rǽd
Entry preview:
Add Dóme, rǽde (inuestigabile) decretum, An. Ox. 2676. Swicfullum rǽde fraudulento consilio, 4836. Hé lét him tó rǽde he adopted as his plan, Hml. S. 23, 319.
rǽd
Entry preview:
Sum woruldwita wæs swýðe wís on rǽde Acitofel geháten ... Ðá wæs se Acitofel mid Absalone on rǽde and rǽdde him hú hé mihte beswícan his fæder, Homl. Skt. i. 19, 196-203. Ðíne heortan tó rǽde gecyr turn thine heart to listen to good advice, Blickl.
Linked entry: rád
-rǽpe
Similar entry: æfter-rǽpe
ræce
Entry preview:
A rake Raece rastrum, Wrt. Voc. ii. 98, 28
rǽge
Entry preview:
A roe, a wild she-goat Rǽge caprea, Wrt. Voc. i. 78, 31 : capriole, ii. 129, 59. Hrǽge damula vel caprea, i. 22, 65. Ráge, ii. 16, 80. Mýnster ðe is nemned æt Hrége heáfde ( ad Caprae caput ), Bd. 3, 21; S. 551, 18. Ic gefeó rǽgan capio capreas, Coll
Linked entry: ráge
rǽdic
Entry preview:
A radish Rǽdic raphanum vel radix, Wrt. Voc. i. 31, 37 : vermenaca, 68, 65 : hierobotanim, ii. 43, 52. Rédic, Lchdm. ii. 276, 10. Syle ðane rǽdic tó þicganne . . . se rǽdic, 286, 10-14. Hrǽdic, iii. 20, 26. Genim hrǽdic nyðeweardne, 46, 1
raðe
Entry preview:
Ræðe ultro, 90, 8. Heó nam raðe ( cito ) hyre wǽfels, Gen. 24, 65. Cwelle hig man raðe ( statim ), L. Ecg. C. 39; Th. ii. 164, 1.
rǽdan
Entry preview:
Rǽdan decernere, Wrt. Voc. ii. 27, 67. <b>III a.</b> rǽdan on (cf.
be-rǽdan
to dispossess ⬩ betray
Entry preview:
Add:: Grammar be-rǽdan, pp. -rǽden (and-rǽd). to dispossess, deprive of power, betray, with acc. of person Twégen his búrþéna woldon berǽdan swíðe unrihtlíce heora cynehláford duo eunuchi volue*-*runt insurgere in regem, Hml. A. 95, III.
rǽdan
Entry preview:
Gif heora hwilc . . . þone rǽdels áriht rǽdde, þonne wearð sé tó beheáfdunge gelǽd, swá same swá sé ðe hine áriht ne rǽdde, Ap.
béd-rǽden
Prayers
Entry preview:
and substitute: Prayers Bist ðú on úre bedrǽdene we will pray for you, Wlfst. 290, 17. Wé habbaþ heom geunnen þá bedrǽddene for lífe and for déþe we have promised to pray for them while alive and after death, Cht. Th. 436, 15
rǽdere
Entry preview:
Add Rǽdere geornfull má tó gefyllenne þe hé rǽd þænne tó witenne hræd ys lector strenuus potius ad complendum quę legit quam ad sciendum promptus est, Scint. 219, 16
rǽdend
Entry preview:
A ruler, one who possesses control over anything (v. rǽdan, IV) Rodera rǽdend the Deity, Chr. 975 ; Erl. 126, 17 : Beo. Th. 3114; B. 1555 : Andr. Kmbl. 1253; An. 627. Dreáma rǽdend, Exon. Th. 358, 34; Pa. 55
rǽdere
Entry preview:
Lector is rǽdere, ðe rǽd on Godes cyrcan, and biþ ðǽrtó gehádod ðæt hé bodige Godes word, L. Ælfc. C. 10-12; Th. ii. 346, 25-32.
gild-rǽden
The relation involved in membership of a guild
Entry preview:
The relation involved in membership of a guild Gif he nele to bóte gebúgan þolige he ðære gefér-rǽdene and ǽlcere óðre gyldrǽdene if he will not submit to make amends let him forfeit the fellowship and every other interest in the guild, Th.
raþe
Entry preview:
Ic wundrige hwý þú hæbbe swá ræðe forgitan, Solil. H. 52, 5. Se óðer leorningcniht cóm raðor tó ðǽre byrgenne alius discipulus uenit primus ad monumentum, Jn. 20, 4. Ꝥ se rǽdere hig mage þe raðor gemétan, Angl. viii. 333, 15.
rǽdels
Entry preview:
Th. 9, 6. debate, speech in council (v. rǽdan, II b) Rǽdelse concionis, locutionis, Hpt. Gl. 461, 4. conjecture, imagination, interpretation (v. rǽdan, VI a) Rǽswung vel rǽdels conjecture, i. opinatio, estimatio, interpretatio, Wrt.
gafol-rǽden
Tribute ⬩ trĭbūtum
Entry preview:
Tribute; trĭbūtum On sumum landum gebýreþ máre gafolrǽden in quibusdam lŏcis plus gabli reddĭtur, L. R. S. 5; Th. i. 436, 3
rǽdels
Entry preview:
Rǽdels ł bysen paradigma, An. Ox. 18 b, 67. O. L. Ger. rádislo (-i). Add