olfend
Entry preview:
Wit geségon sittan twégen men on twám olfendum . . . uncer hláford hióld hiora olfendu . . . wit ástigon on þá olfendan þe uncer hláford on cóm . . . þǽr wit bebohtan uncre olfendan, Shrn. 42, 13-44, 1.
on-tendan
Entry preview:
S. 5, 294 (in Dict.). to burn by exposure to fire Hê heóld his finger ofer þæt byrnende leóht . . . and his fingras ealle ontende, Hml. A. 196, 49. add: to inflame a person with passion, emotion, &c.
á-þweán
to wash ⬩ cleanse an object from impurity ⬩ to wash impurity from an object
Entry preview:
Se storm áðwyhð swá hwæt swá þæt fýr forswǽlð. Hml. Th. i. 618, 12. Áþwehð, ii. 48, 29. Áðweahð, 56, 7. Áðweað iów, ðæt gé sín clǽne, Past. 421, 14. ꝥ hé hí mid fulluhte áðwóge, Hml. S. 5, 126.
Linked entry: on-þweán
biter
painful ⬩ acrimonious ⬩ ill-natured
Entry preview:
H. 229, 26. bitter (of feeling), acrimonious, ill-natured Onbærnde mid þǽre biteran æfeste, Bl. H. 25, 7
Linked entry: biter-nes
eald-lic
Entry preview:
Sé of þǽre tíde his cnihthádes wæs berende ealdlice heortan ( cor gerens senile ), Gr. D. 95, 1. Biscopum gebirað ealdlice wísan, Ll. Th. ii. 318, 29. belonging to early times, original, authentic (?)
firdian
march
Entry preview:
Ðá wearð se cyning swá gram ꝥ hé wolde eft in fyrdian, and þone eard fordón, 948; P. 112, 3a. of troops Wǽron on þǽre fyrde fela crístene menn . . . for þan þe hí sceoldon fyrdrian (fyrdian?) swá swá eall folc dyde, Hml. S. 28, ii.
ge-stal
Entry preview:
Substitute: <b>ge-stál,</b> es; n. a charge, an accusation In þám dæge (doomsday) ús byð æteówed . . . se réða wealdend and se rihta dóm, úre fyrena edwit and þǽra feónda gestál, Wlfst. 186, 17.
ge-wǽtan
Entry preview:
Ox. 3470. the subject the moisture Se ele feóll ofer þa brerdas þǽre bydene and gewǽtte ( inundabat ) þone flór, Gr. D. 160, 13. Streámas ... ná him gewǽttan fót þá hí on Iordane gengdan æfter abierunt in sicco flumina, Ps. Th. 104, 36.
sand
Entry preview:
Add Hé cóm þurh Godes sande tó þǽre foresǽdan byrig, Hml. S. 24, 129: 35, 254.
eald
Entry preview:
H. 87, 19. where difference of date is marked, old as opposed to new, earlier, former Hlóþwíg wæs þæs aldan Carles sunu, Chr. 885; P. 80, 3: 982; P. 124, 32. Tó ðæs cynges dómerne Heródes; sé wæs þæs ealdan Heródes suna sunu, Hml. Th. ii. 422, 1.
citel
Entry preview:
Hé hét mycel fýr onǽlan and ǽnne cytel þǽrofer gesettan, and bǽd þǽre fǽmne fét and handan innen þone weallende cetel gesetton, Hml. A. 178, 286-9. Cytelas lebetes, An. Ox. 7, 319. Add
Linked entry: cytel
efen-micel
Entry preview:
Saluie, rúde be healfan þǽre saluian, fefer*-*fugian emmicel þára twégea wyrta, ii. 292, 17
fiþer-féte
Entry preview:
Wæs þǽra feðerfóta niétena micel mænigeo, 9, 4. Se wind ússe feþerfót niétenu swencte quadrupedia uexabantur, 22, 30. used substantivally: Feoðorfðta (-o. R.) his ł néteno pecora ejus, Jn. L. 4, 12.
Linked entry: feówer-féte
géna
Entry preview:
Take here geána, geóna in Dict. and add In Ongel-cyricean, on þǽre þú ána nú géna (gyt, gyta, v. ll.) eart bysceop ge-méted in Anglorum ecclesia, in qua adhuc solus tu episcopus inueniris, Bd. l, 27 ; Sch. 73, 3. Geóna (geáne, L., nú gyt, W.
ge-offrian
Entry preview:
Add: to sacrifice, immolate Offrunga þǽre ealdan ǽwe wé ná ne geoffriaþ ( immolamus ), An. Ox. 40, 20. Hé funde him ánne ram Gode tó geoffrigenne, Prud. 1 b. Eástrun úre geoffrud ( immolatus ) is, An.
múl
Entry preview:
Martinus rád him wið gescrýd mid sweartum cláþum; þá á Ðá cempan þá woldon mid þám cræte forð, ac þá múlas ealle endemes ástifodon tó þǽre eorðan áfæstnode, 985.
tó-sceád
Entry preview:
) hwæðere þætte fore missenlicre heora feaxes híwe óðer wæs cweden se blaca Heáwold, óðer se hwíta Heáwold, Bd. 5, 10; Sch. 599, 18. add: of difference in material objects Æteówde seó hand swutole ... and wǽron fægere fingras, smale and lange, and þǽra
self-líce
Entry preview:
Self-love, self-complacency, self-satisfaction, -conceit, arrogance Ðonne ðæt selflíce gegriépþ ðæt mód þæs recceres amor proprius cum rectoris mentem ceperit, Past. 19, 1; Swt. 143, 5.
be-rípan
To strip ⬩ despoil ⬩ plunder
Entry preview:
Ná berýp ðú þeów wísne ne defraudes seruum sensatum, Scint. 190, 1. þæt hé ðá unstrangan berýpe. Hml. Th. i. 164, 4. ꝥ hé inne oþþe úte cirican berýpe, Ll. Th. i. 334, 31.
Linked entry: be-rýpan
for-ceorfan
to cut up ⬩ to cut off ⬩ to cut down
Entry preview:
Add: to cut up, cut asunder Hé gelæhte his sex and forcearf his basing ... þá hlógon his geféran þæs forcorfenan basinges, Hml. S. 31, 69-72. Heó wæs forcorfen on middan on twá styccu per medium secabatur, Gr.