Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

hláf-weard

(n.)
Grammar
hláf-weard, es; m.

A stewardmajor-domo

Entry preview:

A steward, major-domo, Hé sette hine on his húse tó hláfwearde (printed hálf-) constituit eum dominum domus suae Ps. Th. 104, 17

Linked entries: healf-weard hláford

un-lǽd

(adj.)
Grammar
un-lǽd, -lǽde; adj.

poormiserableunhappyunfortunatepoormiserablewretched

Entry preview:

Him mæg eádig eorl eáðe geceósan mildne hláford; ne mæg dón unlǽde swá, 784; Sal. 391.

Linked entries: -lǽde lǽd

ge-þingþu

(n.)
Grammar
ge-þingþu, -þingcþu, -þincþ, -þyncþ, e; f.

honourdignityrankhonordignitas

Entry preview:

Him to wǽron witode geþingþo to him were destined honours, Cd. 23; Th. 30, 31; Gen. 475.

Linked entries: þyncþ ge-þincð

ofer-brǽdan

(v.)

to overspread, overshadow, act as a covering overto overspread, put a covering over

Entry preview:

Heofonlíc leóht com ofer ealle and swá swá mycel scýte ealle oferbrǽdde, Bd. 4, 7; S. 575, 7. Wolcen oferbrǽdde hiǽ pubis obumbrans eos, Mk. Skt. Rush. 9, 7: Lk. Skt. Rush. 9, 34.

Linked entries: of-brǽded fore-brǽdan

ge-metgung

(n.)
Grammar
ge-metgung, e; f.

Moderation, temperance, a fit or proper measure, a direction, a regulationmoderatio, temperantia, modus, moderamen

Entry preview:

búton gemetgunge ðæt wín drincende wǽron they drank the wine without moderation, Ors. 2, 4; Bos. 45, 19

Sicilie

(n.)
Grammar
Sicilie, pl.
Entry preview:

Betwux ðám muntum and Sicilia ðam eálonde, Bt. 1 ; Fox 2, 4] :-- Sicilie ungeráde wǽron him betweónum, Ors. 2, 7 ; Swt. 90, 6. Hit Sicilia fela ofslóg, 2, 6 ; Swt. 88, 32. Sicilia folc, burh, 4, 6 ; Swt. 170, 20, 30.

sweotollíce

(adv.)
Grammar
sweotollíce, adv.
Entry preview:

- Hié sweotollíce geseón mihten ðære byrig weallas blícan, Judth. Thw. 23, 23; Jud. 136. swutolíce (manifeste) engla sang gehýrdon, Bd. 3, 8; S. 532, 5. Swutollíce hé sprecþ expresse loquitur, Ælfc.

á-drúgian

(v.)
Grammar
á-drúgian, -drúwian.

To dry up,

Entry preview:

Hig ádrúwodon aestuaverunt, Mt. 13, 6. Ádrúwodon ðá hláfas swá swá stán, Hml. S. 23 b, 520. Oþ ðæt ðæt dolh ádrúgie, Lch. ii. 208, 24.

á-hón

(v.)
Entry preview:

His stíward hét se cyng on róde áhón, 1096; P. 232, 23. hiene hét áhón in crucem suspendit, Ors. 4, 4; S. 164, 33. Sié áhóen crucifigatur, Mt. L. 27, 22: Lk. L. 23, 23

fremfulnes

Entry preview:

Th. 9, 25, Hé behét þám þe hine funden micelne wurðscipe and fremfulnesse, Hml. S. 30, 229. usefulness, beneficial operation

for-sláwian

(v.)
Entry preview:

give thine own life for him; vitae pretio non segnis emeres, Bt. 10; F. 28, 15

Linked entry: for-slǽwan

Fríge-niht

(n.)
Grammar
Fríge-niht, e; f.
Entry preview:

The night between Thursday and Friday On þǽre Frígenihte þe ætforan Eástron biþ, hæfde úre Hǽlend swíþe langsume sprǽce wiþ his leorningcnihtas, Nap. 26. Hig hyra clǽnnysse healdon ǽfre Sunnannihte and Frígenihte, Ll. Th. ii. 190, 19.

Linked entry: Fríge-ǽfen

réceleáslíce

(adv.)
Entry preview:

Sé þe hit réceleáslíce and unclǽnlíce wyrceð, hé bið áwyrged intó helle, Hml. A. 168, 121. Add

stíþlíce

(adv.)
Entry preview:

Búton hé hit hér ǽr his ænde ðe stíðelícor gebéte, C. D. iv. 248, 30

aldor

(n.)
Grammar
aldor, es; n. [aldor = ealdor life] .

lifethe vital parts of the bodyvitaage

Entry preview:

Ðæt se wǽre his aldre scyldig that he with his life should pay [be liable ], Cd. 196; Th. 244, 19; Dan. 450. Ðæt him on aldre stód here-strǽl hearda so that the hard war-shaft stood in his vital parts, Beo.

esne

a servanta man

Entry preview:

Þá híw þe þá rímcræftige esnas borlíce foregylpað, 334, 27

gildan

(v.)
Grammar
gildan, geldan, gieldan, gyldan, ic gilde, gielde, gylde, ðú giltst, gieltst, gyltst, gilst, he gildeþ, gilt, gielt, gylt, pl. gildaþ; p. geald, pl. guldon; pp. golden; v.

To yieldpayrestorerequitegiverendermake an offering serveworshipredderesolveretribuereretribuererependererestituereservicecolere

Entry preview:

Gilde ðæt ilce wíte ðæt se óðer sceolde gif he him ryhtes wyrnde let him pay the like penalty that the other should if he had denied him justice, L. Ath. i. 3; Th. i. 200, 18.

on-drǽding

(n.)
Grammar
on-drǽding, e; f.

Dread, terror

Entry preview:

Dread, terror Hié selfe wǽron on ðære on-drǽdinge hwonne hié on ða eorþan besuncene wurden, Ors. 2, 6; Swt. 88, 14. Hé sume hwíle wénde ðæt hine mon gefón sceolde, and hé for ðære ondrǽdinge ðæs ðe swíðor on ðæt weorod þrong, 5, 12; Swt. 244, 12

hopian

(v.)
Grammar
hopian, p. ode, ede

To hope, have hope or confidence [in a person], expect, watch for [with gen.]

Entry preview:

Ic hopige tó him swá gódan and swá mildheortan ðæt hé hit nylle sylf dón I have confidence in him, so good and merciful, that he himself will not do it, Chart. Th. 548, 20.

Linked entries: á-hopian tó-hopian

ge-gearwian

(v.)
Grammar
ge-gearwian, -gearwigean; p. ode, ede; pp. od, ad

To preparemake readyprovide withendue

Entry preview:

Ðæt his líf ðæm his naman wæs gelíce gegearwod his life was ordered like to his name, Blickl. Homl. 167, 32. Gáste gegearwod endued with spirit, Cd. 10; Th. 12, 17; Gen. 187 : Elen. Kmbl. 1774; El. 889

Linked entries: ge-earwian earu