Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

móraþ

(n.)
Grammar
móraþ, mórod, es; n.

A drink formed by boiling down and sweetening wine (with mulberries)a decoction of wine and herbs

Entry preview:

A drink formed by boiling down and sweetening wine (with mulberries), a decoction of wine and herbs Móraþ carenum (cf. carenum æþele alu, ii. 23, 1), Wrt. Voc. i. 27, 64. Ne ete fersce gós . . . ne fersc swín ne náht ðæs ðe of mórode cums. Gif hé hwilc

god-gild

(n.)
Grammar
god-gild, -gield, -geld, -gyld, gode-gild, es; n.
Entry preview:

An idol He hét wyrcan gyldeno godgeld and seolfrene ... ðá abræc ðæt mægden ðæt gold and ðæt seolfor of ðǽm godgeldum he bade make golden idols and silver ... then the maiden broke the gold and the silver off the idols, Shrn. 106, 2-4: 122, 9: L. Alf

Linked entry: god-gyld

scerwen

(n.)
Grammar
scerwen, scerpen (?) a scattering (?), sharing (?), giving (?) (cf. be-scerwan
Entry preview:

to deprive) Denum eallum wearð cénra gehwylcum eorlum ealuscerwen there was a fine feast for all the Danes (?) (the reference is to the disturbance caused by the fight between Beowulf and Grendel), Beo. Th. 1542; B. 769. Myclade mereflód meoduscerwen

trum-líc

(adj.)
Grammar
trum-líc, adj.
Entry preview:

firm, strong, stable, of material things, lit. or fig. Tǽceþ ús se torhta trumlícne hám, burhweallas beorhte scínaþ, Cd. Th. 282, 30; Sat. 294. Ða geseah ic gyldenne wíngeard trumlícne and fæstlícne vineam solidam auro miratus sum, Nar. 4, 28. Columnan

for-gifen

(adj.)
Grammar
for-gifen, adj. (ptcpl.).

forgivenpardonedmildgentleindulgent

Entry preview:

forgiven, pardoned Þé georne tó Gode bide and tó his hálgum, wið þám ðe þíne synna þæs ðe forgifenron beón, Wlfst. 290, 10. mild; remissus. of persons, gentle, indulgent Hé wæs Rómánum swá forgiefen and swá milde swá him nán onwald næs ǽr þǽm Tiberius

Linked entries: for-gifan for-gifenlic

for-glendrad

(v.)
Grammar
for-glendrad, for-glendran.

To devourconsume

Entry preview:

To devour, consume In þám dæge lígettas forglendriaþ (-gleddriað, v. l.) middaneard and mancyn, Wlfst. 182, 11. Byrnende lígræscas forglendriað eówre wæstmas, 297, 9. Swá hwaet manncynnes swá fýr forbærnde and forglendrede, 183, 33. Forglendrian (? ?

ge-seóþan

(v.)
Grammar
ge-seóþan, p. ge-seáþ; pp. ge-soden
Entry preview:

To cook in a liquid, seethe, boil. [Take here <b>ge-soden</b> in Dict.] Gedó on ceác fulne wínes and geseóþ . . . þonne hió gesoden sié, Lch. ii. 30, 23. Gáð and geseóðað (coquite) úra wyrhtena sufl, Gr. D. 201, 24. Gedó on ꝥ fæt þe þú hit

Linked entries: seóþan ge-soden

ge-sibbian

(v.)
Entry preview:

Add: to reconcile those who are at variance Sibba þá cídenda[n] men and þú hié gesibbast try to reconcile disputants and you will reconcile them, Lch. iii. 176, 26. On ðisum wræcfullum lífe wé sceolon ðá ungeðwǽran gesibbian, Hml. Th. ii. 442, 15. to

ge-sylhþ

(n.)
Grammar
ge-sylhþ, a plough. Substitute: a team (of oxen)
Entry preview:

for a plough Ágife hé ꝥ land þám híréde mid swá myclum swá se híréd him on hand sette; ꝥ synd . xii. þeówe men, and .II. gesylhðe oxan, and .I. hund sceápa. Cht. Th. 435, 6. [Cf. Hé geann án sylhðe oxna, Cht. Crw. 23, 4. Here (unless ánre might be read

stagan

(v.)
Grammar
stagan, stǽcan ?.(Cf.
Entry preview:

Icel. steikja to roast) to roast Ǽles tácen is þæt mon wecge his swýþran hand and sette syþþan ofer his wynstran earm and ástrehtre his wynstran hande stríce þwyrs ofer mid þǽre swyðran, swylce hé hine corflige swá swá mon ǽl déð þonne hine mon on spite

Linked entry: stǽcan

ǽs

fooda bait

Entry preview:

Add: food Áwyrpað his líc fugelum tó ǽse and hundum tó mete, Hml. S. 37, 235. Næs se here swá strang ðæt on Angelcynne ǽs him gefetede, Chr. 975; P. 121, 12. a bait Ðá getímode ðám deófle swá swá déð ðám grǽdigan fisce, ðe gesihð ðæt ǽs, and ne gesihð

ge-tǽse

(n.)
Grammar
ge-tǽse, es; n.

An advantage;commodum

Entry preview:

An advantage; commodum Ac geþenc ðæt ðú hym forwyrndest ǽlcra getésa ðá git becgen on líchaman wǽron and ðú hæfdest ǽlc good and he hefde ǽlc yfel ne mót he ðé nú ðý máre dón to getǽsan ðe ðú ðá hym woldest but remember that thou didst refuse him every

Linked entries: ge-tǽsu ge-tése

ge-þýwan

(v.)
Grammar
ge-þýwan, -þýan, -þíwan, -þéwan, -þeón, -þeówan; p. -þýwde, -þýde; pp. -þýd

To pressimpelurgeforceimpressrebukeoppressprĕmĕretrūdĕreurgērecompellĕreimprĭmĕreincrĕpāreopprĭmĕre

Entry preview:

To press, impel, urge, force, impress, rebuke, oppress; prĕmĕre, trūdĕre, urgēre, compellĕre, imprĭmĕre, incrĕpāre, opprĭmĕre Se snáw geþýþ hý and geþreátaþ the snow presses and afflicts them, Salm. Kmbl. 607; Sal. 303. Ðú Reádne Sǽ ricene geþýwdest

híréd-mann

(n.)
Grammar
híréd-mann, hírd-man, es; m.

A member of a 'híréd:' —

Entry preview:

A member of a 'híréd:' — Pharaones yldestan hírédmen senes domus Pharaonis, Gen. 50, 7. His hírédmen férdon út mid feáwe mannan of ðam castele and geslógen and gelǽhton fíf hundred manna the members of his household sallied out with few men from the

liss

(n.)
Grammar
liss, e; f.

Mildnesslenitymercykindnessfavourgracedelightjoy

Entry preview:

Mildness, lenity, mercy, kindness, favour, grace, delight, joy Hé bæd ðæt Lazarus móste his tungan drýpan ac him næs getíðod ðære lytlan lisse he prayed that Lazarus might put a drop of water on his tongue; but that little favour was not granted to him

Linked entries: lissan líðs

Beám-dún

(n.)
Grammar
Beám-dún, Beán-dúm, e; f.

BAMPTON, Devonshireoppidum situm esse arbitror in agro Devoniensi, qua Somersætensibus adjacet, et vocari hodie Bampton

Entry preview:

BAMPTON, Devonshire; oppidum situm esse arbitror in agro Devoniensi, qua Somersætensibus adjacet, et vocari hodie Bampton, Gibson Chr. Explicatio, p. 14, col. 1 Hér Cynegils and Cwichelm gefuhton on Beámdúne in this year Cynegils and Cwichelm fought

Linked entry: Beán-dún

CEAFER

(n.)
Grammar
CEAFER, ceafor, es m:

A beetle,chafer; brūchus = βροῦχος

Entry preview:

A beetle,chafer; brūchus = βροῦχος Ceafor bruchus, Ælfc. Gl. 23; Som. 59, 118; Wrt. Voc. 23, 72: 77, 50: 281, 45.; He cwæþ and com gærshoppa, and ceaferas ðæs næs gerín oððe getel dixit et venit locusta, et bruchus cujus non erat numerus, Ps. Lamb. 104

Linked entries: ceber cefer

dæg-wóma

(n.)
Grammar
dæg-wóma, an; m. [wóma a noise]

The rush of day, the dawn diei apparitio, aurora

Entry preview:

The rush of day, the dawn; diei apparitio, aurora Dægwóma becwom, morgen mǽretorht the dawn came, the beautiful morning, Cd. 160; Th. 199, 26; Exod. 344. Dægwóman bitweon and ðære deorcan niht between dawn and the dark night, Exon. 50 b; Th. 175, 7;

Linked entry: wóma

dǽd-bana

(n.)
Grammar
dǽd-bana, an; m. [dǽd a deed, bana a killer]

An evil-doer, a perpetrator of murderhomicida

Entry preview:

An evil-doer, a perpetrator of murder; homicida Gif man gehádodne mid fǽhþe belecge, and secge ðæt he wǽre dǽdbana if any one charge one in holy orders with enmity, and say that he was a perpetrator of homicide, L. Eth. ix. 23; Th. i. 344, 26

dýfan

(v.)
Grammar
dýfan, p. de; pp. ed

To dip, immerse immergĕre

Entry preview:

To dip, immerse; immergĕre Mec feónda sum dýfde on wætre some enemy dipped me in water, Exon. 107 a; Th. 407, 32; Rä. 27, 3. He hine on ðam streáme sencte and dýfde he sank and immersed himself in the stream, Bd. 5, 12; S. 631, 22