secg
Entry preview:
A sword Wit sculon secge ofersettan, gif hé gesécean dear wíg ofer wǽpen, Beo. Th. 1372 ; B. 684. Secgum ofslegene, Cd. Th. 120, 27 ; Gen. 2001. [Cf. Icel. ] Cf. secg sedge, and sagu; and see secg-hwæt, -plega
ge-dýgan
To escape
Entry preview:
To escape Hwæðer mǽge wunde gedýgan which may escape from wound, Beo. Th. 5056; B. 2531 : 5091, note; B. 2549. Gedýgdon escaped, Exon. 55 b; Th. 197, 17; Az. 191. Gedýged, 39 a; Th. 128, 21; Gú. 407
scinna
Entry preview:
Ðæt hié leóda landgeweorc láþum beweredon scuccum and scinnum, Beo. Th. 1882; B. 939
Linked entry: scín
swegle
Entry preview:
Bright as the sun, splendid, brilliant, in a physical sense Ðæt ic sceáwige swegle searogimmas, Beo. Th. 5491; B. 2749. metaphorical, celestial Hé lífes weg gesóhte swegle dreámas (cf swegel-dreám), beorhtne boldwelan, Apostls. Kmbl. 64; Ap. 32
ge-belg
Entry preview:
Ben. 69, 20. Lá leófan men . . . bútan gebelge hlystað (listen without taking offence), Wlfst. 178, 30
ge-hringan
Entry preview:
Ben. 73, 14. Sé gehringed ( pulsetur ) belle, Angl. xlii. 380, 212. Beóþ gehringde ( pulsantur ) ealle bécnu, 428, 902. Gehrinde, 401, . 525. Gehringede, 402, 537. Gehringode, 530
Linked entry: hringan
lactuca
Entry preview:
Gif se ríca ágylte, þreá hine; þonne ytst þú þíne eástru mid grénum lactucum, mid biternesse. ꝥ wát eall ceorlisc folc ꝥ gréne lactucas beóð bitere; swá synt þá rícan men tó þreágenne, Angl. viii. 323, 22. Add
medumian
Entry preview:
Ben. 24, 9
sceandlíce
Entry preview:
Add Ic mé þá sceandlíce (unsceandlíce, v. l. ) swá swá ic gewuna wæs, tómiddes heora gemengde, and him tó cwæð: 'Nimað mé on eówer færeld mid eów, ne beó ic ná eów unlícwyrðe,' Hml. S. 23 b, 372
snirian
To go quickly, hasten ⬩ swift ⬩ to make a quick turn, step out quickly
Entry preview:
Snyredon ætsomne Beo. Th. 809; B. 402. Gesión brecan ofer bæðweg brimwudu snyrgan, sǽmearh plegan, wadan wǽgflotan Elen. Kmbl. 488; El. 244
syndrian
To sunder, separate
Entry preview:
Ben. Interl. 117, 3. Ðæt God gegeadrade, monn ne suindria (separet), Mt. Kmbl. Lind. 19, 6
FÓSTER
FOSTERing ⬩ nourishing ⬩ rearing ⬩ feeding ⬩ food ⬩ nourishment ⬩ provisions ⬩ edŭcātio ⬩ nutrīcium ⬩ pastio ⬩ alĭmentum ⬩ victus
Entry preview:
and of bird-kind, that they afterwards may be for food, Homl.
trahtnian
To expound ⬩ explain ⬩ to give as explanation of (be) something ⬩ to treat of
Entry preview:
Nú wille wé be ðyssere freólstíde trahtnian, Homl. Th. i. 104, 9. Wé woldon gefyrn trahtnian be ðam lambe, ii. 278, 11
ge-hycgan
To think ⬩ conceive ⬩ consider ⬩ devise ⬩ reflect ⬩ be mindful ⬩ think about ⬩ care ⬩ intend ⬩ resolve
Entry preview:
To think, conceive, consider, devise, reflect, be mindful, think about, care, intend, resolve Ne mæg ic ðeáh gehycgan hwý him on hige ðorfte á ðý sǽl wesan I cannot, however, conceive why it need be the better in mind for them, Bt. Met.
ge-stillan
Entry preview:
To be or become still, cease from Ic gestille itel áblinne cessam, desistam, cessavero, Wrt. Voc. ii. 131, 4. I. of persons or things. not to be moving Eorðe cwfcede and gestilde (quievii), Ps. Srt. Vos. 75, 9.
cot-setla
A cottager ⬩ casārius
Entry preview:
Him gebýriaþ v æceras to habbanne, máre gyf hit on lande þeáw sý, and tó lytel hit biþ beó hit á læsse, forðan his weorc sceal beón oft rǽde.
ofesc
A border
Entry preview:
Ǽrest of Seferne be hígna gemǽre ... and swá be ðære alra ofesce along the border of elders? on ða neówan díc, Cod. Dip. Kmbl. iii. 393, 11
gidding
Entry preview:
., and add: of metrical composition Béda þises hálgan líf ǽgðer ge æfter ánfealdre gereccednysse ge æfter leóðlicere gyddunge áwrát Bede wrote St. Cuthbert's life both in prose and in verse Hml.
seofon
Entry preview:
Ben. 37, 18. the abstract number seven Twía seofon beóð feówertýne, Angl. viii. 302, 45