mæstan
Entry preview:
Þú mæstest on ele heáfod mín inpinguasti in oleo caput meum, Ps. Rdr. 22, 5. Add
mǽnan
Entry preview:
Hé cýðde hwæðer hé mǽnde, ðe ðæs módes fóster ðe ðæs líchoman qui pastionem cordis an corporis suaderet aperuit, Past. 137, 18. I b. add :-- 'Ne sele eldiódigum. ' Hé mǽnde ðá áwiergedan gǽstas ' nec sint alieni participes tui. ' Alienos malignos spiritus
mǽnan
Entry preview:
Scipia mǽnde (or under mǽnan to lament; III ?) his earfoða tó Rómána witum, þǽr hié æt hiera gemóte wǽron, hwý hié hiene swá unweorðne on his ylde dyden ; and ácsade hié for hwý hié nolden geþencan ealle þá brocu and þá geswinc þe hé for hira willan fela
mǽnan
Entry preview:
Add Mǽnes (plangent) alle cynno eorðes, Mt. L. 24, 30. Mǽnæ lugere, 9, 15. Mǽnende tumultuantem (turbam), 23. Mǽnende (dolentes) wé sóhton ðec, Lk. L. 2, 48. Woepende and mǽnende (-iende, L. ) flentes et heiulantes, Mk. R. 5, 38. Mǽnendeand woepende
mǽran
Entry preview:
Dele máran, and in Nar. 32, 22 l. mǽran (v. Angl. i. 512). Add::
mǽrian
To become great ⬩ be distinguished
Entry preview:
To become great, be distinguished Swá mǽre-gend[iend]um cýðere tanto prestanti martiri, Hymn. Surt. 46, 3
mæsten
Mast-pasture ⬩ pasture for swine ⬩ consisting of the fruit of forest trees
Entry preview:
Mast-pasture, pasture for swine, consisting of the fruit of forest trees Man mæste mínum wífe twá hund swína, ðænne ðǽr mæsten sý, Chart. Th. 596, 23: Cod. Dip. Kmbl. iv. 20, 5. Be unáliéfedes mæstennes onfenge. Gif mon on his mæstene unáliéfed swín
Linked entry: mæst
mæsten
Entry preview:
In 1. 5 for L. M. read L. In. and add Seó lǽs and ðæt mæsten is gemǽne tó ðám án and twéntigum hídum, C. D. v. 319, 28. Æceren oððe bóc oððe óðer mæsten, Chrd. 15, 10
mæþlan
Entry preview:
Add:
MÆGEN
MAIN ⬩ might ⬩ strength ⬩ force ⬩ power ⬩ vigour ⬩ efficacy ⬩ virtue ⬩ faculty ⬩ ability ⬩ an exercise of power ⬩ effort ⬩ a mighty work ⬩ miracle ⬩ a force ⬩ military force
Entry preview:
MAIN, might, strength, force, power, vigour, efficacy, virtue, faculty, ability Úrum líchoman cymþ eall his mægen of ðam mete ðe wé þicgaþ all its strength comes to our body from the food that we take, Bt. 34, 11; Fox 150, 34. Ðæt mycle mægen mínra handa
Linked entry: mægn
mæsen
Of maple
Entry preview:
Of maple Vi mæse[r]ne sceala vi vessels of maple, Chart. Th. 429, 29. Chron. 641; Erl. 27, 8.]
mǽþian
To regard ⬩ respect
Entry preview:
To regard, respect Hé sylþ árleásnysse ðæt hé ne árige ne eác ne mǽþige his underþeóddum ne his gelícum the devil gives pitilessness, so that the man neither spares nor regards his subordinates or his equals, Wulfst. 59, 17
Linked entry: ge-mǽðian
mǽting
A dream
Entry preview:
A dream On xxii nihta seó mǽtinga biþ eall costunge full; ne biþ ðæt ná gód swefen, Lchdm. iii. 156, 7. Gé mǽtinge míne ne cunnon, Cd. 179; Th. 224, 24; Dan. 141
mægen
Entry preview:
Add Swá hwæt swá tóforan þám neádbehéfum belifen byþ on heora mægenes tilunge quidquid necessario victui superest ex operibus manuum, R. Ben. 138, 17, Ic sylle Wulfsige mínum geréfan wið his holdum mægene ( for his loyal and able service ) ánes hídes
mǽte
Entry preview:
Hé mót ǽgðer witan ge lǽsse ge mǽre, ge betere ge mǽtre ðæs ðe tó túne belimpð, Angl. ix. 259, 23. Hý getrymedon him word mǽte firmauerunt sibi uerbum malum, Ps. Rdr. 63, 6. Micle ge méttan, C. D. B. iii. 491, 12. Ðá druncengeornan synt micele mǽttran
mǽte
Entry preview:
Poorly, badly Him þúhte ꝥ heora frið mǽttor (mæctor, MS.) gelǽst wǽre þonne hit scolde, Ll. Th. i. 162, 3. v. or-, úþ-mǽte