Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

eást-ern

(adj.)
Entry preview:

S. 22, 9. of the east part of the world, eastern Of Asian lande þæs eásternan ríces, Hml. S. 25, 752. Eásterne tungelwítegan eoi magi, Wrt. Voc. ii. 143, 58. Þá eásternan tungelwítegan, Hml. Th. i. 106, 24.

feng

a takingembracegamecaptureseizure

Entry preview:

Belocenum fenge contenta sinu, concluso, ii. 135, 4. that which is formed as a clasp Foreweard feng þǽre lippena tógædere rostrum, Wrt. Voc. i. 43, 26. what is taken captive Feng gilǽdde gefeng captivam duxit captivitatem, Rtl. 83, 3

ge-bisnung

Entry preview:

Add: — Leóde geneósian, and mid láre and gebysnunge þæs sóþan geleáfan and mid þweále fulluhtes geclǽnsian, Lch. iii. 434, 1. Beón eádmóde æfter his gebysnunge (-bisnunge, v. l.), Hml. A. 10, 258. Hé Crístes gebysnunge geefenlǽhte, Hml.

ge-hremmed

(v.)
Entry preview:

Substitute: <b>ge-hremman;</b> p. ge-hremde; pp. ge-hremmed To hinder, impede, to prevent the free action of Dóð húru þæt hí ne magon úre tungan gehremman, ne ús áléfian, Hml.

ge-lecgan

Entry preview:

Noldon hí þæt feoh gelecgan on heora fǽtelsum, Hml. Th. ii. 250, 17. Hé wæs on ðissere beðunge geléd, i. 86, 24. On scríne geléd in sarcofago delatum, An. Ox. 2905. Gelegdum jactatis, Wrt.

ge-ner

Entry preview:

Gehwá sóhte gener (or ) ðǽr hé ǽnig findan mihte, 231. a place of safety, a refuge, an asylum Hiera wíf ácsedon . . . hwider hié fleón woldon ; þæt hié óðer gener næfden, búton hié on heora wífa hrif gewiton uxores quaerentes num in uteros uxorum vellent

ge-findan

Entry preview:

Nú hæbbe ic gefunden mid þǽm witum . . . ꝥ þá ealle beón gearwe, 220, 4

gímeleáslíce

(adv.)
Grammar
gímeleáslíce, adv.
Entry preview:

Cf. gíme-leás ; Þæt þá hálgan mynstru tórorene . . . gýmeleáslíce ǽttredon quod sacra coenobia diruta . . . neglegenter tabescerent Angl. xiii. 366, 13

ge-wirpan

(v.)
Entry preview:

Næs hé fǽge þá gýt, ac hé hyne gewyrpte, þeáh þe him wund hrine, B. 2976. (2 a) to recover from sickness :-- Hé hine þǽre seócnysse gewyrpte, Hml. S. 23 b, 656

Linked entry: ge-wyrpan

leger

Entry preview:

Add Sé þe þæt ne can, ǽr hé hit geleornige, ne hé rihtlíce ne bið húsles wyrðe . . . ne furðon clǽnes legeres æfter his forðsíðe, Wlfst. 302, 8. Ðá beád se bisceop his wer þám cynge.

stíþ

Entry preview:

Þǽre stíþeste sticelse ábryrdnesse acerrimę, i. crudelissime stimulo conpunctionis, 599. Add Mid stíþre þeáwfæstnesse láre duro, i. districto disciplinę pedagogio, An. Ox. 1097. Ióhannes ástealde þá stíðan drohtnunge, Hml. S. 16, 99.

dígle

(adj.)
Grammar
dígle, dégle, diégle, deigle, deágol, dǽg-, dég-, deóg-, dióg-, díg- dýg-ol (-el), deáhle, díhle; adj.
Entry preview:

On diglum, on dihlum in abscondito, Mt. 6, 4. hard to get knowledge of. of a fact or circumstance We leoraiaþ ꝥ seó tíd sié tó þæs dégol ꝥ nǽre nǽnig mon þe ꝥ wiste hwonne ..., Bl. H. 117, 25.

fullíce

(adv.)
Entry preview:

Ꝥ se dæg mid þǽre nihte fullíce gefrætwod sý mid feówer and twéntig tídum the full equipment is twenty-four hours, Angl. viii. 306, 13. Hié heora scriftum fullíce geandettiaþ, Bl. H. 193, 22.

ge-earnian

(v.)
Entry preview:

Nis nán tweó ꝥ hé forgifnesse syllan nelle þám þe hié geearnian willaþ, 65, 9. with clause Ic þé lǽre þæt þú hospcwide ne fremme . . . þonne þú geearnest ꝥ þé bið éce líf seald, El. 526.

gingra

Entry preview:

Him ( Lucifer ) tweó þúhte þæt hé Gode wolde geongra weorðan, Gen. 277. Hé mæg mé geofian, þeáh hé his gingran ne sende, 546. Eródes forcóm æt campe cyning Iúdéa . . .

be-limpan

Entry preview:

Þæt him ne belimpe se egeslica cwyde that the terrible sentence be not applied to them, Hml. Th. ii. 536, 6. to become, attain the character of Þis godspel ús tó bysene belimpeþ éces lífes, Bl. H. 15, 32.

for-hycgan

(v.)
Grammar
for-hycgan, p. -hogde, -hygde, -hygede; pp. -hogd

to despiseto disdainscorn

Entry preview:

H. 47, 30. with a case and a clause in apposition Ic þæt forhicge, þæt ic sweord bere, B. 435: Ph. 552. with infin. Wíf forhycgeaþ (-hicgaþ, v. l.) heora bearn fédan mulieres filios nutrire contemnunt, Bd. 1, 27; Sch. 80, 11, 19. with dat. infin.

ge-bróþor

Entry preview:

</b> the members of a religious society :-- Ðá gehyrde he sumne þára gebróðra sprecan þæt hé wolde féran . . . Se bróðor cóm eft hám, þá his gebróðro æt gereorde sǽton, Bd. 3, 2 ; Sch. 197, 6-18.

grípan

(v.)
Entry preview:

Ox. 50, 31. with personal subject, the object material Hí mé tóbeótodon þæt hí mec mit ðám tangum grípan ( comprehendere ) woldon, Bd. 5, 12; Sch. 621, 16. the object non-material Sé ðe ðás ðing gecneordlíce begǽð, hé grípð þæt behátene ríce, Hml.

hund-teóntig

Entry preview:

Hí genáman þæs folces. . . hundteóntig þúsenda . . . and ehtatýne sýþum hundteóntig þúsenda hí tósendon, Bl. H. 79, 20-23. Gif hæbbe hwá hundteóntig scípa, Mt. R. 18, 12. Hunteántig punda libras centum, Jn. L. R. 19, 39.