Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

symbel-líc

(adj.)
Grammar
symbel-líc, adj.

solemn

Entry preview:

Of a feast or festival, solemn Dæge symellícum die sollempni, Anglia xiii. 390, 354. Gebedu symellíce orationes sollempnes, 417, 750. Daegas symbellíce dies festos, Ps. Surt. 73, 8

forþ-geferan

(v.)
Grammar
forþ-geferan, p. de; pp. ed

To go forthdepartdiedecēdĕremŏri

Entry preview:

To go forth, depart, die; decēdĕre, mŏri Ðara monige forþgeferdon on Drihten many of whom died in the Lord, Bd. 5, 11; S. 626, 34: 2, 14; S. 518, 1

un-swefen

(n.)
Grammar
un-swefen, es; n.

A bad dream

Entry preview:

A bad dream Sing ðis ylce gebed on niht ǽr ðu tó ðínum reste gá, ðonne gescylt ðé God wið unswefnum ðe nihternessum on menn becumaþ, Lchdm. iii. 288, 22

Linked entry: swefen

dígan

(v.)
Grammar
dígan, (?); p. deóg
Entry preview:

To die Deáðfǽge deóg, siððan dreáma leás in fenfreoðo feorh álegde, hǽðene sáwle deathdoomed he died, after he joyless in the fenfastness life laid down, his heathen soul, B. 850

Linked entries: ge-dígan deágan deóg

-en

(v.; adj.; suffix)
Grammar
-en, is a termination of adjectives, — hence from fyr fire is fýren fiery, stǽn a stone; stǽnen stony: -en is also the termination of pp. in strong verbs; arisen risen, from arísan to rise; dolfen digged, from delfan to dig; when known, from witan

to know

Entry preview:

to know

ge-andspornan

(v.)
Grammar
ge-andspornan, ge-spurnan.

to offend

Entry preview:

to offend Gif égu dín giondspyrneð(-spurnað, L.) ðec si oculus tuus scandalizat te Mk. R. 9, 47. Giondspyrnas (-spurnas, L.), 42. Ðis iówih geondspyrnað (ondspyrneð, L.), Jn. R. 6, 61. Geondspurnedon ł geondspurnedo woeron scandalizabuntur Mt.

Linked entry: and-speornan

for-sweltan

(v.)
Grammar
for-sweltan, he -swilt; p. -swealt, pl. -swulton; pp. -swolten

To die awayperishpermŏri

Entry preview:

To die away, perish; permŏri Manig wíf forswilt for hire bearne many a woman dies because of her child, Bt. 31, 1; Fox 112, 11, note 17. Forswealt disparuit, Cot. 65: 190

wíte-þeów

(adj.)
Grammar
wíte-þeów, adj.

In slavery as a consequence of crime

Entry preview:

Dip. Kmbl. v. 152, 8. Be wíteðeówum mannum, L. In. 48; Th. i. 132, 6

ge-íþan

Grammar
ge-íþan, <b>ge-éðtan</b> in Dict., and add: to be gentle. v. eáþe,
Entry preview:

Take here Ic þé bidde ꝥ þú áríse, and wit þonne bégen biddan ꝥ God þysum wífe geýþe (gemiltsige, v. l. ), Gr. D. 216, 2. See next word

Linked entry: -íþan

ge-bísgian

(v.)
Grammar
ge-bísgian, l. ge-bisgian, take here <b>ge-bysgian</b> in Dict., and add: — Gebysgian
Entry preview:

occupare, Wülck. Gl. 253, 41. Se Hǽlend wæs gebysgod betwux micelre menigu on ánum wéstene, Hml. Th. ii. 384. 17

stíg

(n.)
Grammar
stíg, e; f.
Entry preview:

Geseoh nú seolfes swæðe, swá ðín swát ágeát, blódige stíge, Andr. Kmbl. 2883; An. 1444. Stíga ðíne semitae tuae, Ps. Spl. 76, 19. Stíge ( semitas ) ðíne lǽr mé, Ps. Surt. 24, 4.

Linked entries: stíga gát-ánstíg

setness

(n.)
Grammar
setness, e; f.
Entry preview:

an ordinance, a regulation, an institution Ðis is seó gerǽdnes ðe Eádulf hæfþ gerád tó setnesse, Cod. Dip. Kmbl. iii. 295, 32. Gé forlǽtaþ Godes bebod and healdaþ manna laga (setnesse, Lind.: setnisse, Rush. traditionem ), Mk. Skt. 7, 8, 3, 13.

slápian

(v.)
Grammar
slápian, p. ode
Entry preview:

Ger. mih sláphóta dormitavit anima mea Ne geþafa ðú ðínum eágum ðæt hié slápige ne ne hnappigen díne brǽwas . . . Ne slápige nó ðin eáge (eágan, Cote. MSS. ) . . . Ðæt is ðæt mon his eáge lǽte slápian (slápan, slápigen, Cott.

þrowiend-líc

(adj.)
Grammar
þrowiend-líc, þrowigend-líc; adj.

capable of sufferingpassive

Entry preview:

Ðis is ðín gecynd ðus ðrowigendlíc, ðe ic of ðé genam, 256, 28. Hélias wæs ús mannum gelíc, ðrowiendlíc, swá swá wé, 330, 16. as a grammatical term, passive Passiva verba, ðæt synd þrowiendlíce word, Ælfc. Gr. 19; Zup. 121, 1.

dimmian

(v.)
Entry preview:

Substitute: To be or become dim Dymme[n]de caligans, Wrt. Voc. ii. 127, 65. Hyt fremað dimgendum eágum tó þý ꝥ seó beorhtnys ágyfen sý, Lch. i. 136, 1. Wið dymgendum eágum, 178, 4

sídling-weg

(n.)
Grammar
sídling-weg, es ; m.
Entry preview:

Dip. Kmbl. iii. 446, 19. Cf. Halliwell Dict. sidelings aslant, sideways : Jamieson sideling, oblique ; sydlingis obliquely, not directly

ge-þíwe

Entry preview:

Take here <b>ge-þýwe</b> in Dict., and add Sume dæge sænde se hálga wer þǽra muneca sumne, swá him geþýwe wæs quadam die misit ex more, Gr. D. 142, 31

Linked entry: ge-þýwe

mǽran

(v.)
Grammar
mǽran, máran; p. de

To make knowncelebratedeclareproclaim

Entry preview:

Swylce mín tunge tídum mǽrde ðín sóþfæst weorc sed et lingua mea tota die meditabitur justitiam tuam, Ps. Th. 70, 22.

Linked entry: máran

for-gifenlíc

(n.; adj.)
Grammar
for-gifenlíc, -gifendlíc, -gyfendlíc, -gyfenlíc; comp. m. ra; f. n. re; sup. ost; adj.

givingdativegivingdătīvusforgivingpardonablebearableremissustolerābĭlis

Entry preview:

Ðisum menn ic forgife hors huic hŏmĭni do ĕquum, Ælfc.

Linked entry: for-gyfendlíc

ge-mǽhþ

(n.)
Grammar
ge-mǽhþ, e; f.

Greediness

Entry preview:

Greediness Ic wolde witan hwæðer ðín ealde gýtsung and seó gemǽhþ eallunga of ðínum móde astýfcod wére I wanted to know whether thine old covetousness and greediness were altogether eradicated from thy mind, Shrn. 184, 2