mǽst
most ⬩ chiefly ⬩ especially ⬩ almost ⬩ nearly
Entry preview:
C. 37; Th. ii. 252, 4. with the adj. eall, almost, nearly Hit is eal mǽst mid háligra manna naman geset it is almost all occupied with holy men's names, Homl. Th. ii. 466, 22.
stig-weard
Entry preview:
Se ðe má manne in lǽde ðonne hé sceole búton ðæs stíwerdes leáfe and ðæra feormera, Cod. Dip. Kmbl. iv. 278, 20.
Linked entry: stí-weard
spere
Entry preview:
Hé nam him spere on hand accepit lanceam in manu Bd. 2, 13; S. 517, 8. Ða speru sóðfæsðnesse veritatis jacula Past. 35, 5; Swt. 245, 9; 38, 6; Swt. 277, 22. Spera sparorum Wrt. Voc. ii. 96, 33.
for-cúþ
unclean ⬩ worthless
Entry preview:
Eálá þú forcúðost manna, 12, 197. of human actions or qualities Hwæt segst ðú ꝥ sié forcúþre ðonne sió ungesceádwísnes?, Bt. 36, 6; F. 180, 31.
ge-blandan
- Wrt. Voc. ii. 94, 16,
- An. 33.
Entry preview:
Is þes middangeard máne geblonden, 31. Níða ge*-*blonden (Holofernes), Jud. 34
ge-segen
Entry preview:
Þurh swylcra manna gesewenan gefán, 60, 14. Mid gesegenum þára fremdra tǽlnesse, Guth. Gr. 102, 32. Ne gelýfde ic ǽniges monnes gesegenum swá fela wundorlicra þinga non crediderim cuiquam esse tot prodigia, Nar. 2, 10
gód
Entry preview:
Ðeáh se mann ælmessan wyrce and fela tó góde gedó, 528, 29. Nán man ne déð bútan Gode nán ðing tó góde, 292, 36.
bisceop
Entry preview:
And séce man hundred-gemót swá hit ǽr geset wæs; and hæbbe man þríwa on geáre burh-gemót; and túwa scír-gemót; and ðǽr beó on ðære scíre bisceop and se ealdorman, and ðǽr ǽgðer tǽcan ge Godes riht ge woruld-riht and let the hundred-moot be attended as
Linked entries: biscep biscop ealdor-biscop
habban
Entry preview:
Ðæt ǽrest is ðæt man tó óðrum lǽððe hæbbe the first kind [of murder] is for a man to bear enmity to another, Blickl. Homl. 63, 36.
Linked entries: hafa heofon-hæbbende
wacian
Entry preview:
On middere nihte gewurdon on slǽpe Pictauienscisce bepǽhte, ðæt of ealre ðære menigu án man ne wacode, Homl. Th. ii. 518, 26.
bót
mending ⬩ repair ⬩ remedy ⬩ improvement ⬩ help ⬩ amendment ⬩ amends ⬩ reparation ⬩ repentance ⬩ penance
Entry preview:
Nán óðer bót búton ꝥ man ceorfe him handa of, 394, 9. Nán man ꝥ ne wrece, ne bóte ne bidde, 288, 3. Nǽnig witena wénan þorfte bóte tó banan folmum, B. 158.
healf
Side ⬩ part ⬩ side ⬩ hand ⬩ beside ⬩ dispute ⬩ behalf ⬩ account ⬩ side ⬩ quarter ⬩ direction
Entry preview:
Beó on náðre healfe ná má manna þonne .xii., Ll. Th. i. 212, 7.
þencan
Entry preview:
Ne þurfon wé ná tó úrum mǽgum ne nán man tó his wífe ðencean tó ðam swýþe, ðæt him man æfter his forðsýpe tó ðam micel fore gedǽle, ðæt hí hine franc wítan álýsan, gif hé hér hine sylfne forgýmde we need not expect so much of our kinsmen, and no man need
ge-wuna
A custom ⬩ wont ⬩ manner ⬩ use ⬩ rite ⬩ consuetudo
Entry preview:
A custom, wont, manner, use, rite; consuetudo Næs ðín gewuna ðæt ðú bútan ðínum diácone geoffrodest it was not thy wont to offer without thy deacon, Homl. Th. i. 418, 1. Wæs his gewuna ðæt he sægde referre erat solitus, Bd. 4, 19; S. 588, 42.
ge-bǽru
Entry preview:
Þá deófla of þám geswenctum mannum mid wundorlicum gebǽrum ( with wonderful behaviour, behaving in a most extraordinary manner ) wurdon him fram, 31, 1212. Mid cnihtum þe unrǽdlíce férdon on ídelum lustum and wáclicum gebǽrum, Ælfc. T. Grn. 17, 16.
ge-mót
Entry preview:
And séce man hundred-gemót swá hit ǽr geset wæs; hæbbe man þríwa on geáre burh-gemót; and túwa, scir-gemót, and ðǽr beó on ðære scire bisceop and se ealdorman, and ðǽr ǽgðer tǽcan ge Godes riht ge woruld-riht and let the hundred-moot be attended as it
Linked entry: ge-mét
stíþ
Entry preview:
Se man ðe tó ðon stíð biþ ðæt hé áðas sylþ ðæt hé tó nánre sybbe fón nelle homo qui adeo durus sit ut juramenta praestet, se nullam pacem admittere velle, L. Ecg.
ge-wit
Entry preview:
Add: sense, perception Homo man, anima sáwl, animus mód, spiritus gást, sensus gewit, intellectus, andgit, cogitatio geðanc, corpus líchama, Wrt. Voc. i. 42, 31-38. Ðæt gecyndelice gewitt naturales sensus, Past. 405, 4.
a-þenian
to stretch out ⬩ extend ⬩ distend ⬩ expand ⬩ stretch ⬩ tendere ⬩ extendere ⬩ expandere ⬩ to prostrate ⬩ prosternere ⬩ to stretch ⬩ apply ⬩ intendere
Entry preview:
to stretch out, extend, distend, expand, stretch; tendere, extendere, expandere Aþene ðíne hand, and he hí aþenede extende manum tuam, et extendit, Mt. Bos. 12, 13: Ps. Th. 59, 7 : 103, 3. Gif se maga aþened síe, if the stomach be distended, L.
Linked entry: a-þenung
Fornétes folm
Fornet's palm ⬩ Fornēti palma
Entry preview:
Cleop. folm is glossed mănus, the hand or palm. As this refers to the palm only, it leaves us in difficulty what variety is intended by Fornet's palm.