Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-angsumian

(v.)
Grammar
ge-angsumian, -ancsumian, -anxsumian; p. ode; pp. od

To vexmake anxious or uneasyangĕreanxiāre

Entry preview:

To vex, make anxious or uneasy; angĕre, anxiāre Ic geangsumige ango, Ælfc. Gr. 28, 5; Som. 31, 56

linden

(adj.)
Grammar
linden, adj.
Entry preview:

Made of the lime-tree Scyld, leóht linden bord, Exon. 90 b; Th. 339, 16; Gn. Ex. 95

Linked entry: lind

ge-hǽt

(v.)
Grammar
ge-hǽt, part.

Made warmheatedcălĕfactus

Entry preview:

Made warm, heated; călĕfactus Ðæt sý gehǽt let it be heated, Herb. 23, 2; Lchdm. i. 120, 8

scyrtan

(v.)
Grammar
scyrtan, p. te
Entry preview:

To make short, to shorten Gif God his hwíle ne scyrte (gescyrte, MSS. B. C.), Wulfst. 19, 9

un-geleáf

(adj.)
Grammar
un-geleáf, adj.

Unbelieving

Entry preview:

Unbelieving Ne magon ðǽr eard niman ungeleáfe menn qui non credunt inhabitare in eo, Ps. Th. 67, 19

Linked entry: ge-leáf

wamm-scyldig

(adj.)
Grammar
wamm-scyldig, adj.
Entry preview:

Sinful, criminal Ne mæg ðǽr (paradise in*-*witfull ǽnig geféran, womscyldig mon, Cd. Th. 58, 20; Gen. 949

wuldor-geflogena

(n.)
Grammar
wuldor-geflogena, an; m.

A fugitive from glory an evil spirit

Entry preview:

A fugitive from glory, an evil spirit Magon ðás .viiii. wyrta wið nygon wuldorgeflogenum, Lchdm. iii. 36, 15

Linked entry: ge-flogena

Éste

Entry preview:

Þǽr is mid Eástum án mǽgð þæt hí magon cyle gewyrcan, Ors. 1, 1; S. 21, 13. Add

for-bláwan

Entry preview:

Ðe sǽ winde miclum forbleów (forbláuene, L.) árás mare uíento magno flante exsurgebat, Jn. R. 6, 18. Add

ge-lytlung

(n.)
Grammar
ge-lytlung, e; f.
Entry preview:

Diminution, failure, lack Metta gelytlung forscrincan déð gewilnunga yfele escarum indigentia marcescere facit desideria mala, Scint. 57, I

Linked entry: lytlung

on-swornod

(adj.; part.)
Entry preview:

confused Þonne stent ðæt deáde flæ̂sc onswornod (â-, v. l. ) and ne mæg nân andwyrde syllan, Nap. 7

þencend-lic

(adj.)
Grammar
þencend-lic, adj.
Entry preview:

Reflecting, thoughtful Þæt án ymb þencendlice beón þæt wé þý éð oncnáwan and ongytan magon, Verc. Först. 174

sæccing

(n.)
Grammar
sæccing, es; m.

Sacking, a bed made of sacking

Entry preview:

Sacking, a bed made of sacking Hí on sæccingum (in grabatis ) bǽron ða untruman, Mk. Skt. 6, 55

winter-scúr

(n.)
Grammar
winter-scúr, es; m.

A winter shower

Entry preview:

A winter shower Ne mæg ðǽr wearm weder ne winterscúr wihte gewyrdan, Exon. Th. 198, 31; Ph. 18

on-flígen

(n.)
Grammar
on-flígen, es; n.

Infectious disease

Entry preview:

Infectious disease Nú mágon ðás .viiii. wyrta wið .viiii. áttrum and wið nygon onflýgnum, Lchdm. iii. 36, 16

wén

(n.)
Grammar
wén, e; f.

suppositionopinionthoughtideahopeexpectationlikelihoodprobabilitychanceperhapsperchancemay beprobably

Entry preview:

Mára woen is quanto magis Mt. Kmbl. Lind. 7, 11: 12, 12: Lk. Skt. Rush. 11, 13 (Mára woen, Lind.) Mára woen alio quin Mk. Skt. Lind. Rush. 2, 22.

Linked entry: wéna

býdel

(n.)
Grammar
býdel, es; m. [beódan to bid, order, proclaim] .
Entry preview:

Býdele gebýraþ, ðæt he for his wycan sý weorces ðonne óðer man bedello pertinet, ut pro servitio suo libertior sit ab operatione quam alii homines, L. R. S. 18; Th. i. 440, 6.

Linked entry: bǽdel

DWELIAN

(v.)
Grammar
DWELIAN, dweligan, dweoligan, dwalian, dwolian, dwoligan; part. dweliende, dweligende; ic dwelige, ðú dwelast, he dwelaþ, pl. dweliaþ, dweligaþ, dweligeaþ; p. ode, ede; pp. od, ed.

To be led into error, errin errōrem dūci, errāreTo lead into error, mislead, deceive in errōrem dūcĕre, decĭpĕre

Entry preview:

Ða ongunnon clypian ðæt se rihtwísa dwelode they begun to say that the righteous man erred, Homl. Th. ii. 300, 17. He dyde ðæt ge dwelodon of ðam wege ut errāre te facĕret de via, Deut. 13, 5.

FEÓWER

(n.; num.; adj.)
Grammar
FEÓWER, feówere; nom. acc; gen. feówera, feówra; dat. feówerum:

FOURquătuor

Entry preview:

Hwæt beóþ ða feówere fǽges rápas what are the four ropes of the doomed man? Salm. Kmbl. 663; Sal. 331: 667; Sal. 333.

nunne

(n.)
Grammar
nunne, an ; f.

A nuna vestal

Entry preview:

Ǽfre ne geweorðe, ðæt cristen man gewífige on gehálgodre ǽnigre nunnan, L. Eth. vi. 12; Th. 318, 17. Gif hwá wið nunnan forlicge, sí ǽgðer his weres scildig, ge hé ge heó, L. N. P. L. 63; Th. ii. 300, 20. Be nunnan hǽmede.

Linked entry: non