gold-hord
Entry preview:
Ðæt goldhord, ðæt yldum wæs lange behýded the treasure that was long hidden from men, Elen. Kmbl. 1578; El. 791. Goldhord thesaurarium, Ælfc. Gl. 109; Som. 79, 23; Wrt. Voc. 58, 63.
þurh-drífan
to drive through ⬩ pierce ⬩ transfix ⬩ to penetrate ⬩ permeate ⬩ imbue ⬩ to drive violently ⬩ perpellere
Entry preview:
to drive through, pierce, transfix Him man ǽgðer þurhdráf mid ísenum næglum ge fét ge handa, Wulfst. 22, 21. Þurhdrifon hí mé mid næglum, Rood Kmbl. 91; Kr. 46.
under-cyning
A dependent, tributary king ⬩ one who rules under another
Entry preview:
Ðe Hǽlend stód befar ðone undercynige ( praesidem), and gefrægn hine ðe undercynig (praeses ), Mt. Kmbl. Lind. 27, 11, 21. Tó undercyningum ad praesides, 10, 18: Mk. Skt. Lind. 13, 9.
wrǽd
a bandage ⬩ band ⬩ fillet ⬩ what is bound together ⬩ a bundle ⬩ a band ⬩ company ⬩ flock
Entry preview:
Sió wund wile tóberan, gif hió ne bið gewriiten mid wrǽde (wrǽðe, Cott. MSS. ), Past. 17 ; Swt. 123, 16: Lchdm. ii. 306, 18. Se mec wrǽde on furþum legde, bende and clomme, Exon. Th. 383, 20; Rä. 4, 13.
Linked entries: wrǽd-mǽlum wrǽþ sam-wrǽdness
á-nídan
Entry preview:
Ne út ánýd þú mé fram bebodum ðínum, Ps. Spl. 118, 10. Hí man sceal út of Godes circan ánýdan, Hml. A. 149, 126. Út tó ánýdenne expellendum, Scint. 210, 13. Út ánéddum effossis, evulsis. Wrt. Voc. ii. 142. 63
Linked entry: á-nýdan
rúm
local, room, space ⬩ temporal, space of time ⬩ opportunity
Entry preview:
Deáþ ðæs ne scrífeþ ðonne him rúm forlǽt rodora Waldend, Met. 10, 30
Linked entry: rúmian
wearg
a villain, felon, scoundrel, criminal ⬩ of other creatures, a monster, malignant being, evil spirit
Entry preview:
Hí héton mé ( the cross ) heora wergas hebban, Rood Kmbl. 62; Kr. 31. of other creatures, a monster, malignant being, evil spirit Under ðæm stáne wæs niccra eardung and wearga, Blickl. Homl. 209, 34. Wé sceolun þrowian weán 7 (and; prep. ?
spearca
A spark
Entry preview:
Ðæt manega menn geseóþ feallan of ðære heofene, swylce hit sýn steorran, hit beóþ spearcan of ðam rodere, Anglia viii. 320, 33. His eágan wǽron fýrene spearcan sprengende, Homl.
Linked entry: spærca
geár-dagas
YORE-DAYS ⬩ days of yore ⬩ days of years ⬩ time of life ⬩ dies antīqui ⬩ annōrum dies
Entry preview:
Fox 231; Men. 117. Úre geárdagas dies annōrum nostrōrum, Ps. Th. 89, 10.
geongan
To go ⬩ ire
Entry preview:
Wutun geonga eamus, Mk. Skt. Lind. 14, 42: 12, 3, Geongende ambulans, 16, 12: Jn. Skt. Lind. 1, 36. Ic giungo, geongo, geonga vado, 13, 36, 33: 16, 7. Ic geonge I go, Exon. 106 a; Th. 403, 4; Rä. 22, 4. Heó to fenne gang she went to the fen, Beo.
sundor-sprǽc
Entry preview:
where a single person speaks privately with one or more, private speech, a private conversation Nero cwæð: 'Sege mé, Petrus, on sundorsprǽce, hwæt ðú ðence,' Homl. Th. i. 376, 27. Swá swá him (Moses) God silf dihte on heora sundersprǽce, Ælfc. T.
þing-rǽden
Entry preview:
Mid ðínum (St. Andrew's) þingrǽdenum tuis intercessionibus, Hymn. Surt. 126, 8. Þurh heora menigfealdan þingrǽdena, Homl. Th. i. 556, 19
þeów
Entry preview:
Án from ðǽm ðiówum una ex ancillis, Mk. Skt. Lind. Rush. 14, 66
un-weder
Bad weather ⬩ tempest
Entry preview:
Hí synd geneádode mid stormum ðæs unwederes (-wedres, MS. F.) tempestatibus acti, Ælfc. Gr. 44; Zup. 260, 12. Hé geðreáde ðæt wind and hroeðnise ł unwoeder ðæs wætres increpavit ventum et tempestatem aquae, Lk. Skt. Lind. 8, 24: p. 5, 18.
Linked entries: un-geweder un-widere
cweorn
Entry preview:
Wolde hé grindan mid his hondum . . . Þá sóna þá hé þǽre cweorna neálǽhte, and ꝥ corn þǽron lægde, þá orn (grand, v. l. ) seó cweorn þurh godcunde miht, and se abbod . . . stód be þǽre cweorna, Mart. H. 200, 22-26. Coern (cwearne, R.) mola, Mk.
fægen
glad
Entry preview:
Weaxad hraðe feldes blóstman, fægen ꝥ hí móton, Met. 6, 10. with gen. of pronoun and clause Lyt monna weorð lange fægen ðæs ðe hé óðerne bewrencð few men are glad for long that they have tricked others, Prov. K. 34.
ge-lícian
Entry preview:
to make like or to be like, to imitate. Cf. ge-líc; Tó gelícanne ad imitandum, Rtl. 22, 36. Haedno forebeádend gelícad gentiles prohibens imitandos, Mk. p. 4, 15. to liken, compare. Cf. ge-líc; Geefned bið ł gelíced bið assimilabitur, Mt.
ge-þofta
Entry preview:
Manege geþoftan ic hæbbe, gyf hí mé hwæt secgað þæt hí selfe geséwen oððe gehýrdon, ic hys gelýfe eall swá wel swá ic hit self geséwe oððe gehýrde, Solil. H. 60, 33
gleáwe
Entry preview:
Ic wát and can þæt þú mín God gleáwe wǽre agnovi quoniam Deus meus es tu, 54, 8. Eart þú edneówe, earne gelícast, on geogoðe nú gleáwe geworden, 102, 5
manian
Entry preview:
Wé maniað ꝥ man Sunnandæges freóls mid eallum mægene healde, Cht. E. 231, 18. Add Gif wé mid rícan mannan hwæt embe úre neóde manian willað si cum hominibus potentibus volumus aliqua suggerere, R. Ben. 45. 20.