Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

abbudisse

(n.)
Grammar
abbudisse, an; m.

An abbess

Entry preview:

An abbess Ða sealde seó abbudisse him sumne dǽl ðære moldan tunc dedit ei abbatissa portiunculam de pulvere illo, Bd. 3, 11; S. 536, 38

þurh-hǽlan

(v.)

to heal thoroughlypersanare

Entry preview:

to heal thoroughly; persanare Ealle ða þincg, ðe on ðæs mannes líchoman tó láðe ácennede beóþ, heó ðurhhǽleþ (þur-, MS. O.), Lchdm. i. 124, 22

un-geféle

(adj.)
Grammar
un-geféle, adj.

Without feelingwithout sensationinsensible

Entry preview:

Without feeling, without sensation, insensible Ða lǽcedómas ðe wé lǽrdon ðæt mon dyde tó ðære ungefélan heardnesse ongunnenre on ðære lifre, Lchdm. ii. 212, 15

Linked entry: ge-féle

forca

(n.)
Grammar
forca, force, an; f. (v. meox-force)
Entry preview:

Ðá cwelleras tugon þá gléda under ðæt bedd, and wiðufan mid heora forcum (cf. geaflum, l. 5) hine ðýdon. Hml. Th. i. 430, 11. Add:

ge-þeódnes

(n.)
Grammar
ge-þeódnes, -ness, -nyss, e; f. [ge, þeódnes, -nys a joining] .

a joiningjuncturejointjunctiojuncturacompages

Entry preview:

He wæs býgendlíc on ðám geþeódnessum his liþa he was flexible in the joints of his limbs, 4, 30; S. 608, 38.

Linked entry: ge-fégincg

mennisc

(n.)
Grammar
mennisc, es; n.

Menpeople

Entry preview:

Ðæt ðú ne nyme wíf mínum suna of ðisum menisce ( de filiabus Chananæorum ), Gen. 24, 3. Josue ofslóh eall ðæt mennisc ðe on muntum wunode ( omnem terram montanam ), Jos. 10, 40: Thw. 161, 37. Ácwealde ðæt earme mennisc, Homl. Th. ii. 474, 7

sígan

(v.)
Grammar
sígan, p. sáh, pl. sigon ; pp. sigen.
Entry preview:

Ðá hé on eorþan sáh cadens in terram, Bd. 3, 12 ; S. 537, 31. Hí áheówon ðæt treów ðæt hit brastliende sáh tó ðam hálgan were. Ðá worhte hé ongeán ðam hreósendum treówe róde tácn, Homl. Th. ii. 508, 33. Him sáh (here, or from seón (?), but cf.

Linked entries: sígend sígere

wídgilness

(n.)
Grammar
wídgilness, e; f.
Entry preview:

Ða díglan wídgilnysse abstrusam vastitatem, Hpt. Gl. 471, 70. Behealdaþ ða wídgilnesse and ða fæstnesse and ða hrædlérnesse ðisses heofenes respicite coeli spatium, firmitudinem, celeritaíem, Bt. 32, 2; Fox 116, 5.

Linked entry: wídgalness

CNYSSAN

(v.)
Grammar
CNYSSAN, cnysan; part. cnyssende; p. cnyssede, cnysede, cnysde, cnyste; pp. cnyssed

To presstroubletossstrikedashbeatovercome; premeretribularepulsarecontunderevincere

Entry preview:

Ðæt hine ne cnysse sió wilnung lest desire overcome him Past. 19, 1; Hat. MS. 28a, 6

Linked entries: a-cnyssan cnyss

for-scrincan

(v.)
Grammar
for-scrincan, he -scrincþ; p. -scranc, pl. -scruncon; pp. -scruncen [for-, scrincan to shrink]

To shrink updry updwindle awaywitheremarcescĕreexarescĕrearefiĕriarescĕre

Entry preview:

Hí gesáwon ðæt fíctreów forscruncen of ðám wyrtruman vīdērunt fīcum arĭdam factam a radīcĭbus, Mk. Bos. 11, 20. On ðam porticon læg mycel menigeo forscruncenra in his portĭcĭbus jăcēbat multĭtūdo magna arĭdōrum, Jn. Bos. 5, 3

sweostor

(n.)
Grammar
sweostor, swistor, swystor, swustor (-er, -ur); indecl. in sing.; pl. sweostor, sweostra, sweostru (u, y); f.
Entry preview:

Ðá geseah heó óþre sweoster (sorores) ymb hí restende . . . ðá áwæhte heó ealle ða sweostera, 4, 23; S. 596, 5-14

mynster-líf

(n.)
Grammar
mynster-líf, es; n.

monastic lifea place in which the monastic life is lived

Entry preview:

Ic wille ðæt ðǽr ǽfre beó mynstrelíf and samnung ( a monastery and brotherhood ), Chart. Th. 391, 29. Similar entries Cf. Munuc-líf

bí-libban

(v.)
Grammar
bí-libban, p. -lifde; pp. -lifed, -lifd [bí 1. by, upon, libban to live]

To live by or upon, to be sustained or supportedvesci, sustentari

Entry preview:

To live by or upon, to be sustained or supported; vesci, sustentari Sciððium wearþ emleóf, ðæt hý gesáwon mannes blód agoten, swá him wæs ðara nýtena meolc, ðe by mǽst bílibbaþ it was as agreeable to the Scythians to see [lit. that they saw] man's blood

ge-brǽdan

(v.)
Grammar
ge-brǽdan, p. -brǽdde; pp. -brǽded, -brǽdd, -brǽd [ge-, brǽdan to roast]

To roastbroiltorrēreassāre

Entry preview:

To roast, broil; torrēre, assāre Eton ealle ðæt flǽsc on fýre gebrǽdd ĕdent carnes assas igni, Ex. 12, 8.

sige-beác

(n.)
Grammar
sige-beác, [<b>e</b>]<b>n,</b> es ; n.
Entry preview:

Ðǽr ðæt heofonlíce sigebeácen ( trophaeum ) árǽred beón sceolde, Bd. 3, 2 ; S. 524, 35. Æþelinges ( Christ ) ród, sigebeácen (cf. sige-beám, -bearn) sóð, Elen. Kmbl. 1772 ; El. 888. Be ðam sigebeácne ( the cross ), 336 ; El. 168.

þrýþlíce

(adv.)
Grammar
þrýþlíce, (?); adv.

Mightilydeliberately

Entry preview:

Mightily Bissextus ðe on gewunan hæfþ ðæt hé binnan ðam feórðan geáre ealle ðære wucan dagas þrydlíce (þrýþlíce?) æthríne, Anglia viii. 302, 14. Hé oft gesealde healsittendum helm and byrnan swylce hé þrydlícost (þrýþlícost?)

Linked entries: þrydlíce þrýþig

ǽ-swícung

Grammar
ǽ-swícung, l. -swicung,
Entry preview:

On ðám upplican ríce is heálic sib, and ðǽr ne bið nán ǽswicung gemét, Hml. Th. ii. 562, 24. Wá middangearde for ǽswicungum . . Neód is ðæt ǽswicunga cumon, i. 514, 33: 516, 1. Intinga ǽswicunga ( scandalorum ), R. Ben. I. 115, 4.

irfe-weard

Entry preview:

Éghwylc ðára erfewearda ðe æfter him tó ðǽm londe fóe . . . Ðás gewriotu sión getrymed mé and mínum ærfeweardum. Gif. . . gesibbra ærfeweard forð cymeð wépnedhádes, C. D. ii. 121, 12-27.

secgan

Entry preview:

Add Ðǽm welwillendum is tó sæcganne, ðæt . . . Past. 230, 10. Add Hér sægað ymb ðás mǽran gewyrd, Verc. Först. 96, 3. Add Secge him mon swíðe gedæftelíce for his ágnum scyldum modis congruentibus de proprio reatu feriendus est, Past. 185, 12.

sib-fæc

(n.)
Grammar
sib-fæc, es; n.
Entry preview:

A degree of relationship Æfre ne geweorðe, ðæt cristen man gewífige in .vi. manna sibfæce on his ágenum cynne, ðæt is þinnan ðam feórþan cneówe, L. Eth. vi. 12; Th. i. 318, 14: L. C. E. 7; Th. i. 364, 22. Cf.