Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

stillan

(v.)
Grammar
stillan, p. de.
Entry preview:

Beóþ ða elcran stillanne, 178, 14

swíðrian

(v.)
Grammar
swíðrian, p. ode.
Entry preview:

to become or be stronger, to prevail Ðæt wæter swíðrode swíðe ofer ða eorðan aquae praevaluerunt nimis super terram, Gen. 7, 19. Se hunger þearle swíðrode praevaluerat fames in terra, 12, 10.

Linked entry: a-swýðerian

ge-gifan

(v.)
Entry preview:

to give. to deliver, hand over Þá þám Godes mæn his ágen hors gegifen (ágifen, v. l.) wæs cum servo Dei caballus suus redditur, Gr.

Linked entry: gifan

ge-orwénan

Entry preview:

Ne georwén ðú ne desperis, 702. to despair of. with acc.

holm

Entry preview:

Sǽýþa vel holmas equo[r], maria 143, 74. low-lying land by a stream, occurring in local names Man beónn ealle Cantware wigge Holme, C. D. ii. 387, 19. ꝥ Into Holme minstre, 113, 29.

sárgian

(v.)
Grammar
sárgian, ode.

to make sad (sárig), to grieve (trans.),afflict, woundto be or become sad, to grieve (intrans.), languish

Entry preview:

to make sad (sárig), to grieve (trans.),afflict, wound Hí sárgiaþ fremdne flǽschoman, Salm. Kmbl. 220; Sal. 109. to be or become sad, to grieve (intrans.), languish Hé sárgaþ ðæs he is grieved at it, Past. 33; Swt. 227, 21.

wéman

(v.)
Grammar
wéman, p. de

To allureattractpersuadeentice

Entry preview:

To allure, attract,persuade, entice in a good sense Ða gesetednessa ðe hálgum mægenum wǽmaþ Lchdm. iii. 440, 24. Hine mon georne wéme ðæt hé wununge healde suadeatur ut stet R. Ben. 109, 22.

Linked entry: wǽman

geþwǽr-lǽcan

(v.)
Grammar
geþwǽr-lǽcan, -lécan; p. -lǽhte; pp. -lǽht

To agreeassent toconcordāreassentīre

Entry preview:

Ða hǽðengyldan ðísum cwide geþwǽrlǽhton the idolaters assented to this proposal, Homl. Th. i. 70, 34. Geþwǽrlécan to agree, Boutr. Scrd. 21, 1

be-grindan

(v.)
Grammar
be-grindan, p. -grand, pl. -grundon; pp. -grunden.

to grindpolishperfricarepolireexacuereto depriveprivare

Entry preview:

to grind, polish; perfricare, polire, exacuere Sindrum begrunden ground with cinders Exon. 107 a ; Th. 408, 3; Rä. 27, 6. to deprive; privare Ǽlc hine selfa begrindeþ gástes dugeþum each deprives himself of his soul's happiness Cd. 75; Th. 91, 33; Gen

be-delfan

(v.)
Grammar
be-delfan, p. -dealf, pl. -dulfon ; pp. -dolfen

To dig in or aroundto buryintercircumfoderesepelire

Entry preview:

To dig in or around, to bury, inter; circumfodere, sepelire Óþ i hine bedelfe usque dum fodiam circa illam, Lk. Bos. 13, 8. Bedealf hyt on eorþan he buried it in the earth, Mt. Bos. 25, 18. Bedolfen, Elen. Kmbl. 2159; El. 1081

bærnan

(v.)
Grammar
bærnan, p. bærnde; pp. bærned; v. a.

To kindlelightset on fireto BURNburn upaccendereurerecomburereexurere

Entry preview:

To kindle, light, set on fire, to BURN, burn up; accendere, urere, comburere, exurere Bærnaþ nú eówer blácern light now your lamp, Bd. 4, 8; S. 576, 5. Hí bærndon gecorene they burned the chosen, Exon. 66a; Th. 243, 26; Jul. 16

Linked entries: BEORNAN bærnett

discipul

(n.)
Grammar
discipul, es; m.
Entry preview:

Crist cwæþ to his discipulum Christ said to his disciples, Boutr. Scrd. 22, 45: Homl. Th. ii. 266, 33: 320, 13

fore-wyrcan

(v.)
Grammar
fore-wyrcan, p. -worhte; pp. -worht

To work fordo anything for anyonefăcĕre alĭquid pro alĭquo

Entry preview:

To work for, do anything for anyone; făcĕre alĭquid pro alĭquo Se man ðane óðerne æt rihte gebrenge, oððe riht forewyrce let the man bring the other to justice, or do justice for him, L. H. E. 15; Th. i. 34, 2

forþ-snoter

(adj.)
Grammar
forþ-snoter, -snotter; adj. [snoter wise]

Very wisesăpientissimus

Entry preview:

Very wise; săpientissimus Elene héht gefetian on fultum forþsnoterne Elene bade to fetch to her aid the very wise [man ], Elen. Kmbl. 2104; El. 1053. Forþsnotterne, 2320; El. 1161.

hwítian

(v.)
Grammar
hwítian, p. ode

to whiten

Entry preview:

To be or become white, to whiten Ic hwítige albeo, albesco, Ælfc. Gr. 35; Som. 38, 6: albo, albico, 36; Som. 38, 29-30. Ðæt ðæt fel hwítige that the skin may become white, L. M. 1, 38; Lchdm. ii. 96, 6

Linked entry: hwítan

langian

(v.)
Grammar
langian, p. ode
Entry preview:

To grow long Ðonne se dæg langaþ ðonne gǽþ seó sunne norþweard óþ ðæt heó becymþ ðam tácne ðe is geháten Cancer. Lchdm. iii. 250, 9. Se langienda dæg, 252, 6, 9. Eft on langiendum dagum hé ofergǽþ ðone súðran sunnstede, 14

Linked entry: ge-længed

níw-cumen

(adj.)

newly come (to a particular belief)a neophyte

Entry preview:

Tǽce him mon siððan nígcumenra manna húse, 97, 11

Norþ-wíc

(n.)

Norwich

Entry preview:

Norwich Hér com Swegen Norþwíc ... Ðá gerǽdde Ulfkytel wið ða witan on Eást-Englum, Chr. 1004; Erl. 139, 17. Ðá geaf se cyng his sunu ðone eorldóm on Norþfolc and Súþfolc; ðá lǽdde hé ðæt wíf Norþwíc, 1075; Erl. 213, 6

be-snǽdan

(v.)
Grammar
be-snǽdan, p. de; pp. ed

To cut, lopamputare

Entry preview:

To cut, lop; amputare Engel hét besnǽdan an angel commanded to cut it, Cd. 200; Th. 248, 16; Dan. 514. Ðæt ðæt treów sceolde, telgum besnǽded, afeallan that the tree, lopped of its branches, should fall Cd. 202; Th. 250, 34; Dan. 556

Linked entry: snǽdan

ge-fylstan

(v.)
Grammar
ge-fylstan, ic -fylste; subj. pres. -fylste; p. [-fylstede], -fylste, pl. -fylston; pp. fylsted

To helpgive helpadjuvare

Entry preview:

To help, give help; adjuvare Ðæt heó him gefylste that she might assist them, Ors. 3, 11; Bos. 73, 45. God gefylsteþ me Deus adjuvat me, Ps. Spl. 53, 4. Driht, to gefylstan me efste Domine, ad adjuvandum me festina, 69, 1