ge-wǽgan
to affect ⬩ weigh down ⬩ oppress ⬩ afficere ⬩ deprimere ⬩ vexare ⬩ to frustrate ⬩ frustrari ⬩ irritum facere
Entry preview:
to affect, weigh down, oppress; afficere, deprimere, vexare Wíne gewǽged affected by wine, Exon. 84 a; Th. 315, 34; Mód. 41. Wópe gewǽged oppressed with weeping, Bt. Met. Fox 2, 5; Met. 2, 3. Mid meteliéste gewǽgde oppressed with lack of food, Chr. 894
Linked entries: ge-wǽgnian wǽgan
dwellan
Entry preview:
Dele 'p. dwelede,' and (see dwelian, 1 a), and add: trans. To lead astray, lead into error Unwærlicu sprǽc menn dweleð incauta locutio in errorem pertrahit, Past. 89, 8. Ðæt hí mid ðǽre lícettunga óðre men ne dwellen, 449, 24. intrans. To go astray,
hyge-leást
Entry preview:
Add: hyge-líst. folly, buffoonery, extravagance ꝥ ne higeleást geméte (ge higeleás méte, MS.) tende ut non scurilitas inveniat fomitem, R. Ben. I. 75, 17. Hé ætbréde his líchaman . . . of sprǽce and of higeleáste ( de loquacitate, de scurilitate), 86
sceóh
shy, timid, fearful: ⬩ wanton
Entry preview:
shy, timid, fearful: — Nú mín hreðer is hreóh, heówsíþum sceóh, Exon. Th. 354, 10 ; Reim. 43. wanton (?) Ðæs sción petulantis (peculantis,Wrt. ), Wrt. Voc. ii. 89, 24. Lokeð þet ȝe ne beon nout iliche þe horse þet is scheouh, and blencheð nor one scheadewe
þrafian
to urge ⬩ press ⬩ to reprove ⬩ rebuke ⬩ correct
Entry preview:
to urge, press Ic ðrafige urgeo, Ælfc. Gr. 26, 3; Zup. 155, 12. Gif ic míne heorde tó swíðe þrafige on gancge and swence hig ealle hig sweltaþ ánes dæges si greges meos plus in ambulando fecero laborare, morientur cuncti una die, R. Ben. 120, 20. Mec
here-láf
The remnant of an army or people ⬩ what is left of an army after a battle ⬩ what is left after a battle ⬩ spoil
Entry preview:
The remnant of an army or people, what is left of an army after a battle, what is left after a battle, spoil Se Chaldéa cyning com tó his earde mid ðære húþe and ðære hereláfe on ðære wæs Daniel se wítega and ða þrí cnihtas the king of Chaldea came to
Linked entry: fird-láf
mann-mirring
Destruction of men
Entry preview:
Destruction of men Ac man þǽr ne gespǽdde bútan manmyrringe they did not succeed without loss of men, Chr. 1096; Erl. 233, 29
Linked entry: mirring
ge-wǽcednyss
Weakness
Entry preview:
Weakness Him nán þing ne eglaþ ǽnigre brosnunge oððe gewǽcednysse nothing pains him of any corruption or weakness, Homl. Th. ii. 552, 29
weorold-leán
Entry preview:
Worldly reward Ða ðe Godes þances hwylcne cuman underfón, ne wilnigen hig ðǽr nánra woruldleána, L. E. I. 25; Th. ii. 422, 13
Linked entry: leán
cól
Entry preview:
and add Coll carbo, Ælfc. Gr. Z. 35, 2. Þæt fýr wearð ácwenced ꝥ þǽr án col ne gleów, Hml. S. 7, 240
ge-hola
Entry preview:
Wé beóð þíne geholan, and ealne wæg þíne mid-sprecan, ne wé nellað ðé ámeldian, achit eall stillelǽtan, Hml. S. 23, 590. Add
hefig-lic
heavy ⬩ grave ⬩ deep ⬩ profound
Entry preview:
Add: of fighting, heavy Nán hefilic gefeoht ne wearð, Chr. 868; P. 71, 2. grave, deep, profound Hefiglices gedwolan erroris, Past. 367, 19
Lǽden-lár
Entry preview:
Latin lore, knowledge of Latin Sé þe þurh Lǽdenláre rihtne geleáfan understandan ne cunne geleornige húru on Englisc, Wlfst. 124, 29: 126, 23
molde
Entry preview:
Add Moldum sablonibus, An. Ox. 7, 99. Add Men ne mihton þá moldan búgian for ðeówracan sweartra deófla, Hml. Th. ii. 142, 32
un-cúþness
Entry preview:
Strangeness, novelty Ne mihte se cniht ádreógan þá neównesse and uncúþnesse swá mycelre gesihðe tantae visionis novitatem non ferens, Gr. D. 278, 15
Bedan ford
BEDFORD ⬩ oppidi nomen
Entry preview:
BEDFORD; oppidi nomen Ða yldestan men to Bedan forda hyrdon the first men belonged to Bedford, Chr. 918; Ing. 133. 2. Eádweard cyning fór to Bedan forda king Edward went to Bedford, 919; Ing. 133. 13. Hie gedydon æt Bedan forda pervenirent ad Bedanfordam
Linked entries: Beda-ford Bedcan ford Bede-ford Bedican ford Biedcan ford
síþ
Entry preview:
going, journeying, travel Síþes ámyrred hindered from going, Cd. Th. 24, 16 ; Gen. 378. Síþes wérig weary of swimming, Beo. Th. 1162 ; B. 579. Síþes sǽne slow in travelling, Apstls. Kmbl. 67 ; Ap. 34. Ne æt hám ne on síþe ne on ǽnigre stówe neither
set
Entry preview:
A seat. of the sun, the place where the sun sets Miððý tó sete eode sunne cum occidisset sol, Mk. Skt. Rush. 1, 32. Gewát sunne tó sete glídan, Andr. Kmbl. 2498 ; An. 1250 : 2610 ; An. 1306. Tó sete sígeþ, Menol. Fox 221; Men. 112. Cf. set-gang, setl
ge-frignan
Entry preview:
Take here <b>ge-frinan</b> (l. ge-frínan) in Dict. and add pp. - frognen. to ask, question. absolute Ic fora iúih gefregno ego coram uobis interrogatns, Lk. L. 23, 14. Ðá uuðuuto gefrugnon (conquirentes) mið him, Mk. -L. R. 9, 14. (l a) to
be-feolan
to bury ⬩ to bear ⬩ be pleased with ⬩ to apply oneself earnestly to something ⬩ to be urgent with a person ⬩ to press ⬩ to persist ⬩ persevere with something ⬩ to persist in ⬩ continue
Entry preview:
trans. to bury Mon sceal morðor under eorðan befeólan þe hit forhelan þenceþ, Gn. Ex. 115. [Cf. O. Sax.] to bear, be pleased with Ne eaþmódnesse iuc ná leng befeólan nellaþ nec iugum humilitatis diutius sustinere contenti sunt (contendunt, v. l. ),