ge-langian
Entry preview:
Hé hét gelangian him tó ealle ðá burhwara tógædere, 23, 20. to get hold of Gif hit þeóf beó, and gif hé hine binnan twelf mónðum gelangian mæge, ágife hine tó rihte, Ll. Th. i. 268, 11
ge-edstaþelian
Entry preview:
Sceoldon ealle heofenlice ðing and eorðlice beón geedstaðelode on Críste, 214, 25. to restore, renew what has been exhausted, to rebuild a ruin Þá hálgan mynstru ... tórorene geendstálude ( restauravit ), Angl. xiii. 366, 15.
Linked entries: ge-endstalian ed-staþelian
for-ðam
For that cause ⬩ consequently ⬩ proptĕrea ⬩ idcirco ⬩ ĭdeo
Entry preview:
Ne móst ðú wesan forðæm ormód thou must not consequently be dejected, Bt. Met. Fox 5, 58; Met. 5, 29. He arás of deáþe, and forðan synd ðás wundru gefremode on him ipse surrexit a mortuis, et ĭdeo virtūtes operantur in eo. Mt. Bos. 14, 2: Beo.
for-swerian
Entry preview:
Ben. 17, 9. <b>I a.</b> reflex. To perjure one's self :-- Ná swerian þe [lǽs] hé hine forswerige (v. preceding passage ), R. Ben. I. 20, 8. Ne ǽnig man hine sylfne mid máne ne forswerie, Wlfst. 70, 10.
gleáwnes
Entry preview:
Ben.
þider-inn
Entry preview:
Ic wille ðæt se cyng beó hláford ðæs mynstres and ðære landára ðe ic þyderinn becweden hæbbe ( that I have bequeathed to the monastery ), 547, 32. His béc ealle hé cwæð þyderin, 550, 23. Ósaníg gange þyderin, 550, 19
under-lútan
To stoop beneath something in order to raise or support it ⬩ to support ⬩ bear ⬩ submit to
Entry preview:
To stoop beneath something in order to raise or support it, to support, bear, submit to Ða ðe beóð mid hira ágnum byrðennum ofðrycte, ðæt hié ne magon gestondan, hié willaþ lustlíce underfón óðerra monna, ond unniédige hié underlútaþ mid hira sculdrum
and-sǽte
Entry preview:
Ben. 25, 7. Þá ansǽtan execranda, An. Ox. 1897. of that which is good Beóð láðe and tó andsǽte þá þe God lufiað, Wlfst. 89, 17
samod
Entry preview:
Add Swá þæt ic beó gemét samod on blisse eóweres edleánes, ðeáh ðe ic mid eów swincan ne mæge ( etsi uobiscum laborare nequeo, simul in gaudio retributionis inueniar, Bd. 1, 23), Hml. Th. ii. 128, 12.
ge-cígan
Entry preview:
Ben. I. 106, 2. Hé sceolde beón Nazarénisc gecíged, Hml. Th. i. 88, 26. Bið geceid sunu Godes, Lk. L. 1, 35. Gecéd, Lk. p. 5, l. Wé beóð Godes hús gecígede, Hml. Th. ii. 582, 15. Gecégede, Bl.
hreóh-mód
Savage ⬩ fierce of mind ⬩ ferocious ⬩ troubled in mind
Entry preview:
Se þeóden hreóhmód the prince with troubled heart, Beo. Th. 4270; B. 2132
ge-wittig
Wise ⬩ knowing ⬩ sane ⬩ conscious ⬩ intelligens
Entry preview:
Sum biþ gewittig æt wínþege beórhyrde gód one is expert at feasting, a good keeper of beer, Exon. 79 b; Th. 297, 26; Crä. 74: Beo. Th. 6179; B. 3094
Linked entry: ge-witig
un-gestæððiglíce
Unsteadily ⬩ without stability
Entry preview:
Hié beóð suá micle ungestæððelícor tóflówene on hiera móde suá hié wénaþ ðæt hié stilran and orsorgran beón mægen quae tanto latius diffluunt, quanto se esse securius aestimant, 38; Swt. 271, 17
andgit-full
Entry preview:
Ben. 116, 12. Þá andgytfullan capaces, 11, 15. Andgytfulle sensatos, i. prudentes, Scint. 105, 12. Add
Linked entry: and-getfull
býtlian
Entry preview:
Ben. 4, 12. Man bytlode áne gebytla, Hml. Th. ii. 354, 32. 'Ðá synfullan bytledon uppe on mínum hrycge.' Hé sárette ðætte hié sceoldon bytlan , Past. 153, 9. Hét Harold bytlian on Brytlande, Chr. 1065; P. 190, 26.
dæg-wist
Entry preview:
Ben. 102, 22. Cf. dæg-mete
elcora
Entry preview:
Ben. 113, 12
foreþanclíce
carefully
Entry preview:
Ben. 15, 18. Hé wærlíce and forðonclíce háwode caute ac sollicite attendit, Gr. D. 203, 17. Add:
gegaf-sprǽc
Entry preview:
Ben. 22, 4. Add
ge-stæððignes
Entry preview:
Ben. 126, 17. Mid gestæbþig-nesse clypian cum gravitate loqui, 30, 13. Gehwylc tó ðám Godes weorce efste — þæt þonne sý mid mycelre gestæþðignesse, 47, 14: 67, 15. Mid gestæþignesse and nó mid higeleáste, 68, 2