Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

for-þyldian

(v.)
Grammar
for-þyldian, -þyldigian, -þyldegian, -þylgian; p. ode; pp. od

To sustainbearenduresufferbe patientwait patientlysustĭnēretolĕrārepăti

Entry preview:

To sustain, bear, endure, suffer, be patient, wait patiently; sustĭnēre, tolĕrāre, păti For ðé ic forþyldegode hosp propter te sustĭnui opprobrium. Ps. Spl. 68, 10: 54, 12: Homl. Th. ii. 174, 10.

Linked entry: þyldian

mæsse-dæg

(n.)
Grammar
mæsse-dæg, es; m.

A festival

Entry preview:

A festival (v. mæsse, II.) Uton sécan úre cyrcean Sunnandagum and mæssedagum frequentemus ecclesias nostras diebus Dominicis, et diebus festis, L. Ecg. P. iv. 66; Th. ii. 226, 29: Blickl. Homl. 47, 27. Be mæssedaga freólse, L.

pípe

(n.)
Grammar
pípe, an ; f.
Entry preview:

Voc. i. 73, 60. Hearpe and pípe drémaþ eów on beorsele, Wulfst. 46, 16. i. silfren pípe, Chart. Th. 429, 20. of other tubes In pípan; of pípan in wiði bróc, Cod. Dip. Kmbl. iii. 380, 2. Dó mid pípan on, Lchdm. ii. 126, 3.

þríst-lǽcan

(v.)
Grammar
þríst-lǽcan, p. -lǽhte; pp. -lǽht

To become boldto darepresume

Entry preview:

Be ðære árfæstan Godes cennestran mildheortnysse þrýstlǽcende, ic me of ðære stówe ástyrede, ðe ic ðis gebæd, Homl. Skt. ii. 23 b, 457

clæfre

Grammar
clæfre, l. clǽfre, dele 'n.' (in Lch. ii. 312, 20 reád clǽfre is nominative), and add:, clǽfer (?), cláfre. [From clǽfre comes claver (remaining only in dialects), from cláfre comes clover]
Entry preview:

(In Lch. ii. 326, 21 hwíte-clǽfre seems a compound :-- Nim hwíteclǽfran wísan.) Reáde cláfre (clábre) caltha vel genus floris, 375. Rǽde clǽfer calta, Wrt. Voc. i. 288, 49. Clǽfre viola, 79, 61: An. Ox. 56, 429. Cleáfre, Lch. iii. 305, col. 2.

dæg-tíd

Grammar
dæg-tíd, day, time.
Entry preview:

Nyste ic on þám þingum þe þú ymbe specst fúl ne fácn tó þǽre dæigtíde þe ic hit þé sealde, Ll. Th. i. 182, 4

preóst-hád

Entry preview:

Th. ii. 412, 12. Cyrclicere preósthádes geþinþe (ab) ecclesiastico clericatus gradu (discedens), An. Ox. 3692. Preóstháde (in) clero (degentium), 5303.

staþolfæstness

Entry preview:

Th. i. 576, 25

út-síþ

(n.)
Grammar
út-síþ, es; m.

A going outexcessusexitium

Entry preview:

Nágon hwyrft ne swice, útsíþ ǽfre ða ðǽr in cumaþ those who come in there never have have return or escape, never egress, 364, 31; Wal. 79

heáh

(adv.)
Grammar
heáh, heá; adv.

High

Entry preview:

On ðam gim ástíhþ on heofenas up hýhst on geáre ... in it [June] the sun mounts highest in the year, Menol. Fox 218; Men. 110

smúgan

(v.)
Grammar
smúgan, p. smeág, pl. smugon; pp. smogen

To creep, crawl, move gradually

Entry preview:

Homl. i. 153, 22, 32. Smuȝð, smuhgð digeliche ii. 191, 7, 15, 17. ]

Linked entries: in-smoh smygel

tyrdlu

(n.)
Grammar
tyrdlu, tyrdelu; pl. n.Treddles
Entry preview:

Ant. i. 53,16) Haran tyrdlu, Lchdm. ii. 214, 4. Genim gáte tyrdlu, 72, 16, 27. Tyrdelu, 282, 7

celendre

(n.)
Grammar
celendre, cellendre, an; f: celender, cellender, es; n.

The herb coriandercoriandrum = κορίαννον , coriandrum sativum, Lin

Entry preview:

M. 1, 3; Lchdm. ii. 42, 4: 1, 31; Lchdm. ii. 72, 12: 3, 3; Lchdm. ii. 310, 5. Nim cellendran take coriander, 3, 47; Lchdm. ii. 338, 6, 7: 2, 39; Lchdm. ii. 248, 3.

heord-rǽden

Grammar
heord-rǽden, hyrd-rǽden, e; f.

Guardguardianshipcarekeeping

Entry preview:

Guard, guardianship, care, keeping Him is sinderlíce betǽht hyrdrǽden ofer eallum cristenum monnum to him is especially committed the guardianship over all christian men, Homl. Th. ii. 290, 26.

Linked entry: hyrd-rǽden

meox

(n.)
Grammar
meox, mix, myx, es; n.

Muckdungorduredirt

Entry preview:

Voc. i. 22, 12. Fugeles meox avium stercus, L. Ecg. P. add. 10; Th. ii. 232, 32. Ðæt treów biþ bedolfen and mid meoxe beworpen ... ðæt meox is ðæt gemynd his fúlan dǽda ... Hwæt is fúlre ðonne meox? Homl. Th. ii. 408, 29-33: Lk. Skt. 13, 8.

Linked entry: mix

scræf

(n.)
Grammar
scræf, screaf, scref, es; n.
Entry preview:

Voc. ii. 129, 66. Screafu cavernas, 21, 64. a miserable dwelling, a den Neara scræf gurgustulum vel gurgustium, i. 58, 29. Niht*-*hrefne gelíc ðe on scræfe eardaþ sicut nycticorax in domicilio, Ps. Th. 101, 5.

á-beran

Entry preview:

Ic gaderode mé . . . ðá wlitegostan treówo be ðám dǽle ðe ic áberan mihte; ne com ic mid ánre byrðene hám, ðe mé ne lyste ealne ðane wude hám brengan, gif ic hyne ealne áberan mihte.

gleng

(n.)
Grammar
gleng, e; f.
Entry preview:

Ic ðé secge, ðæs deádan swát, Sal. K. p. 200, 9. Glenge crustu, i. ornata (cf. crustu, i. ornatu frætwunge, Wrt. Voc. ii. 25, 8), An. Ox. 7, 370: 8, 371.

gást-lic

Grammar
gást-lic, Add:

pertaining to the spirit, spiritualspiritualspiritualdivine, heavenly, holy, sacred

Entry preview:

On gástlicre gesihþe in oromate (cf. in oromate, i. uisione superna on úplicere gesihþe, An. Ox. 404), Wrt. Voc. ii. 43, 60: 62, 62. Gǽst-licre, 75, 65. Æfter gástlicre gebýcnuncge tropologiam, An. Ox. 8, 15 c.

ge-cígan

(v.)
Grammar
ge-cígan, -cígean, -cýgan, -cégan; p. -cígde, -cýgde, -cégde; pp. -cíged, -cýged, -cýgd, -céged [ge, cígan to call]; v. trans.

To callnamecall uponinvokecall forthprovokeincitevocarenominareinvocareprovocareincitare

Entry preview:

On ðam þeódlande ðe is gecýged Élíge in regione quæ vocatur Elge, Bd. 4, 19; S. 588, 1 : 4, 23; S. 593, 20, 35. Seó is gecýgd Solente quod vocatur Solvente, 4, 16; S. 585, 2.