Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

tó-haccian

(v.)
Grammar
tó-haccian, p. ode

To hack to pieces,cut to pieces

Entry preview:

To hack to pieces, cut to pieces Sume hig wǽron on feówer dǽias tóhaccode, eall swá lug ðæs Hǽlendes tunecan on feówer tódǽldon, Homl. Ass. 186, 166. To smale peces ich hym wolde to-hakke, R. Glouc. 141, 14

Linked entry: haccian

dæftan

Entry preview:

For Glos. . . . 73 read Germ. 400, 476, and add Se fæder hét feccan þone cniht, and hine sóna scrýdde mid deórwurðum reáfum, and hét dæftan his búr mid pallum and mid wáhryftum wurðlíce þám cnihte, Hml. S. 35, 49

be-meldian

(v.)
Grammar
be-meldian, p. ode
Entry preview:

To denounce a person, disclose, reveal a secret Þéh hit sume hwíle forholen beó, hit warð á bemeldod (cf. hit bið æt sumum cyrre open, Prov. K. 30), Prov. M. 27

DERIAN

(v.)
Grammar
DERIAN, derigan; part.deriende, derigende ic derige, ðú derast, detest, he deraþ, dereþ, pl.deriaþ, deregaþ ; p. ode, ede ; pp. od, ed; v. trans. dat.

To injure, hurt, harm, damage nocēre, lædĕre, obesse

Entry preview:

To injure, hurt, harm, damage; nocēre, lædĕre, obesse Him ða stormas derian ne máhan [derigan ne mǽgon MS. Cot.] the storms cannot hurt him, Bt. 7, 3; Fox 22, 6: Bt. Met, Fox 12, 8; Met. 12, 4.

for-búgan

to avoidto pass bypass overshuneschewTo avoid

Entry preview:

Hé ná ne forbeág mid his nebbe monna spát], Past. 261, 8. Ðá suelcan wé magon ealra betest geryhtan mid ðý ðæt wé hié forbúgen, 293, 22. Hié sindon swǽ micle wærlícor tó ferbúgonne (? oferbúganne, Hatt.

á-bregdan

(v.)
Grammar
á-bregdan, -brédan.
Entry preview:

ðone mete him of ðám múðe ábrúdon, Hml. Th. i. 404, 5. Ðá cwelleras hire cláðas of ábrúdon, Hml. S. 7, 146. hine þanon ábrúdon, 23, 647. Ábregd cniht of áde, Gen. 2914. Ábréd of ðá fiðeru, Lev. 1, 17 : Lch. i. 362, 5. Gif man wǽpn ábrégde, L.

Linked entry: á-brédan

full-dón

Entry preview:

Ic his líc behwearf ... næs his heáfodcláð eallunga fuldón, Hml. S. 31, 1425. Add

un-ofslegen

(adj.)
Grammar
un-ofslegen, adj.

Unslain

Entry preview:

Unslain His bróðor geendode his líf on sibbe unofslegen, Homl. Th. ii. 544, 31

Linked entry: of-sleán

ears-gang

Grammar
ears-gang, <b>; II.</b>
Entry preview:

ꝥ meox his argancges and his micgan stercus et urinam, Chrd. 69, 29. Add

hǽlend

Entry preview:

Hǽlend genam his twelf þegnas sunder, Bl. H. 15, 6, 15, 23. Hit is Hǽlend se Nazarenisca it is Jesus of Nazareth, 18. Hire sweostor gesæt big Hǽlendes fótum, 67, 27: Sat. 382: An. 574: Kr. 25. Lazarus sæt mid Hǽlende, Bl. H. 67, 36.

ge-sprǽc

Entry preview:

Ðæt is best . . . ꝥ man . . . gemetigian cunne ge his spréce ge his swígan, and wite hwonne hé gespréce hæbbe (when he have occasion for speaking), and hwanne him geanswaræd si, Prov.

be-birgan

(v.)
Grammar
be-birgan, -birigan; p. de; pp. ed

To burysepelire

Entry preview:

To bury; sepelire Mín fæder me byd ðæt ic hine bebirgde pater meus adjuravit me, ut eum sepelirem, Gen. 50, 5 : 50, 6. He hine bebirigde he buried him, Ælfc. T. Grn. 6. 2. Hine bebirgdon sepelierunt eum, Gen. 50, 13. Bebirged sepultus, 50, 14.

for-faran

(v.)
Grammar
for-faran, p. -fór, pl. -fóron; pp. -faren [for-, faran to go] .

to go or pass awayperishperīreto cause to pass awaycause to perishto destroyperdĕre

Entry preview:

Wearþ micel his heres forfaren many of his army were destroyed, 1067; Erl. 204, 9. Fordoes ł forfæras perdiderit, Mt. Kmb. Lind. 10, 39

Linked entry: for-ferian

ge-hwilc

Entry preview:

Hió forlét sécan gehwylcne ágenne eard, El. 598. Sete tácn on gehwilcne wǽpnedcynnes, Gen. 2311. Gif hit sié binnan wǽdum, gehwilc .xx. scætta gebéte, 18, 5 : 14, 13.

geómor-mód

(adj.)
Grammar
geómor-mód, geómer-mód, giómor-mód; adj.

Sad of mind, sorrowfulmæstus anĭmo

Entry preview:

Gewitan him gangan, geómermóde they retired, sad of mind, Cd. 40; Th. 53, 9; Gen. 858

swica

(n.)
Grammar
swica, an; m.
Entry preview:

Th. ii. 392, 25. one who fails in fidelity or fealty, a traitor Him man wearp on, ðæt hé wæs ðes cynges swica and ealra landleóda that he was a traitor to his king and country, Chr. 1055; Erl. 189, 4.

Linked entry: ǽ-swíca

teónd

(n.)
Grammar
teónd, es; m.
Entry preview:

Gylde man ðam teónde his ceápgyld, L. Edg. ii. 7; Th. i. 268, 19: L. Eth. i. 1; Th. i. 280, 20: 282, 3

dys-lic

Entry preview:

Hit ðincð ungelǽredum mannum dyselig tó gehýrenne, Hml. Th. i. 94, 35. Fela dyslice dǽda deriað mancynne, Hml. S. 13, 91. Hé ádreáh his líf on dyslicum weorcum, 26, 245. Mid dislicum glencgum stolidis (i. stultis) pompis, An. Ox. 1216. Add

ge-spelia

Entry preview:

Add: ge-speliga a vicar Crístes gespelia hé (the abbot) is and his note and spelinge on mynstre healt abba Christi agere vices in monasterio creditur, R. Ben. 10, II. Þ hé (the king) sý on ware and on wearde Crístes gespeliga. Ll. Th. ii. 304, 24.

ge-stælan

Grammar
ge-stælan, l. -stǽlan, dele first passage, in last for leágung l. leásung, and add: to bring home to a person a charge, liability, &amp;c., to prove something to have been committed by, or
Entry preview:

.), and his eft geswícan wille, gestǽle on ryhtran hand ( let him make the charge good upon one who more justly may be charged; pertrahat hoc ad rectiorem manum, Old Lat. vers.), Ll. Th. i. 76, 6.