be-geondan
Entry preview:
Begeondan sǽ hé is ultra mare est, begeondan ðé ultra te, Ælfc. Gr. Z. 270, 8. Begiondan Humbre, Past. 3, 16. Begeondan (begienda ðǽm streáme, L.) Iordáne, Jn. 3, 26. Begeondan þisse sǽ, Chr. 885; P. 78, 31. Be-gonden sǽ, 1013: P. 144, 20.
camp-dóm
Entry preview:
Mannes líf is campdóm ofer eorðan (militia est vita hominis super terram), for ðan þe ǽlc . . . bið on gewinne wið ðone deófol, Hml. Th. ii. 454, 26: i. 418, 9 : Hml. S. 23, 86. Campdómes militiae, An. Ox. 868: 750.
ge-líþigian
Entry preview:
Is swíðe micel niédðearf dæt mon mid micelre gemetgunge swelcra scylda ðreáunga gelíðigie and gemetgige necesse est, ut magno moderamine ipsa delicti correptio temperetur, Past. 158, 3
munuc-hád
Entry preview:
munuchád and ðá óðre ðe ðone hiérran hád habbað quidam in deteriori ordine sortem extremi habitus bene vivendo transcendunt Past. 411. 36. of a woman Heó wæs gelǽded tó ðám munucháde þe heó wilnode and gyrnde ad eum quem desiderabat habitum perducta est
on-bæcling
Entry preview:
L.) conuersa est retrorsum, Jn. R. 20, 14. of position or attitude. at one's back Þá gehýrde ic ðone biscop mé onbæcgling (-bæclinga (-ea, -e), v. ll.) cweðan audiui episcopum post tergum mihi dicentem, Bd. 5, 6; Sch. 576, 16.
hǽðen-scipe
Heathenism, paganism
Entry preview:
Ðæt ys mycel hǽðenscype id magnus est paganismus, L. Ecg. P. 4, 20; Th. ii. 210, 19 : L. N. P. L. 48; Th. ii. 296, 27 : Chr. 634; Erl. 25, 31.
hátian
To become or get hot, to be hot ⬩ fervere
Entry preview:
To become or get hot, to be hot Hingrian þyrstan hátian eall ðæt is of untrumnysse ðæs gecynnes esurire, sitire, æstuare ex infirmitate naturæ est, Bd. 1, 27; S. 494, 14.
flustrian
Entry preview:
Flustriende, windende plectentis (= -es. v. Mk. 15, 17), Wrt. Voc. ii. 74, 32. For example substitute
-en
people, subjects
Entry preview:
-in, -en] ; as, Mægen, es; n. strength, might = Icel. megin, magn: mǽden, es; n. a maiden: wésten, es; n. a waste, desert: swefen, es; n. a dream : midlen, es; n. a middle: fæsten, es; n. a fortress, fastness
Linked entry: -ælfen
burne
Entry preview:
Se Hǽlend eóde ofer ða burnan Cedron Iesus egressus est trans torrentes Cedron, Jn. Bos. 18, l. Burnan unrihtwísnysse gedréfdon me torrentes iniquitatis conturbaverunt me, Ps. Spl. 17, 5.
manna
Man ⬩ a man
Entry preview:
Man, a man Hwæt is se manna quid est homo? Ps. Th. 143, 4. On mannan mód, 117, 8. For ðissum earfoþnessum ðe wé ðissum mannan dydon, Blickl. Homl. 247, 18. Ic ádilige ðone mannan delebo hominem, Gen. 6, 7. God geworhte ǽnne mannan of láme, Homl.
ge-wenian
to accustom ⬩ to accustom any one to one's self ⬩ assuefacere ⬩ to wean ⬩ to separate ⬩ ablactare ⬩ a lacte depellere ⬩ depellere ⬩ seducere
Entry preview:
Edg C. 55; Th. ii. 256, 9. to wean, to separate; ablactare, a lacte depellere, depellere, seducere Ðæt cild wearþ gewened puer ablactatus est, Gen. 21, 8. Se deófol wolde hine fram Gode gewenian the devil would wean him from God, Job. Thw. 165, 11
Linked entry: ge-wænian
þearllíce
Entry preview:
S. 490, 11), sume líðelecor, synd gerehte unde necesse est ut quidam damnis, quidam districtius, quidam levius, corrigantur, Bd. 1, 27; M. 68, 5. strictly, exactly, thoroughly Dríg swýþe þearle (þeaclíce (þearlíce?), MS.
Linked entry: þeaclíce
un-beald
Not bold ⬩ not confident ⬩ irresolute
Entry preview:
Ðǽm unbealdum is tó cýðanne hú giémeleáse hié bióð ðonne hié hié selfe tó suíðe forsióð aliter admonendi sunt pertinaces, atque aliter inconstantes ... istis intimandum est, quod valde se despicientes negligunt, 42; Swt. 305, 12-16.
weste-weard
Entry preview:
Westward, west, western part of the noun to which the word refers Se westsúþende Európe landgemirce is in Ispania westeweardum et ðæm gársecge Europae in Hispania occidentalis oceanus terminus est Ors. 1, 1; Swt. 8, 24.
Linked entry: eáste-weard
wiþer-coren
reprobate ⬩ wicked ⬩ rejected ⬩ reprobate
Entry preview:
reprobate, wicked Elles wiðercoren hé is, líchamlícere wrace hé sig underþeód sin autem improbus est, vindicte corporali subdatur, R. Ben. Interl. 56, 2.
Linked entry: wiþ-coren
be-héfe
Entry preview:
Drihtne bihoefe is Domino necessarius est, Mk. R. II, 3. Sýn gehwám behéfe þing (necessaria) gesealde, R. Ben. 57, 17: 132, 4. Land ðæ him gehændre beó and behéfre terra quae eis uicinior sit uel utilior, C. D. v. 137, 21.
ge-trahtian
Entry preview:
Ðis is ebrisc word ꝥ is getrahtad in Latin talitha cumi, quod est interpraetatum..., Mk. L. R. 5, 41: Jn. L. R. 1, 42. Getrahted (-ad, R.), Mk. L. 15, 22: 34. Getrachtad (-trahtad, R.), Jn. L. 1, 41. Getractat (-trach(t)ad, R.), 9, 7.
here-beácen
a war-signal ⬩ a beacon ⬩ an ensign ⬩ a lighthouse
Entry preview:
Hé sealde háligra fædera herebeácen him, id est, credo sanctorum patrum tradidit symbolum, Bd. 4, 17; Sch. 432, 4. a beacon: Úpstandende herebeácn pira, Wrt. Voc. i. 41, 43.
rúm-mód
liberal ⬩ profuse ⬩ benignant, gracious, kind
Entry preview:
swá hí ða uncystegan on yfelre hneáwnesse ne gebrengen sic prodigis praedicetur parcitas, ut tamen tenacibus periturarum rerum custodia non augeatur, Past. 60; Swt. 453, 28. benignant, gracious, kind Rúmmód and mildheart is God benignus et misericors est