Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ymb-hygd

Entry preview:

Paul) bígde his módes eáge þurh ymbhigd and eádmódnesse tó gerihtanne þone gemánan gesinsceppendra manna mentis oculum per compassionem reflectit ad disponendum cubile conjugatorum, Gr. D. 218, 3

á-swellan

Grammar
á-swellan, p.-sweoll

To swell up

Entry preview:

His andwlita ásweoll, 20, 32. Seó hýd ásweoll, 157, 8. Ásweoll him se líchama, Guth. 68, 8. Ásuollen,ássuollan tuber, tumor, Txts. 103, 2071. Gif sié þá ceácan áswollen, Lch. ii. 46, 21 : 48, 27. Be áswollenre lifre ...

be-bod

Entry preview:

Hét hé beódan þæt hié fóron ealle út ætsomne. Þá ætsǽton ða Centiscan beæftan ofer his bebod, Chr. 905; P. 94, 6. Týn bebodu the decalogue, An. Ox. 841. Ǽlicera beboda praeceptorum legalium, 1017. Godes biboda weg, Past. 67, 9. Add

plante

(n.)
Grammar
plante, an ; f.
Entry preview:

Ðæt is sió hálige gesomnung ðæt eardaþ in æppeltúnum ðonne hié wel begáþ hira plantan and hiera impan óþ hié fulweaxne beóþ ecclesia quippe in hortis habitat, quae ad viridatem intimam exculta plantaria virtutum servat, Past. 49, 2 ; Swt. 381, 17

ge-nýdan

(v.)
Grammar
ge-nýdan, -nédan, -niédan, he -nýt; p. de; pp. ed
Entry preview:

To compel, force, press; cogere, compellere, expellere Alexander ðæt folc to him genýdde Alexander forced the people to him, Ors. 3, 9; Bos. 65, 18, 19, 20. Genýddon, Mk. Bos. 15, 21. Genýt, Mt. Bos. 5, 41.

Linked entries: nídan ge-nýt

á-fleán

(v.)
Grammar
á-fleán, p. -flóh, pl. -flógon; pp. -flægen
Entry preview:

Hweþer findan mihton ǽnig tácen þæs áflægenan þwanges si quod signum de incisione monstrari potuisset , 199, 3

Linked entry: fleán

for-dimmian

(v.)
Entry preview:

ná mid þrýstnesse hýrsumnysse gearnunge fordimmian ne praesumptione obedientiae meritum obnubilent, Angl. xiii. 383, 263. Þænne his mód ne feóndes hatunge byð fordimmode cum eius animus nec inimici odio fuscatur, Scint. 24, 19.

hefig-mód

troublesomevexatioussad-hearted

Entry preview:

Similar entries v. hefig; VIII. 1 Hefigmóde wǽron mé molesti erant mihi, Ps. Spl. T. 54, 3. sad-hearted, having a heavy heart, Similar entries v. hefig; XIII. 1 a Þǽr (in heaven) him nǽfre ne hingrað, ne hé hefigmód ne bið, Nap. 36

ge-ælfremedan

(v.)

to alienate, estrange

Entry preview:

Ðá hálgan geseóð þá fordónan swá micclum fram him geælfremode swá micclum swá beóð fram Drihtne áscofene, Hml. Th. i. 332, 24. Geælfremede synt þá synfullan alienati sunt peccatores, Ps. L. 57, 4

Linked entry: ælfremedan

ofer-sceadwian

(v.)

to cover with a shadow, overshadow

Entry preview:

Genip ofersceadude hig, 9, 34. Seó lyft ofersceadewude, Mk. Skt. 9, 7. Ðû oferscadudest (-sceaduwedest, Ps. Lamb.) obumbrasti Ps. Spl. 139, 8. Ofersceadwa obumbra, Ps. Surt. 139, 8

Linked entry: sceadwian

of-sceamian

(v.)

to put to shame

Entry preview:

gecyrdon him hám hearde ofsceamode 518, 31

Linked entry: on-sceamian

þolian

(v.)
Grammar
þolian, p. ode
Entry preview:

Hé férde swá swá his forcúða fæder, and his lífes ðolode and his lǽnan ríces, Homl. Skt. i. 18, 231. Hé ( Job ) hæfde his wíf, þeáh hé his bearna þolode, ii. 30, 204. Þolade caruerit, Wrt. Voc. ii. 23, 83.

strǽlian

(v.)
Grammar
strǽlian, p. ode
Entry preview:

To shoot strǽliaþ hine sagittabunt eum, Ps. Spl. 63, 4

beaftan

Entry preview:

hondum beóftun hine lamentabantur eum, Lk. R. 23, 27. Add

cyric-griþ

(n.)
Grammar
cyric-griþ, es; n.

Church-peaceecclesiæ pax

Entry preview:

Church-peace; ecclesiæ pax Stande ǽlc cyricgriþ swá swá hit betst stód let every church-peace stand as it has best stood, L. Edg. i. 5; Th. i. 264, 25, MS. A

ege-full

(adj.)
Grammar
ege-full, adj.

Fearful, terrible terrĭbĭlis

Entry preview:

Hit wæs swíðe egefull it was very terrible, Bt. 18, 2; Fox 64, 14

from-lócian

(v.)
Grammar
from-lócian, p. ode; pp. od

To look from or awaylook backrespĭcĕre

Entry preview:

To look from or away, look back; respĭcĕre Biþ hit swutol ðæt he biþ fromlóciende oferswíðed it is manifest that he will be overcome on looking back, Past. 51, 9; Hat. MS

réceleást

Entry preview:

Ðonne wé hwæthwugu steórweorðes ongietað . . . and wé gebǽrað for úre réceliésðe (reccelíste, v. l.) swelce wé hit nyten cum cogitationes nostrae ea, quae . . . arguenda cognoscunt, pigredine deprimente dissimulant, Past. 195, 4. Add

wearmness

(n.)
Grammar
wearmness, e; f.

Warmness, warmth

Entry preview:

Warmness, warmth Hé wolde hine baðian on þam wlacum wætere, ac hé gewát sóna swá hé ðæt wæter hrepode, and wearð seó wearmnys him áwend tó deáðe, Homl. Skt. i. 11, 160

drý-cræft

(n.)
Grammar
drý-cræft, es; m. [cræft craft, art]

Magical art, magic, sorceryars magĭca

Entry preview:

Magical art, magic, sorcery; ars magĭca vel malĕfĭca sǽdon ðæt hió sceolde mid hire drýcræft ða men forbredan they said that she should overthrow the men by her sorcery, Bt. 38, 1; Fox 194, 30.

Linked entry: dreó-cræft