Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

sunn-beám

Entry preview:

Add: sunshine Heó cóm geglenged mid golde and scínendum gymstánum swilce sunbeám, Hml, S. 35, 90. Þá gesæt hé sumedæge under sunnbeáme (cf. sunne, ), Hml. Th. ii. 134, 25

á-smiþian

(v.)
Entry preview:

Se fæder hét ásmiðigan of smǽtum golde hyre anlýcnysse, Hml. S. 2, 113. Scrín of seolfre ásmiþod, 26, 173. Smicere geworhte,ásmiðode fabrefactum. Wrt. Voc. ii. 33, 68. Add

Linked entry: smiðian

recenian

(v.)
Entry preview:

Add: to pay Recna man iungere Brún án marc gol, C. D. iv. 59, 8

GANGAN

(v.)
Grammar
GANGAN, gongan, gancgan; part. gangende, gongende; ic gange, gonge, ðú gangest, gongest, he gangeþ, gongeþ, pl. gangaþ, gongaþ; p. geóng, gióng, giéng, géng, pl. geóngon, gióngon, giéngon, géngon; imp. gang, gong; pp. gangen, gongen

To gowalkturn outīremeārevādĕreambŭlāreingrĕditendĕreevĕnīre

Entry preview:

To go, walk, turn out; īre, meāre, vādĕre, ambŭlāre, ingrĕdi, tendĕre, evĕnīre Ic gange ambŭlo, Ælfc. Gr. 19; Som. 22, 41. Gáng hider accēde, Gen. 27, 26 : Num. 11, 21. He heonon gangeþ [gangaþ MS.] he goes from hence, Andr. Kmbl. 1782; An. 893. He of

Linked entries: gongan GÁN gancgan

ofer-gyldan

(v.)

to cover or ornament with gold

Entry preview:

to cover or ornament with gold Ic ofergylde auro Ælfc. Gr. 36; Som. 38, 39. Ealle ða græftas gé ofergyldaþ mid cræfte. Homl. Skt. i. 8, 61. On ofergildum hrægle in vestitu deaurato Ps. Lamb. 44, 10: Homl.

ymb-frætwian

(v.)
Grammar
ymb-frætwian, p. ode
Entry preview:

To surround with ornament Ðeáh ðe men him háton gewyrcan heora byrgene of marmanstáne, and útan emfrætewian mid reádum golde, Wulfst. 148, 21. Ymbfrætewode circumornatae, Ps. Lamb. 143, 12

wǽpen-wiga

(n.)
Grammar
wǽpen-wiga, an; m.

An armed warrior

Entry preview:

the subject of the riddle is a horn) nú mec þeceþ geong hagostealdmon golde and sylfore, Exon. Th. 395, 1; Rä. 15, 1

be-swincan

to labour at

Entry preview:

Nim þín gold, þe lǽs þe hit þé losige ꝥ þú lange beswunce, 12, 219. to labour at, perform with labour Beswanc desudat, An. Ox. 8, 257.

smeá-wrenc

(n.)
Grammar
smeá-wrenc, es; m.

A crafty device, sharp trick

Entry preview:

A crafty device, sharp trick Hé begeat mid his sméhwrencan and mid his golde and seolfre eall dyrnunga, ðæt him gewearð se þridda pænig of ðære tolne on Sandwíc Chart. Th. 339, 8

Linked entries: smeáh sméh-wrenc

ge-scerian

(v.)
Grammar
ge-scerian, -scyrian, -scyrigan; p. ede; pp. ed.

to bestow, appoint, provide, ordain, destinetribuere, providere, ordinare, destinareto number, reckonnumerareto ordain, arrange

Entry preview:

six hundred sceats of beaten gold were numbered, Exon. 86 a; Th. 324, 9; Wíd. 92.

Linked entries: ge-scyrian ge-scyrigan

regnian

(v.)
Grammar
regnian, p.ode

To set in order, arrange, dispose, regulate

Entry preview:

Sum biþ searocræftig goldes and gimma ðonne him gumena weard háteþ máððum rénian one is a cunning workman in gold and gems, when a prince of men bids him set a jewel, Exon. Th. 296, 33;Crä. 60.

geatolic

Entry preview:

Add: adorned, splendid. of persons Geatolic gúðcwén golde gehyrsted, El. 331. of things Hý sæl timbred, geatolic and goldfáh, ongytan mihton, B. 308. Bil . . . wǽpna cyst . . . gód and geatolic giganta geweorc, 1562

ge-tucian

(v.)
Grammar
ge-tucian, p. ode; pp. od

To adorndress

Entry preview:

Ðǽr stent cwén ðé on ða swýðran hand mid golde getucode, and mid ǽlcere mislícre fægernysse gegyred adstitit regina a dextris tuis in vestitu deaurato circumamicta varietate, Ps. Th. 44, 11

ge-fágod

(adj.)
Grammar
ge-fágod, adj. (ptcpl.)
Entry preview:

Of varied colour, coloured (of dress) Godweb mid golde gefágod, Bl. H. 113, 20. Mid deórwyrþum reáfum and gefágedum ne beóþ hý gescrýdde pretiosis vel coloratis vestibus non induantur, R. Ben. 137, 8

Linked entry: fágian

ofer-swíðe

(adv.)
Grammar
ofer-swíðe, adv.

Over-much, too much

Entry preview:

Ða heáfodmen lufedon swíðe and oferswíðe gítsunge on golde and on seolfre. Chr. 1086; Erl. 220, 5

gearo

(adv.)
Grammar
gearo, gearu; adv.

Promptlyreadilyentirelyaltogetherprompteomnīnoprorsus

Entry preview:

Promptly, readily, entirely, altogether; prompte, omnīno, prorsus Ðæt ic goldǽht gearo sceáwige that I may promptly behold the gold-treasure, Beo. Th. 5490; B. 2748.

sinc-fæt

(n.)
Grammar
sinc-fæt, es ; n.
Entry preview:

a costly vessel, a vessel of gold or of silver, cf. máðum-fæt Hordweard ( the dragon ) sincfæt (cf. fǽted wǽge, 4553 ; B. 2282, dryncfæt dýre, 4601 ; B. 2306) sóhte, Beo. Th. 4589 ; B. 2300 : B. 2231.

glíw-word

(n.)
Grammar
glíw-word, es; n.
Entry preview:

A word in a song Se Wísdóm gliówordum gól (cf. ongan gliówian and geoddode, Bt. 12; F. 36, 6), Met. 7, 2

a-rǽran

(v.)
Grammar
a-rǽran, p. de; pp. ed; v. trans. [a, rǽran to rear, raise]

To rear upraise uplift upexaltset upbuild upcreateestablisherigereexcitareresuscitareextollereædificarecreare

Entry preview:

Gyld of golde arǽrde reared up an idol of gold, Cd. 180; Th. 226, 23; Dan. 175. Arǽrde Cristes róde reared up Christ's rood, Exon. 35 a; Th. 112, 27; Gú. 150. Ic arǽre ðis tempel binnan þrím dagum excitabo hoc templum in tribus diebus, Jn.

ge-regnian

(v.)
Grammar
ge-regnian, -rénian; p. ode; pp. od, ad

To put, dispose, adorn

Entry preview:

Golde geregnad adorned with gold, Beo. Th. 1558; B. 777. Gerénod adorned, Byrht. Th. 136, 35; By. 161: Judth. 12; Thw. 26, 21; Jud. 339. Girínad ornatum, Lk. Skt. Rush. 21, 5