Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ǽ-melle

(adj.)
Grammar
ǽ-melle, adj.

Insipid

Entry preview:

Insipid Insipidun, quod saporem non habet, hoc est unmeagle sive ǽmelle, Wrt. Voc. ii. 49, 37

Linked entry: -melle

ǽ-menne

(n.)
Entry preview:

solitude ‘Ðú beþorftest ðæt ðú hæfdest dígele stówe and ǽmanne (-menne?) ǽlces óðres þinges ista solitudinem meram desiderant and fæáwa cúðe men.’ Ðá cwæð ic: ‘Ic nebbe nán ðára ne ðonne ǽmenne ne óðera manna fultum ne dýgela stówe,’ Shrn. 165, 8-12

Linked entry: -menne

ǽmettig

Grammar
ǽmettig, ǽmetig, ǽmtig.

empty, void, vacant devoid, void of, free fromunoccupied, at leisure, exempt fromfree to dounmarried

Entry preview:

Ðá menn ðe ǽmtige beóð ðæs ðæt hié for óðre men swincen, 191, 13. with fram :-- Fram ðám gewinne ðǽre þénunge ǽmettig (ǽmtig, ǽmetig, v. ll.) wæs a labore et ministerio vacabat, Bd. 4, 3; Sch. 351, 11. with tó, free to do :-- Ðǽm ðe ǽmettig (ǽmetig,

Linked entries: ǽmetgian ǽmtig

æmtig

(adj.)
Grammar
æmtig, æmteg, emtig, æmetig, emetig, æmettig; adj.

VacantEMPTYfreeidlevacuusinanis

Entry preview:

Vacant, EMPTY, free, idle; vacuus, inanis Seó eorþe wæs æmtig terra erat vacua, Gen. 1, 2. Gefylde sáwle æmtige satiavit animam inanem, Ps. Spl. 106, 9: Mt. Bos. 12, 44: Bd. 4, 3; S. 567, 5. > Híg synd emtige they are idle, Ex. 5, 8. Æmtege wífemen

bed

Grammar
bed, bedd.

a bedcoucha surface on which something rests?

Entry preview:

Similar entries v. ǽmet-bed, bed-gerid. See D. D. bed = ant-hill

ge-æmtian

(v.)
Grammar
ge-æmtian, l. ge-ǽmtian,

to empty, remove the material contained in somethingto freegive leisure toto free oneselfto be disengaged to makeget timedevote oneself

Entry preview:

Hú hié hié geǽmettian (-ǽmeti-gian, v. l.) scoldon óðerra weorca, Past. 131, 5. with prep. Þonne heó mæg hí fram hyre láre geǽmtigan, Ap.

un-cyst

(n.)
Grammar
un-cyst, e: -cyste, an; f.

A vicedefectfaulta disordera faultsolecisma vicefaultthe vice of avariceniggardlinessparsimonywant of liberality

Entry preview:

Voc. ii. 88, 27-33: 52, 49. of morals, a vice, fault Ðæt on ús ne sý geméted nǽnigu stów ǽmetig gástlícra mægena, ðæt ðǽr mæge yfelu uncyst on eardian, Blickl. Homl. 37, l0. Ðeós deáþberende uncyst ( envy ), 65, 13.

Linked entry: un-gecost

freó

Entry preview:

H. 36, 11. free from work, disengaged Hié wilniað ðæt hié beón freó and ǽmetige ... and noldon beón ábisgode on eorðlicum ðingum, Pasf. 135, 25. Bydele gebyrað ꝥ hé for his wycan sý weorces frígra ðonne óðer man. Ll. Th. i. 440, 6.

ge-métan

(v.)
Entry preview:

Þ on ús ne sý geméted nǽnigu stów ǽmetig gástlicra mægena, 37, 9. (5 b) to find out in misdoing :-- Sé þe on hláfordsearwe gemét sý, Ll.