Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

martyr

(n.)
Grammar
martyr, martyre, es: m.

A martyr

Entry preview:

Wæs se martyre from moncynnes synnum ásundrad, Exon. 40 a; Th. 133, 5; Gú. 485. Hé wilnade ðæt hé mid ðone martyr þrowian móste, Bd. 1, 7; S. 478, 18. Hí cóman tó ðæs martyres húse, S. 477, 9.

mixen

(n.)
Grammar
mixen, [n]e; f.

A mixendung-heapdung

Entry preview:

A mixen, dung-heap; also dung On ðære nyðemestan fléringe ( of the ark ) wæs heora gangpyt and heora myxen, Boutr. Scrd. 21, 7. Meoxine sterculii, Germ. 397, 449. Job sæt on his mixene, Homl. Th. ii. 452, 28.

Linked entries: meoxen myxen

níd-behéfe

(adj.)
Grammar
níd-behéfe, adj.

Necessaryneedful

Entry preview:

Se man wæs ðam déman þearle nýdbehéfe, Homl. Skt. 4, 144. On eallum ðissum þingum is geþyld nýdbehéfe, Homl. Th. i. 470, 31. Seó hand getácnaþ úrne nýdbehéfan freónd, ðe ús úre neóde déþ, 516, 8.

Linked entry: níd-behóf

racent-teáh

(n.)
Grammar
racent-teáh, gen. -teáge ; f.
Entry preview:

wæs mid racenteágum (raccentégum, Lind.) gebunden vinciebatur catenis, Lk. Skt. 8, 29. Hine nán man mid racenteágum (raceteágum, MS. A.: racantégum, Rush.) ne mihte gebindan.

Linked entry: raceteáh

seón

(v.)
Grammar
seón, (from síhan); p. sáh, pl. sigon; pp. sigen (cf. león), seowen (v. á-seowen,
    Lchdm. ii. 26, 11
), siwen (v. á-siwen, Lchdm. ii. 124, 14), seón (v. bi-seón. Exon. Th. 67, 13; Cri. 1088).
Entry preview:

Eal ðæt folc wæs on blǽdran and ða wǽron berstende and ða worms út siónde ( ulcera manantia ). Ors. 1, 7 ; Swt. 38, 7

ge-bylded

(v.; part.)
Grammar
ge-bylded, -bælded, -byld; part. [ge-, byldan to make bold]

Emboldenedencouragedanimatedcorrōbĕrātusanĭmātus

Entry preview:

Emboldened, encouraged, animated; corrōbĕrātus, anĭmātus Wæs Laurentius mid ðæs apostoles swingum and trymnessum swíðe gebylded apostĕli flagellis sĭmul et exhortatiōnĭbus anĭmātus ĕrat Laurentius, Bd. 2, 6; S. 508, 22.

ge-lendan

(v.)
Grammar
ge-lendan, he -lent; p. -lende; pp. -lended, -lend

To approachcomearrivegoproceedapplĭcāáreaccēdĕreprocēdĕre

Entry preview:

He wæs on hergaþ gelend on ðæt ilce ríce he had arrived on a plundering expedition in the same kingdom, 894; Erl. 92, 3. Heo on Norþhumbrelond gelændon mid æscum they came to Northumbria with their boats, Th. An. 120, 17 : Shrn. 191, 15

un-treówþ

(n.)
Grammar
un-treówþ, e; f.

Bad faithperfidy

Entry preview:

Bad faith, perfidy Ða Dænescan, ðe wæs ǽrur geteald eallra folca getreówast, wurdon áwende tó ðære méste untríwðe and tó ðam mǽsten swicdóme ðe ǽfre mihte gewurðan, Chr. 1086; Erl. 223, 7. Antigones forlét ðæt setl.

un-rótsian

(v.)
Grammar
un-rótsian, p. ode.

to be sadto be sorrowfulto make sad or sorrowful

Entry preview:

Unrótsande wæs contristatus est, Mt. Kmbl. Lind. 14, 9. to make sad or sorrowful Alle gidroefde ł unrótsade (unródsad ł gestyred, Lind.) wérun omnes conturbati sunt, Mk. Skt. Rush. 6, 50

un-getímu

(n.)
Grammar
un-getímu, f. or un-getíme, es; n.

Mishapmisfortune

Entry preview:

Ðæt hellefýr wæs geswiðrad, swá ealle ungetína (-getíma, MS. C.) wǽron Sicilia requiem malorum, nisi nunc, nescit, 2, b; Swt.90, 2. Hwelce ungetína (-getíma, MS.

Linked entries: ge-tímu ge-tín

un-hold

(adj.)
Grammar
un-hold, adj.

unfriendlyhostileunfaithfuldisloyal

Entry preview:

Hé ástealde swíðe strang gyld ... and him wæs ðá unhold eall ðæt his ǽr gyrnde, Chr. 1040; Erl. 166, 22. Wearð ríces ðeóden unhold þeóden ðám ðe ǽhte geaf, Cd. Th. 218, 4; Dan. 34.

Linked entry: hold

ymb-hygdigness

(n.)
Grammar
ymb-hygdigness, e; f.
Entry preview:

Ǽlc ðæra wæs hám tó his ágenum farende myd mycelre ymbhýdignysse and mid mycelum ege, Nicod. 33; Thw. 19, 26. Wé sceolon ða ymhídignysse fram ús áwurpan, Homl. Th. ii. 462, 12.

arod

Grammar
arod, strenuous, bold.
Entry preview:

Ꝥ wíf wæs á siððan þý aredra on hire béne, Shrn. 99, 36. Add

bisceop

under

Entry preview:

Under Aristobolus wæs ǽgþer ge heora cyning ge heora biscop, Ors. 5, 12; S. 238, 14. Under substitute: a priest of any other religion, and add Biscop flamen, Wrt. Voc. ii. 37, 11. Se bisceop þǽre stówe antistes oraculi (in India), Nar. 26, 27.

be-teón

Entry preview:

Sum wer wæs betogen ꝥ hé wǽre on stale, Hml. S. 21, 265

cweartern

Entry preview:

Paul ) wæs on manegum cwearternum, Hml. Th. i. 392, 9. Add

creópan

Entry preview:

D. 228, 10. to walk with crutches Hé árás and mid twám criccum creáp him tó Wynceastre, Hml. S. 21, 101. of humble, abject movement Þá iermingas út of þǽm holan crupon þe heó on lutedan, Ors. 2, 8; S. 92, 30. Uton creópan tó Críste, Wlfst. 166, 38

efen-hlytta

Entry preview:

Efenhlytta on martyrdóme hé wæs consors martirio fuit, Hy. S. 38, 17. Swá swá ðú underfénge ǽr his gód, swá ðú scealt beón his efenhlytta on his wítum, Hml, Th. ii. 344, 22

eorl-dóm

Entry preview:

His fæder wæs geboren on Norðfolce, and se kyngc geaf for þí his suna þǽr þone eorldóm and Súðfolc eác (þone eorldóm on Norðfolc and Súðfolc, v. l.), 1075; P. 210, 33. Add

fore-genga

an attendanta predecessora leaderruler

Entry preview:

Ox. 619. implying inferiority, an attendant: On þám fǽtelse þe hyre foregenga, bláchleór ides, heora bégea nest þyder on lǽdde, Jud. 127. a predecessor Se cyng Willelm wæs strengere þonne his foregenga wǽre, Chr. 1086; P. 219, 22.

Linked entries: fore-genge for-genga