Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

wǽta

(n.)
Grammar
wǽta, an; m.:wǽte, an; f.

wet, moisturea liquid a liquid that may be drunkor used in cookery, medicine,etc., liquor, drinkmoisture in an animal body, humourwater, urinemoisture of plants, juice, sap

Entry preview:

Hwílum flíht se wǽta ðæt drýge, Bt. 39, 13; Fox 234, 11: Prov. Kmbl. 71. Seó lyft sycð ǽlcne wǽtan up tó hyre, . . . se wǽta gǽð up swylce mid miste, and gyf hit sealt byð . . . hit byð . . . tó ferscum wǽtan áwend, Lchdm. iii. 278, 7-12.

Linked entries: wǽt wǽte

mynd-leás

(adj.)
Grammar
mynd-leás, adj.

Senselessfoolish

Entry preview:

Senseless, foolish Se wísóom hine sylfne ætbret fram myndleásum geþohtum, Homl. Th. ii. 326, 4

þeóf-slege

(n.)
Grammar
þeóf-slege, es; m.
Entry preview:

Se ðe þeóf ofslihþ, L. In. 16; Th. i. 112, 6

un-behreówsigende

(adj.)
Grammar
un-behreówsigende, adj.

Unrepentingimpenitent

Entry preview:

Unrepenting, impenitent Se ðe mid unbehreówsigendre heortan þurhwuttaþ on mándǽdum, Homl. Th. i. 500, 15

Linked entry: be-hreówsian

wlitig-fæst

(adj.)
Grammar
wlitig-fæst, adj.

Beauteousglorious

Entry preview:

Beauteous, glorious Swá se æþela fugel wlitigfæst wunaþ wyllestreámas, Exon. Th. 204, 29; Ph. 105

cearm

(n.)
Grammar
cearm, es; m.
Entry preview:

Clamour, noise Se forhta cearm (cyrm, v. l. ) and þǽra folca wóp, Wlfst, 186, 18

flǽsc-tóþ

(n.)
Entry preview:

one of the teeth Se flǽsctóþ wiþæftan þone tux gigra, Wrt. Voc. ii. 42, 9

for-hogod

(adj.)
Grammar
for-hogod, adj. (ptcpl.)

Despiseddespicablegood-for-nothing

Entry preview:

Despised, despicable, good-for-nothing Se unnytta and forhogoda inrita, Wrt. Voc. ii. 48, 65

Linked entry: for-hogd

ge-funtian

(v.)
Entry preview:

to baptize þe gelýfd and is gefunted ( baptizatus ), Mk. 16, 16 (12th cent. MS.)

geomær

Grammar
geomær, l.? geon-cær = geán-cir, q. v.
Entry preview:

Gást gangende, næs se geomær eft spiritus vadens et non rediens, Ps. Th. 77, 39

Linked entry: geán-cirr

hófian

(v.)
Entry preview:

to need ðe lǽs hófad (behófað ?) dui minus indiget R. Ben. I. 64, 14. (?)

neorxnawang-lic

(adj.)
Grammar
neorxnawang-lic, adj.
Entry preview:

Of paradise Hér onginneð se þridda flód of dám neorxnawanglican wylle, Gr. D. 179, I

organ

Entry preview:

Ðæs hálgan cantices se gyldena organ, hé hý ealle oferhleóðrað, Sal. K. 152, 12. Add

purpuren

Entry preview:

Se Hǽlend bær þyrnenne cynehelm and purpuren (purpre, later version) reáf, Jn. 19, 5. Add

tungol

Entry preview:

Se seldcúða tungel gebícnode þǽs sóðan cyninges ácennednysse, Hml. Th. i. 106, 27

un-rím

(adj.)
Grammar
un-rím, adj. ¶
Entry preview:

Se ingang begiten bið mid ælmesdǽdum and óþrum unrím gódum, Hml. S. 33, 241. Add

æcer

Entry preview:

Twégen æceras . . . se þridde æcer, C. D. iii. 400, 6-9 ; 19, 5-8. Add

be-gang

Entry preview:

add : superstitious or magical practice þe lufige þisses galdres begang, Hpt. 33, 73, 14

rúmian

(v.)
Grammar
rúmian, ode
Entry preview:

To get free from encumbrance Ðonne rúmaþ him sóna se innaþ, Lchdm. i. 76, 13

Linked entry: rúm

salu-neb

(adj.)
Grammar
salu-neb, adj.

Dark-faced

Entry preview:

Dark-faced Se wonna þegn, sweart and saloneb, Exon. Th. 433, 9; Rä. 50, 9