas, Hml. S. 31, 856.

sum-dǽl

(n.; adv.)
Entry preview:

In þám glæsfæte wæs gesewen sumdǽl (hwæthwega lytel dǽl, v.l.) eles tó láfe in vase vitreo parum olei remansisse videbatur, Gr. D. 159, 22.

rust

(n.)
Grammar
rust, es; m. n. (?)

Rust

Entry preview:

Ðǽr wæs suíðe suíðlíc gesuinc and ðeáh ne meahte moon him of ániman ðone miclan rust... Hé wolde from ús ádón ðone rust úrra unþeáwa, Past. 37; Swt. 269, 11-15. Ǽrest ic wille beón gefremed in litlum weorce, ðæt ic mǽge sum rust (sinnrust (?))

gál

(adj.)
Grammar
gál, adj.
Entry preview:

Helle bryne eów wæs gegearwod for eówer gǽlnesse gǽlra dǽda, Angl. xii. 510, 12. Add

heáp-mælum

(adv.)
Grammar
heáp-mælum, adv.

In heaps, by troops, bands, companies, flockscatervatim

Entry preview:

Ne wæs ðá ylding tó ðon ðæt hí heápmǽlum, cóman máran weorod of ðám þeódum ðe wé ǽr gemynegodon non mora ergo confluentibus certatim in insulam gentium memoratarum catervis, Bd. 1, 15; S. 483. 31.

on-þeón

(v.)

to prosperto be successful in ones efforts, to prove serviceable

Entry preview:

to prosper Se wæs wreccena wíde mǽrost ofer werþeóde wígendra hleó ellendǽdum; hé ðæs ǽr onþáh ( so at first he prospered ), Beo.

be-byrgan

Grammar
be-byrgan, -byrgean, -byrian, -byrigan(-ean).
Entry preview:

Hé bebyrged wæs, Bl. H. 177, 25: Chr. 789; P. 55, 18. Add

blód-forlǽtan

(v.)
Grammar
blód-forlǽtan, p. -forlét, pl. -forléton; pp. -forlǽten

To let blood, bleedsanguinem emittere, phlebotomare

Entry preview:

To let blood, bleed; sanguinem emittere, phlebotomare Ðæt heó niwan blódforlǽten wǽre on earme that she had been lately bled in the arm; quia phlebotomata est nuper in brachio, Bd. 5, 3; S. 616, 4

ge-tyrfan

(v.)
Grammar
ge-tyrfan, p. de
Entry preview:

.), to attack, assault Man gecýdde ꝥ seó nunne wǽre getyrfed mid ormǽtum feforádlum nuntiatum est quod sanctimonialis illa immensis febribus aestuaret, Gr. D. 29, 9. Cf. ge-torfian

Linked entries: tyrfan ge-torfian

sófte

(adv.)
Grammar
sófte, adv.
Entry preview:

Þæt ǽlc mann drunce be þám þe hé sylf wolde and him sóftost wǽre, Hml. A. 92, 23

tór-begete

(adj.)
Grammar
tór-begete, adj.

Hard to get

Entry preview:

Ðonne cwæþ se ðe ðás bóc wrát ðæt hió wǽre tórbegete, Lchdm. ii. 114, 3-6

LEÓF

(adj.; adv.)
Grammar
LEÓF, adj.

LIEFdesirablepleasantacceptablelovedbeloveddeara friendloved one

Entry preview:

Wæs hé eallum his geférum leóf he was dear to all his companions, 213, 12: Cd. 4; Th. 5, 30; Gen. 79. Hé wæs leóf Gode, 130; Th. 165, 26; Gen. 2737.

Linked entry: leóf

cuma

(n.)
Grammar
cuma, an ; m. [cum, imp. of cuman to come ; -a, termination, q. v.]

A comer, guest, stranger advena, hospes

Entry preview:

A comer, guest, stranger ; advena, hospes Ic wæs cuma eram hospes, Mt. Bos. 25, 35, 38, 43: Wrt. Voc. 86, 43 .

dýre

(adj.)
Grammar
dýre, adj.

dear, belovedcārus, dilectus dear of price, precious, costly

Entry preview:

dear, beloved; cārus, dilectus Se wæs him dýre he was dear to him, Lk. Bos. 7, 2: Gen. 44, 5: L.

Linked entry: DEÓRE

denu

(n.)
Grammar
denu, e; f : dene,an ; f : dene,es ; m.

A plain, vale, dale, valleyvallis, convallis

Entry preview:

Seó stów ðǽr seó denu wæs the place where the valley was, 5, 12; S. 630, note 3, MS. T. Ǽlc denu biþ gefylled omnis vallis implebĭtur, Lk. Bos. 3, 5.

Linked entries: dænu dene dene dene

fór

(n.)
Grammar
fór, e; f. [fór, p. of faran to go]

A goingsetting outjourneycoursewayapproachĭtioprofectioĭtercursussĕmĭtaaccessus

Entry preview:

A going, setting out, journey, course, way, approach; ĭtio, profectio, ĭter, cursus, sĕmĭta, accessus Fór wæs ðý beorhtre the course was the brighter. Exon. 105 a; Th. 400, 11; Rä. 20, 8.

láreów

(n.)
Grammar
láreów, es; m.

A teachermasterpreacher

Entry preview:

Heó æfter ðon wæs magister and láreów ðæs mynstres deinde magistra exstitit, Bd. 3, 24; S. 557, 5.

ge-weorþian

(v.)
Grammar
ge-weorþian, -wurþian, -wyrþian; p. ode, ade, ude; pp. od, ad, ud.

to set a price onvalueto distinguishhonourdignifyadornworshipadorecelebratepraiseinsignīrehŏnōrāreornāreinstruĕremactāreadōrārecelebrāre

Entry preview:

to set a price on, value Ðone ðe wæs ǽr geweorþod quem appretiaverunt, Mt.

Linked entries: ge-wurþian ge-wyrþian

ge-hrínan

Entry preview:

Voc. ii. 22, 16. to touch with some part of the body Se hróf wæs on mislicre heánesse; on sumre stówe hé wæs ꝥ man mid his handa neálíce gerǽcean mihte, in sumre eáþelíce mid heáfde gehrínan, Bl. H. 207, 23. with dat.

híwan

Entry preview:

Hí(g)na ealdor the head of a household: Gemétte hé þǽr fǽmnan wæs nift þæs hína ealdres (patris familias), Bd. 3, 9; Sch. 231, 11.