Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

duru-weard

Entry preview:

Hwæt mín fæder þé gedyde þá hé wæs duruweard, Bl. H. 151, 25. Dureweard janitor, An. Ox. 5147. Ðe duruard ostiarius, Jn. L. 10, 3. Ðegn cuæð ðǽm duruuardæ (duroworde, R. ostiariae ) ... cuoeð dureweard, Jn. L. 18, 16, 17. Duruweardas ostiarii, Wrt.

Linked entry: dor-weard

ge-síclian

(v.)
Entry preview:

Wæs se king þá binnan Oxnaforde swýþe geseócled, C. D. iv. 57, 4

ge-wittig

Entry preview:

Cf. ge*-*wit; Hé cwico wæs þá géna, wís and gewittig, B. 3094. having intelligence, having discretion Ꝥ cild þe læg on cradele . . . þá gýtseras lǽten efen scyldig and hit gewittig wǽre, Ll.

ge-þring

Grammar
ge-þring, ge-þryng.
Entry preview:

Mín líchama wæs swíðe geswenced for þám nýde þæs geþringes, Hml. S. 23 b, 421. Ealle ðá gehýrdon þe ðǽr æt wǽron ... on ðám egeslican geþryngce ðá man þá martyras cwylmde, 23, 92. Add

ge-wilwan

(v.)
Grammar
ge-wilwan, ge-wilwian, ge-wylian.
Entry preview:

to roll Hé hine sylfne nacodne áwearp and wylede (wylewede, v. l.) on þǽra þorna ordum, and wæs þǽr gewylwed (welwed, v. l.) lange nudum se in spinarum aculeis projecit, ibique diu volutatus, Gr.

hwæcce

(n.)
Grammar
hwæcce, an; f.
Entry preview:

Ofer þæs mynstres earce, seó wæs hwǽtes full super arcam monasterii, quae erat frumento plena, Gr. D. 158, 13. The same incident is described in the two passages ), Hml. Th. ii. 178, 8.]

Linked entry: corn-hwicce

letting

Entry preview:

Add: [In the passages from Lch. iii. letting glosses impeditio] : hindering, hinderance, impediment Hí ealle þyder inn onfangene wǽron bútan ǽlcere lettinge, þá wæs ic ána út ásceofen, Hml. S. 23 b, 414. Lættinge, 407.

mere

Entry preview:

Add: the female of the horse Þ mǽden wæs swá forbroden swylce heó án myre wǽre, Hml. S. 21. 475. Gif man of myran folan ádrífð, Ll.

merigen

Entry preview:

add: — Wæs þá geteald ǽfen and merigen tó ánum dæge, Lch. iii. 232, 12. Drince on morgenne scenc fulne þises drences, tó middes mergenes stande eástweard, ii. 116, 7. Ofer ealle niht oð leóhtne mergen, R.

pæll

Entry preview:

Add Hí gesáwon ꝥ án scínende weg wæs ástreht mid godwebbenum pællum (pellum, v. l.) (strata palliis via), Gr. D. 176, 1. Hé hét dæftan his búr mid pallum and mid wáhryftum, Hml. S. 35, 50. Mǽrða . . . on pellum and purpuran, Hml. A. 92, 18.

ýþung

Entry preview:

Yþgung (ýþguncg v.l.) 168, a: 197, 7- Oft gedónre ýþunge (ýðgunge, v.l.) se streám gewunode ꝥ hé tógoten wæs geond his æceras fluvius saepe facta inundatione per agros diffundi consueverat, 192, 17.

ribb

(n.)
Grammar
ribb, es; n.

A rib

Entry preview:

Ðá genam hé án ribb of his sídan and gefilde mid flǽsce ðǽr ðǽr ðæt ribb wæs. And geworhte ðæt ribb tó ánum wífmen, Gen. 2, 21-22. Hæfde fela ribba, Exon. Th. 415, 9; Rä. 33, 8. Rib reáfiaþ réðe wyrmas, 373, 21; Seel. 113.

up-weardes

(adv.)
Grammar
up-weardes, adv.

Upwards

Entry preview:

Hé his handa wæs uppweardes brǽdende wið ðæs heofones manus ad coelum tendons, Ors. 4, 5; Swt. 166, 19

Linked entry: uppe-weardes

wealca

(n.)
Grammar
wealca, an ; m.

a roller a wave billow a garment that may be rolled round a person a muffler wrap veil.

Entry preview:

a roller, a wave, billow (cf. freturn, i. feruor maris a walke, Wülck. Gl. 584, 36). Similar entries v. ge-wealc Streám út áweóll, fleów ofer foldan, fámige walcan eorðan þehton, miclade mereflód, Andr.

Linked entries: walca wealcan

wel-hwǽr

(adv.)
Grammar
wel-hwǽr, adv.

Everywheregenerallycommonly

Entry preview:

Wæs wíde and welhwǽr Waldendes lof áfylled Chr. 975; Erl. 126, 11. Wiód ða ðe willaþ welhwǽr derian clǽnum hwǽte Met. 12, 4. Mæniges þinges ðe monnum wunder welhwǽr þynceþ 28, 82

Linked entry: wel-gehwǽr

ge-andwerdian

(v.)
Grammar
ge-andwerdian, Add: -weardian
Entry preview:

Þá þá hé wæs geondweardod and gecýðed Benedicte praesentatus Benedicto, Gr. D. 129, 20 note. Swylce hé tó þám egefullan Godes dóme geandweardod (-werded, R. Ben. I. 36, 5) beón scyle se tremendo judicio Dei representari existimet R. Ben. 31, II

Linked entry: ge-andweard

CNOTTA

(n.)
Grammar
CNOTTA, an; m.

A KNOTfasteningknitting; nexus

Entry preview:

D. 1035; 334, 9: Wanl. Catal. 42, 23. Mid cnottum nexibus Mone B. 3128; Homl. Th. ii. 28, 26

á-singan

to recite verseto compose verse

Entry preview:

Add: to recite verse Hé þý betstan leóðe geglenged him ásong and ágeaf þæt him beboden wæs, Bd. 4, 34;Sch. 485, 22.

basu

(adj.)
Grammar
basu, Add: , beasu, beosu
Entry preview:

wæs gegyred mid baswum godwebbe and hwítum induebatur purpura et bysso, Gr. D. 310, 1. Mid baswe godwebbe, Bl. H. 207, 17. v

ge-tǽcan

Entry preview:

</b> to warn :-- Ðe angel fore-gelǽrde ł fore*-*getáhte angelo praemonente, Mt. p. 14, 2. to teach 'Ic wolde ꝥ þú leornodest hú þú mihtest becuman tó ðám sóþum gesǽlþum.'