á-streccan
to stretch out ⬩ hold oat ⬩ to extend:-- ⬩ to prostrate,
Entry preview:
Hé hine ástreahte ofer leomu þæs deádan mannes, Bl. H. 117, 27. Hé hine on gebed ástreahte, 219, 17. Hié sculon licgean ástreahte debent jacere substrati, Past. 109, 23. to lay low Críst oferswíðde hine and ástrehte, Hml. Th. i. 176, 29.
a-lǽtan
To let go ⬩ lay down ⬩ leave ⬩ give up ⬩ lose ⬩ renounce ⬩ resign ⬩ remit ⬩ pardon ⬩ deliver ⬩ sinere ⬩ abjicere ⬩ deponere ⬩ relinquere ⬩ remittere ⬩ condonare ⬩ relaxare ⬩ liberare
Entry preview:
Swá sceal ǽghwylc mon lǽn-dagas alǽtan so must every man leave these loan- [lent or transitory] days, Beo. Th. 5175; B. 2591. Ðæt ic mǽge mín líf alǽtan that I may resign my life, 5494; B. 2750: Exon, 72b; Th. 271, 16; Jul. 483.
DOCCE
Entry preview:
DOCK, sorrel; lăpăthum = λάπαθoν, rumex Ðeós wyrt ðe man lăpăthum, and óðrum naman docce nemneþ, biþ cenned on sandigum stówum, and on ealdum myxenum this herb which is called lăpăthum, and by another name dock, is produced in sandy places, and on old
HRÍM
RIME
Entry preview:
Wineleás guma gesihþ him beforan baðian brimfuglas brǽdan feðra hreósan hrím and snáw hagle gemenged the friendless man sees before him the sea-birds bathe, and spread their wings, sees rime and snow fall mingled with hail, 77 a; Th. 289, 14; Wand. 48
LÚTAN
To lout ⬩ bow ⬩ stoop
Entry preview:
Hé leát forþ ðæt him man áslóh ðæt heáfod of he bent forward so that his head was struck off, Ors. 6, 34; Bos. 130, 16. Hé leát forþ tó ðæm men ðe hine sleán mynte, Blickl. Homl. 223, 7.
Linked entry: ge-loten dæg oððe ofernón
ge-scildan
To shield, cover, protect, defend ⬩ protegere, tueri
Entry preview:
Gif ðé man scotaþ to ðú gescylst ðé if you are shot at you shield yourself, Homl. Th. ii. 538, 10. Giscildes protegis, Rtl. 62, 54. Us gescyldeþ scyppend engla the Creator of angels protects us, Andr.
Linked entries: scildan ge-scyldan
sín
Entry preview:
Man æt ðam ágende sínne willan æt gebicge, L. Ethb. 82 ; Th. i. 24, 4. Esne wið dryhten gebéte síne hýd, L. Wih. 10 ; Th. i. 38, 22. referring to a sing. fem. Bær seó brimwylf hringa þengel tó hofe sínum, Beo. Th. 3019 ; B. 1507.
tirgan
Entry preview:
Ǽnig man óðerne ne tyrie ne ne týne, 70, 8. Ðæt hí elðeódige menn ne tyrian ne ne týnan, 309, 4. Hé ðás leóde mid here and mid ungylde tyrwigende wæs, Chr. 1100; Erl. 236, 2, Mǽgþ tyrwiende generatio exasperans, Ps. Lamb. 77, 8
cwic
Entry preview:
Take here the (accusative) forms given under cwicen and those under cwicu, and add Nát nǽnig man hwæþer se Jóhannes sí þe cwicu þe deád, Shrn. 32, 30. Cwucu vivus, Scint. 37, 16.
cneów
Entry preview:
Ꝥ man his cneówu gebíge sixtigum síðum tó eorðan, Ll. Th. ii. 284, 31. Cneówa, Hml. S. 23 b, 83. Hí bígdon heora cneów, Mt. 27, 29: Hml. Th. ii. 148, 9. Knéwa, Mk. L. 15, 19. a generation, a degree of descent in a genealogy [v. N. E.
dwolian
Entry preview:
Swylce hwylc man urne þǽr geond dwoliende ac si in eis aliquis erranda discurreret, Gr. D. 236, 11. figurative Of ðínum bebodum ic ne dwolade de mandatis tuis non erravi, Ps.
efen
Entry preview:
Ǽlc þǽra þinga þe man mæg tódǽlan on feówer on emne everything that can be divided into four exactly, Angl. viii. 306, 30
feónd
an enemy ⬩ foe ⬩ fiend ⬩ devil
Entry preview:
Be onsægdnysse feóndum (cf. gif man deóflum onsægð, 156, 15) de sacrificio daemonibus, Ll. Th. ii. 130, 20. a devil as a cause of illness. Similar entries Cf. deófol-seócness: Fiénda ádl, Lch. ii. 174, 26
feórþa
Entry preview:
Feórðe healf geár se deófles man ríxað, Wlfst. 197, 14. genealogical: Feórþa fæder proavus, Wrt. Voc. i. 72, 22. Feórþa sunu abnepos, ii. 4, 73. Feówerðe dohter abneptis, i. 51, 74.
forane
beforehand ⬩ Opposite ⬩ in front of ⬩ against
Entry preview:
Heó þone ealdan forene forféng, and him ne geþafode fulfremodlíce on þá eorðan astreccan she anticipated the old man, and did not permit him to prostrate himself completely, Hml, S. 23 b, 605.
Linked entry: forene
ge-manigfildan
Entry preview:
Take here <b>ge-mænigfyldan</b> in Dict. and add: To multiply, to make numerous Þú woldest mÍnne ofspring gemenigfyldan swá sǽceosol þe nán man átellan ne mæg, Gen. 32, 12.
Linked entries: ge-mænigfildan ge-menigfealdan
ge-myndgian
Entry preview:
Th. 135, 24. 111, to remind a person of something :-- Sió godcunde gemetgung his unmehta ðone man gemyndgað superna moderatio infirmitatis memoriam ad mentem revocat, Past. 465, 32.
ginian
Entry preview:
Se wóda man stód gynigende and þýwde mid múþe ꝥ hé Martinum ábite, Hml. S. 31, 538. Geoniendum bile hiulco rostro, i. aperto ore, An. Ox. 2409. Draca mid giniendum (geniendum, v. l. ) múðe, Gr. D. 156, 11.
magister
Entry preview:
Hé sette him weorca mægestras (magistros operum), Ex. 1. 11. master as correlative of servant or man Hit is niédðearf ðæt mon his hláford ondrǽde, and se cneoht his mágister, Past. 109, 14. the owner or tamer of an animal Seó leó, deáh hió wel tam sé
ríht
Entry preview:
Add Man mid wítum ofgán willad æt mé ꝥ ic mid rihtan þingon (by fair means) begyten hæfde, Hml. S. 23, 600. <b>IV a.</b> of persons, upright, righteous :-- Ðá ðe ryhtre (rihtre, Ps. L.) synt heortan qui recto sunt corde, Ps.