Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

glisnian

(v.)
Grammar
glisnian, p. ode; pp. od

To glistenshine

Entry preview:

Se engel hæfde twegen beágas on hys handa ða glysnodon swa rósan blósman the angel had two rings on his hand, they shone like roses, Shrn. 149, 29

geldan

(v.)
Grammar
geldan, ic gelde, ðú geltst, gelst, he gelt, pl. geldaþ; p. geald, pl. guldon; pp. golden

To payrestorerendermake an offeringserveworship

Entry preview:

Lind. 18, 28 : Bt. 41, 3; Fox 248, 22, note 27 : L. Wih. 12; Th, i. 40, 4, 6 : L. H. E. 10; Th. i. 32, 2

Linked entries: gældan ge-golden

ge-sǽlignes

(n.)
Grammar
ge-sǽlignes, -nys, -ness, -nyss, e; f.
Entry preview:

Gif ðú wille ðysses lífes gesǽlignysse mid us brúcan si vis pĕrennis vītæ fēlīcĭtāte perfrui, Bd. 1, 7; S. 477, 35

wrecend

(n.)
Grammar
wrecend, es; m.

An avenger

Entry preview:

Ðæt gesýne wearð, ðætte wrecend ðágyt lifde æfter láþum, Beo. Th. 2517 ; B. 1256. Hí habbaþ eác wrecend (ultorem), Scint. 39, 13

ymb-sǽtnung

(n.)
Grammar
ymb-sǽtnung, e ; f.
Entry preview:

Lind. 21, 9

Linked entry: ymb-sétnung

beód-lǽs

(n.)
Grammar
beód-lǽs, e; f.
Entry preview:

Table-allowance, provisions contributed to a mo-nastery Ðæt ( a list of provisions to be granted has just been given ) sié simle tó hígum beódlése (hígum tó beódlése?) ymb twelf mónað ágefen, Cht. Th. 474, 6.

Linked entry: lǽs

ge-efenlícad

(v.)
Entry preview:

Voc. ii. 118, 53. to make equal or like, liken: — Hwelc bið geefenlícad (aequabitur) Dryhtne?, Ps. Srt. 88, 7: Bd. 4, 29; Sch. 531, 8. Comparatus, i. assimiliatus geefenlícad, Wrt. Voc. ii. 132, 76

leoþu-wác

Entry preview:

Gr. 168, last line), 37, 8

Linked entry: wác

un-lǽttu

(n.)
Grammar
un-lǽttu, f.
Entry preview:

Moral wretchedness, wickedness God gecýðde in þám for hwylcre scylde (blasphemy) se cniht wæs geseald swylcum éhterum; for þon þe his fæder nolde hine gerihtan þá hwíle þe hé lifde,þá ylcan unlǽttu hé lét hine eft edníwian þá þá hé sweltende wæs, Gr

Linked entry: -lǽttu

be-sceáwod

Entry preview:

Seó besceáwode geornfulnyss gemetegað ealle þá missenlicnyssa þises lífes, Nap. 75, 19. Add

wind-fana

(n.)
Grammar
wind-fana, an ; m.

A cloth for winnowing witha fan

Entry preview:

His fone ł windfone (fonnae ł windgefonnae, Lind.) in honda his and clǽnsaþ bereflór his cujus uentilabrum in manu ejus et purgauit aream suam, Lk. Skt. Rush. 3, 17

Linked entries: fana fann

herian

(v.)
Grammar
herian, hærian, hergan; p. ode, ede; imper. hera and here; pp. ed

To praise

Entry preview:

Hit is áwriten ne hera ðú nǽnne man on his lífe it is written 'Praise no man during his life,' Homl. Th. ii. 560, 13. Ðá silfne ne hera do not praise thyself, Salm. Kmbl. 262, 21. Here ðú, Sion, swylce ðínne sóþne God lauda Deum tuum, Sion, Ps.

Linked entry: hergan

GEONG

(adj.)
Grammar
GEONG, giong, geng, ging, giung, iung, gung; def. se geonga, seó, ðæt geonge; comp. geongra, gingra, gyngra; superl. gingest, gingst; adj.

YOUNG, youthful, new, recent, freshjŭvĕnis, adolescens, nŏvellus, rĕcensyoung

Entry preview:

Ymb ðæs geongan feorh about the young man's life, Andr. Kmbl. 2236; An. 1119, On swá geongum feore in so young a life, Beo. Th. 3690; B. 1843. Me eáden wearþ, geongre it was granted to me young, Exon. 10 b; Th. 13, 11; Cri: 201.

hearde

firmlytightly

Entry preview:

Th. 117, 13. of seizing, pressing (lit. or fig.) Hé (a sea-beast) wearð mid eoforspreotum hearde genearwod, B. 1438. Mid weres egsan hearde genearwod, Gen. 921. Hearde genyrwad, gebunden bealorápum, Cri. 364.

hopian

(v.)
Grammar
hopian, p. ode, ede

To hope, have hope or confidence [in a person], expect, watch for [with gen.]

Entry preview:

Ðá fíf cyningas hopodon tó lífe the five kings hoped to save their lives, Jos.10, 16. Ne hopige nán man tó ðyssere leásunge, Homl. Th. ii. 572, 21.

Linked entries: á-hopian tó-hopian

ídel-ness

(n.)
Grammar
ídel-ness, e ; f.

Idlenessvanityfrivolityuselessnessfutilityemptinessfalseness

Entry preview:

Ða gímeleásan men ðe heora líf ádrugon on ealre ídelnisse the careless men who passed their lives quite idly, Ælfc. T. Grn. 1, 13.

Linked entry: ídel-gild

duguþ

Entry preview:

Add: The word is sometimes masc. virtue, excellence Sinope tó eácan hiere hwætscipe and hiere monigfealdum duguþum hiere líf geendade on mægðháde Sinope singulorum virtutis gloriam perpetua virginitate cumulavit, Ors. 1, 10; S. 46, 25.

ge-bícnan

Grammar
ge-bícnan, ge-bícnian.
Entry preview:

II, 14. to mark, note by help of a sign Rímas ðá ǽr ðú gebécnades (signa*-*veras; cf. quos numeros adnotabis, 6), Mt. p. 4, 7. to shew figuratively, represent symbolically Hé sceal smeágan embe ꝥ ǽce líf . . . swíðor þonne embe þá eorðlican þing, swá

ge-férrǽden

Entry preview:

Hé forsieh ðá geferrǽddene (-rǽdenne, v. l.) óðerra engla and hira líf socialem angelorum vitam despiciens, in, 23. Geféra, geféra, gemyne ꝥ ðú úre geférrǽdenne tó longe ne oferbrec, Ors. 5, 12 ; S. 242, 7.

gíme-leás

(adj.)
Grammar
gíme-leás, adj.
Entry preview:

Þá hálgan weras . . . heora gemynd þurhwunað . . . þá gímeleásan men þe heora líf ádrugon on ealre ídelnisse, heora gemynd is forgiten, Ælfc. T. Grn. I. 12. Sume ic funde bútan Godes tácne gýmeleúse ungebletsade, Jul. 491.