tó-efnes
Entry preview:
Ðonne is tóemnes þǽm lande súðeweardum ... Sweóland ... and tóemnes þǽm lande norðeweardum Cwéna land, Ors. 1, 1; S. 19, 1-3. Alexandras þegnas tóemnes him þone weall ábrǽcon, and þǽr in cóman, 3, 9; S. 134, 21. Oþ tóemnes þes hlinces heáfde, Cht.
þurh-sleán
Entry preview:
add: to strike and pierce, wound; percutere Wearð hé mid þæs ealdan feóndes yfelnysse þurhslagen ( percussus ), Gr. D. 117, 7. Þurhslægene (percussi) mid þǽre ádle þæs mycclan líces, 207, 16
ge-þeóde
Entry preview:
Out of every kindred, and tongue, and people, and nation, Rev. 5, 9) Þæt is mid Estum þeáw þæt þǽr sceal ǽlces geðeódes man beón forbærned, Ors. 1, 1; S. 21, 11. Add
sweðrian
Entry preview:
To retire, withdraw, abate, subside, decrease, fail, come to an end:?-Sweðraþ facessit, discedit, Wrt. Voc. ii. 33, 30. Gesweðeriaþ fatescunt (fatiscere dissolvi, Migne), 96, 18. Mylt, sweþrede, áswand, áteorade dissolvitur, desinit, discedit, 147, 25
Linked entries: swaðrian sweðerian swiðrian ge-sweðerian
ge-bǽte
Entry preview:
Substitute: The harness of a horse, bridle and saddle Hé þæt gebǽte (gebǽtel, þæne brídel, v.ll.) of áteah stramine subtracto, Bd. 3, 9; Sch. 230, 4.
freónd-spéd
Entry preview:
Bið þæt ǽghwylcum men sélre þæt hé hine gehealde on his freódóme gesundne, þeáh þe hé his freóndspédum treówige, þænne hé scyle æfter þám bendum þæs freódómes ceápian, Nap. 26. Add
ge-brastl
Entry preview:
Crackling sound Ne bið þǽr líges gebrasl, ne se láðlica cyle, Dóm. L. 259: Wlfst. 139, 29. Þǽra lígetta blǽst (gebrastl, v. l. ), 186, 5. Gebrastles salis .Germ. 398, 226
Linked entry: brastl
þurh-faran
Entry preview:
quia enim secreta ejus adhuc perfecte non penetrant, Gr. D. 138, 29
ge-bátad
Entry preview:
Lege on þæt gebatod sié, ii. 134, 7. Hire wæs micel wund open ðá heó mon on byrgenne dyde, and þá hí mon eft úp dyde of þǽre byrgenne ðá wæs hit gebatad, ꝥ þǽr næs bútan seó swaðu on (cf.
lyffettan
Entry preview:
Swá gewuna is ꝥ þǽra liffetendra (adulanlium) tunge cwylmeð þæs sáwle þe hí gehýran wile . . . preóstas liffetende syrwdon, Gr. U. 34, 26-35, 1. Add
fót-lǽst
Entry preview:
Hé hét hí hine ferian þǽr Petrus and Paulus bebyrgede wǽron, and lecgan his líc æt heora fó;tlǽstum, Hml. S. 5, 467. Geseah hé león wið þǽre hálgan líchaman standan, and hit his fótlástas (-es, MS., fétlástas, v.l. ) liccode, 23 b, 773
and-leofen
Entry preview:
Seó eá mǽst eall genom þæt binnan þǽre byrg wæs þǽra monna ondliefene, Ors. 4, 7; S. 180, 19. Gode þancie hé his dæghwámlicre ondlyfene, Ll. Th. ii. 420, 7.
oferlíce
Entry preview:
Hí lǽtað þæt man gýman ne ðurfe ná oferlíce swýðe þæs þe béc beódað, Wlfst. 55, 19. Add
wǽpned-mann
Entry preview:
Oð þæt þǽr wæs deóp seáð ádolfen, þætte wǽpnedman mihte oð his sweóran on gestandan ut fossam ad mensuram staturae uirilis altam reddiderit, Bd. 3, 9; Sch. 229, 4. Add
helle-mægen
Entry preview:
the force or host of hell Þæt eall hellemægen for þæs fýres hǽto forweorðeð, Verc. Forst. 166
ge-béd
Entry preview:
Hé féng on his gebedo, swá his gewuna wæs, for þǽr. wæs án forehús æt þǽre cyrcan duru, 32. v. ǽfen-, cneów-, in-, úht-, wíg-gebed
symbelness
Entry preview:
Add Seó symbelnyss þǽre hálgan róde úpáhafennysse, Hml. S. 23 b, 398. Hit wæs þæs abbodes hádingdæg. Þá sende hé ánne bróðor tó Pafnuntię and laþode hine tó þǽre symbelnysse, 33, 61
fersc
fresh ⬩ fresh ⬩ fresh
Entry preview:
(dulcissima aqua) . . . wæs ic gefeónde þæs swétan wætres and þæs ferscan, Nar. 11, 22-12, 10.
ge-lagian
Entry preview:
Add: of general regulations, to fix by law, establish as law Iulius se cásere þisne bissextum gelagode on þǽre stówe þe wé nú hine healdað, Angl. viii. 306, 40. Be þǽre steóre þe Eádgár gelagede, Wlfst. 272, 8.
eást-ende
Entry preview:
Hé gespeón him tó ealle Kentingas, and ealle þá butsecarlas of Hæstingan and ðǽr ǽghwár be þǽre sǽ riman, and eallne þæne eástende and Súð-Sexan, Chr. 1052; P 178, 26