Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

for-sittan

(v.)

to stop up

Entry preview:

Add: trans. to stop up Gif eágan forsetene beóþ ... drýp on ꝥ eáge, Lch. iii. 2, 20. to lose by sitting, to fail to go and do something, neglect or defer a duty Gif preóst fulwihðe untrumes forsitte, Ll. Th. i. 38, 10.

irfe-weard

Entry preview:

Ic beóde mínum erfeweardum, C. D. ii. 132, 15. Wé úre cildru tiochiað ús tó ierfeweardum tó habbanne. Past. 391, 29. Add

oft

(adv.)
Grammar
oft, adv.

Oft, often

Entry preview:

beóþ ðæs ðe lator ðe hí oftor ymbþeahtiaþ, Past. 56; Swt. 435, 2. Hwílum hé wæs on horse sittende, ac oftor on his fótum gongende, Bd. 4, 27; S. 604, 12. Hé oftust on gebedum áwunode, 3, 12; S. 537, 22. Oftost, Met. 4, 28

smeócan

(v.)
Grammar
smeócan, p. smeác, pl. smucon; pp. smocen

To smoke, emit smoke To smoke, fumigate fumo, fumigo

Entry preview:

Heortes hǽr beóþ swíðe, góde mid tó smeócanne 338, 4

Linked entries: smícan smocian

tó-teón

(v.)
Grammar
tó-teón, p. -teáh, pl. -tugon;. pp. -togen.

to pull to piecestear to piecesto pull away

Entry preview:

Biþ seó tunge tótogen (beóþ hira tungan tótogenne. Soul Kmbl. 222) on týn healfe, Exon. Th. 373, 25; Seel. 115. to pull away Tótoghene detracta, Hpt. Gl. 515, 14. Me þe sculde nimen and al tóteón mid horse, O. E. Homl. i. 9, 21. O. H.

EAL

(n.; adj.)
Grammar
EAL, eall; gen. m. n. ealles; f.ealre , eallre ; dat. m. n. eallum ; f.ealre , eallre ; acc. m. ealne, eallne. f ealle, n. eal; inst. ealle; pl. nom. acc. ealle, ealla; gen. ealra, eallra; dat. eallum;

sometimes used indeclwithout substantive, and sometimes governing the genitiveare sometimes used, almost adverbially

Entry preview:

Ána wið eallum alone against all, Beo. Th. 292; B. 145: Cd. 218; Th. 279, 28; Sat. 245. Metod eallum weóld gumena cynnes the Creator ruled over the whole of the race of men, Beo.

Linked entries: al all eall

for-gifan

(v.)
Grammar
for-gifan, -gyfan, -giefan; p. ic, he -geaf, ðú -geáfe, pl. -geáfon; pp. -gifen.

to givegrantsupplypermitgive upleave offdăredōnārepræbēreindulgēredēdĕrerelinquĕreFORGIVEremitremittĕredimittĕrecondōnāre

Entry preview:

Kmbl. 3171; An. 1588. to FORGIVE, remit; remittĕre, dimittĕre, condōnāre Eádige beóþ ða, ðe him beóþ heora unrihtwísnesse forgifene beāti, quorum remissæ sunt inīquĭtātes, Ps. Th. 31, 1.

Linked entries: for-giefan for-gyfan

twiwa

(adv.)
Grammar
twiwa, tweowa, twuwa, tuwa, tuwwa, tua, twiga, twigea, twige, twía; adv.
Entry preview:

Twía seofon beóþ feówertýne, Anglia viii. 302, 45. Twía fíf beóþ týn, 328, 22

niman

(v.)
Grammar
niman, p. nam, pl. námon; pp. numen (kept in the slang word nim = steal. Cf. Shakspere's Corporal Nym).

to takereceivegetsumereaccipereto takekeepholdtenereto takecatchto containto take (with one)carrybringto take (to one)giveto take forciblyseizetake awaycarry offtollerecapessereauferrerapere

Entry preview:

Beo. Th. 909; B. 452. Mé sceal wǽpen niman, Byrht. Th. 139, 11; By. 252. Ne biþ álýfed æt ðam þeówan his feoh tó nimanne non licet pecuniam suam servo auferre, L.

Linked entry: bi-nom

micel

Entry preview:

Hwǽr beóþ þá glengeas and þá mycclat, gegyrelan þe hé þone líchoman ǽr mid frætwode?, Bl. H. 111, 36. For hwan ne déþ hé ꝥ lǽsse nú hé ꝥ máre dyde?

DREÓGAN

(v.)
Grammar
DREÓGAN, to dreóganne; part. dreógende; ic dreóge, ðú dreógest, drýhst, he dreógeþ, drýhþ, dríhþ, pl. dreógaþ; p. ic, he dreáh, dreág, ðú druge, pl. drugon; pp. drogen; v. trans.

to do, work, perform, to pass life, to fightăgĕre, făcĕre, perfĭcĕre, patrāre, vitam ăgĕre, militāre DREE, endure ferre, pati, sustinēre, tolerāre to enjoy frui To be employed, be busyăgĕre, negōtiōsum esse

Entry preview:

Gewin drugon they fought, Beo. Th. 1601; B. 798. Drugon wǽpna gewin they fought the strife of arms, they waged war, Exon. 92 b; Th. 346, 7; Gn. Ex. 201.

Linked entries: a-dreógan ge-dreógan

FLÓR

(n.)
Grammar
FLÓR, gen. flóre; dat. flóre, flóra; acc. flór, flóre; f: flór, es; m.

A FLOORpăvimentumsŏlumārea

Entry preview:

On fágne flór feónd treddode the fiend trod on the variegated floor, Beo. Th. 1454; B. 725

FREMEDE

(adj.)
Grammar
FREMEDE, fremde, fremþe, fræmde; adj.

Strangeforeignestranged fromdevoid ofaliēnusperegrīnusaliēnātusaversusremōtusexpers

Entry preview:

Ðonne beó we fremde fram eallum ðám gódum then should we be cut off from all those good things, St. And. 8, 10. Feorcund mon oððe fremde a far-coming or a strange man, L. In. 20; Th. i. 114, 15: L. Edg. ii. 7; Th. i. 268, 21: L. C.

hraðe

(adv.)
Grammar
hraðe, hræðe, hreðe; adv.

Quicklyimmediatelyat oncesoonforthwithstraightway

Entry preview:

Ðá wæs háten hreðe then was bidden straightway, Beo. Th. 1986; B. 991. Hreðe siððan directly after, Bt. Met. Fox 25, 94; Met. 25, 47. Ne scule gé hit nó ðý hraðor þurhteón none the sooner shall ye accomplish it, Ps.

Linked entry: hræde

segn

(n.)
Grammar
segn, segen, es ; m. n.
Entry preview:

Hé under segne sinc ealgode fighting under his flag he defended his treasure, Beo. Th. 2412 ; B. 1204. Hié him ásetton segen gyldenne heáh ofer heáfod, 94 ; B. 47 : 2046 ; B. 1021.

Linked entry: segen

ge-bindan

(v.)
Grammar
ge-bindan, ic -binde, ðú -bintst, -binst, he -bint, pl. -bindaþ; p. ic, he -band, -bond, ðú -bunde, pl. -bundon; pp. -bunden [ge-, bindan to bind, tie] 1.

to bindtie uplĭgāreallĭgārevincīreconstringĕreto deceivefallĕre

Entry preview:

Fox 5, 78; Met. 5, 39: Judth. 10; Thw. 23, 11; Jud. 115; Beo. Th. 3490; B. 1743. Wæs his gewuna ðæt he him forgeáfe ǽnne gebundenne sŏlēbat dimittĕre illis ūnum ex vinctis, Mk.

Linked entries: ge-bond ge-bunden

ge-cýðan

(v.)
Grammar
ge-cýðan, p. -cýðde, -cýdde; pp. -cýðed, -cýd.

to make knowntellrelateproclaimannounceinformnuntiareannuntiarereferreeffarimonereto declarerevealmanifestshewperformconfirmtestifyprovedeclararerevelareedoceremanifestaremonstrareperhiberetestariprobareto make celebratedrenownedfamednotum facereinclytum reddere

Entry preview:

to make known, tell, relate, proclaim, announce, inform; nuntiare, annuntiare, referre, effari, monere Ða andsware gecýðan to make known the answer, Beo. Th. 714; B. 354 : 4638; B. 2324 : Ps. Spl. 101, 24.

rídan

(v.)
Grammar
rídan, p. rád, pl. ridon.

to ride on horsebackequitareto rideto rideto swingrock

Entry preview:

Ymbe hlǽw riodan hildedeóre, Beo. Th. 6319; B. 3170. Rídan ða yldestan men tó ðære byrig, L. Ath. i. 20; Th. i. 208, 29. Ðeáh ðe hé gewuna wǽre ðæt hé má eode ðonne ride, Bd. 3, 14; S. 540, 17.

Linked entries: a-rídan rid rídusende

ge-weaxan

Entry preview:

Hé lǽtt hí ( children ) habban ágenne cyre, þonne hí geweaxene beóð, Hml. Th. i. 20, 19. to grow, increase, wax Seó geogoð geweóx, magodriht micel, B. 66. ꝥte gemonigfaldade ł gewóxe him quod abundabat illis, Mk.

on-wreón

(v.)

to uncover, discloseto uncover, open, remove a coveringto make known, shew forth, reveal, discoverto shew the (hidden) meaning of anything, to explainto shew, display so as to avoid concealmentto display what is bad, to exposeto reveal

Entry preview:

Ðú scealt biddan ðæt móte beón open and onwrigen hwæt hé sý, Blickl. Homl. 185, 4: Bd. 2, 12; S. 512, 32. Is onwrigen wyrda bigang, Elen.