Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

hég-hús

Similar entry: híg-hús

hég-síþe

Similar entry: híg-síþe

heg-stów

Similar entry: hege-stów

hell-cund

(adj.)
Grammar
hell-cund, adj.

Infernaldevilish

Entry preview:

Infernal, devilish Þæt helcunde wered the host of devils. Wlfst. 254, 15

hell-deófol

Entry preview:

the god of the infernal regions Heldióbul Orcws, Wrt. Voc. ii 115, 64. Heldeófol, 63, 49. Add:

Linked entry: hell-deófol

hell-god

(n.)

Dis

Entry preview:

the god of hell, Dis Helgodes Ditis, Wrt. Voc. ii. 95, 3: 27, 24

Linked entry: helle-god

hell-grund

(n.)
Entry preview:

the depth of hell Þú in hellgrundes (helle-, v.l.) ástige, Angl. xii. 507, 8

Linked entry: helle-grund

hell-weorod

(n.)
Grammar
hell-weorod, es; n.
Entry preview:

The host of hell Bið ástyred ge heofonwered ge eorðwered ge hellwered, Wlfst. 25, 21

hell-wiht

(n.)
Grammar
hell-wiht, e; f.
Entry preview:

A creature of hell Engla þrym and helwihta hryre and eorðan forwyrd, Wlfst. 186, 2

heal-stán

(n.)
Grammar
heal-stán, healstan(?), helsta(?)

a crust

Entry preview:

A flat cake with a hard crust, so called because of the hardness of its crust [cf. for similar terms pflasterstein in German, pavé in French, for a hard kind of cake], a crust Crustula similis haalstaan (crustalla halstán), Txts. 55, 604. Helsta vel

heáh-helm

(adj.)
Grammar
heáh-helm, adj.
Entry preview:

Having foliage high up; of a light, having far-reaching rays þone heáhhelman leóman iubar alticomum (the passage is: Modio lateat ne tecta lucerna, sed iubar alticomum Domini diffundat in aedem, Vita S. Cudbercti c. 21, 50), Hpt. 33, 238, 1

heáhsácerd-hád

(n.)
Grammar
heáhsácerd-hád, (?), es; m.
Entry preview:

Highpriesthood Ðes éce hæfeð h sácerhád hic sempiternum habet sacerdotium, Rtl. 90. 30

íren-helm

Similar entry: ísern-helm

ísern-helm

(n.)
Grammar
ísern-helm, on
Entry preview:

iron helmet Irsenhelm (Wrighi prints íren) cassis, Wulck. Gl. 142, 2

Linked entry: íren-helm

mæssepreóst-hád

Entry preview:

Se ylca mæssepreóst Constantínus on mæssepreóstháde (on preóstháde, v.l.) his líf geendode idem (presbyter) Constantius in presbyteratus officio vitam finivit, Gr. D. 66, i. Ǽr his mæssepreóstháde, Shrn. 13, 23. Mæssepreóstháde onfónde sacerdotium accipientes

mægden-hád

Entry preview:

Add: girlhood On hyre mægdenháde hió ( the Virgin Mary) dyde fela wundra on webgeweorce, Shrn. 127, 15

mægþ-hád

Entry preview:

Add: virginity as regards man or woman Mægdthád is sé þe wunað on clǽnnysse ǽfre fram cildháde ge wǽpmenn ge wífmenn. Hml. A. 20, 162. Ðás hálgan nǽron nǽfre mid wífum besmitene. Hí sindon mægðháde gehealdenre clǽnnysse ( virgines sunt; ), 19, 125. Heó

Linked entry: mægden-hád

mǽr-heg

Grammar
mǽr-heg, l. -hege,
Entry preview:

and add Tó ðám mǽrhege, C. D. iii. 79, 13. Ollonc þæs gemǽreheges (cf. gemǽrheges, 1) onbútan Hreódlége; ðæt swá on þone mǽrhege ðe sceót tó ðǽre hálgan ǽc, vi. 234, 12 : v. 126, 26

preóst-hád

Entry preview:

Preósthádes oððe lǽwedes hádes men priests or laymen, Ll. Th. ii. 412, 12. Cyrclicere preósthádes geþinþe (ab) ecclesiastico clericatus gradu (discedens), An. Ox. 3692. Preóstháde (in) clero (degentium), 5303. Sé wæs Haroldes eorles mæssepreóst; sé werede

sácerd-hád

Entry preview:

Sácer[d]hád sacerdotium, An. Ox. 2031. Biscophád, sácerdhád flamimin(i)um, i. sacerdotium, 5056. Ne sý nán sácerdhádes man, ne lǽwedes hádes þe má . . . Ll. Th. ii. 412, 27; 408, 6. Þám preóste (clerico) hé cwæd, '. . . ne genéð þú nǽfre ꝥ þú gá tó þám