Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

be-scerwan

(v.)

to depriveprivare

Entry preview:

to deprive; privare Ne ðínra árna me bescerwe do not deprive me of thy mercy, Ps. C. 50, 98; Ps. Grn. ii. 279, 98

ge-eardian

(v.)
Grammar
ge-eardian, p. ode; pp. od

To dwellinhabitāre

Entry preview:

To dwell; inhabitāre In me gǽst geeardode the spirit dwell in me, Exon. 11 a; Th. 13, 25; Cri. 208 : Ps. Lamb. 26, 4

ge-réf-scir

(n.)
Grammar
ge-réf-scir, or -scire, e; f.

Stewardshipvillicatio

Entry preview:

Stewardship; villicatio Mín hláford míne geréfscire fram me nymþ dominus meus aufert a me vilicationem, Lk. Bos. 16, 3. Geréfscyre præfectura, Hpt. Gl. 438

ge-spang

(n.)
Grammar
ge-spang, -spong, es; n.

A claspbinding

Entry preview:

A clasp, binding Me habbaþ hringa gespong síþes amyrred the rings' clasps have hindered me from going, Cd. 19; Th. 24, 14; Gen. 377

Linked entries: spang ge-spong

fréfran

(v.)
Grammar
fréfran, p. ede; pp. ed

To comfortconsoleconsōlāri

Entry preview:

To comfort, console; consōlāri Ic findan meahte ðone ðe mec freóndleásne fréfran wolde I might find one who would comfort me friendless, Exon. 76 b; Th. 288, 9; Wand. 28: Andr. Kmbl. 733; An. 367.

Linked entry: ge-fréfran

fylle-seóc

(adj.)
Grammar
fylle-seóc, adj.

Falling sickepilepticlunaticĕpĭleptĭcusἐπιληπτικόςlunātĭcus

Entry preview:

Wið fylleseócum men for an epileptic man, Med. ex Quadr. 8, 9; Lchdm. i. 358, 21. Heó fylleseócum helpeþ it helpeth the epileptic, Herb. 143, 1; Lchdm. i. 266, 5

be-filgan

(v.)
Grammar
be-filgan, p. -filgde; pp. -filged

To follow afterpursueinsequi

Entry preview:

To follow after, pursue; insequi Wolde me befilgende beón mid sáre voluit me insequi cum dolore, Bd. 4, 19; S. 589, 28, note

Linked entry: be-fylgan

eard-éðel-wyn

(n.)
Grammar
eard-éðel-wyn, -wynn, e; f.

Joy of an estateprædii gaudium

Entry preview:

Joy of an estate; prædii gaudium He me lond forgeaf, eardéðelwyn he gave me land, joy of property, Beo. Th. 4979; B. 2493

ge-beorhtian

(v.)
Grammar
ge-beorhtian, p. ode; pp. od [ge-, beorhtian to shine, brighten]

To make brightbrightenglorifyclārĭfĭcāre

Entry preview:

To make bright, brighten, glorify; clārĭfĭcāre Ðú Fæder, gebeorhta me mid ðé sylfum clārĭfĭca me tu, Pater, ăpud temetipsum, Jn. Bos. 17, 5

Linked entry: beorhtian

ge-éfstan

(v.)
Grammar
ge-éfstan, p. -éfste; impert. -éfst; pp. -éfsted, -éfst

To hastenmake hastebe quickfestīnāreaccelĕrāre

Entry preview:

To hasten, make haste, be quick; festīnāre, accelĕrāre Geéfst oððe hrada ðæt ðú alýse me accĕlĕra ut eruas me, Ps. Lamb. 30, 2

secge

(n.)
Grammar
secge, an ; f.
Entry preview:

Speaking, speech náwðer deág secge ne swíge neither speech nor silence will avail me, Exon. Th. 12, 23 ; Cri. 190. Cf. secga

ge-eárplættan

(v.)
Grammar
ge-eárplættan, p. te
Entry preview:

To box the ears, buffet Se sceocca geár-plætt (angelus Satanae me colaphizet, 2 Cor. 12, 7), Hml. Th. i. 474, 13

ge-mynd

(n.)
Grammar
ge-mynd, es; n: e; f.

Mind, memory, memorial, memento, remembrance, commemorationremembrance

Entry preview:

Met. Fox 22, 115; Met. 22, 58. Ðǽr se wísdóm á wunaþ on gemyndum there wisdom ever dwells in mind, 7, 79; Met. 7, 39. Me hæfþ ðeós gnornung ðære gemynde benumen this grief has deprived me of the recollection, Bt. 5, 3; Fox 12, 20.

menigu

(n.)
Grammar
menigu, <b>mengu,</b> menigeo; indecl.: also gen. e; f.

A manymultitudecrowdgreatnumber

Entry preview:

Cómon menigu (MS. A. menigu: Lind. menigo) conveniunt turbæ, Mk. Skt. 10, 1. Ða menigeo (MS. A. mænio: B. mænigeo: Rush. menigu: Lind. menigo) turbæ, Mt. Kmbl. 12, 23. Forlǽt ðás mænegeo (MS.

of-hreówan

(v.)

to cause grief or pityto feel pity

Entry preview:

to cause grief or pity impers. with dat. of pers. and gen. of the cause ofhríwþ me miseret, Ælfc. Gr. 33; Som. 37, 24. Ðæs sceápes untrumnesse him ofhreáw (-hreów, MS. F. ) R. Ben. 51, 20. Him of hreow ðæs mannes he was sorry for man, Homl.

slǽpan

(v.)
Grammar
slǽpan, slépan ; p. te. [The Northern Gospels also shew forms from slépian
Entry preview:

Slépiaþ ł slépeþ árísaþ (slépiaþ árísas, Rush. ), Mk. Skt. Lind. 4, 27. Slépade (geslépedon, Lind. ) dormitaverunt, Mt. Kmbl. Rush. 25, 5.] to sleep Ðú slépes, Mk. Skt. Lind. , Rush. 14, 37. Slépes dormit. Mt. Kmbl. Lind. , Rush. 9, 24.

Linked entry: slépan

lícian

(v.)
Entry preview:

(i) to be (well) pleasing :-- In ðǽm wel lícade sáwle míne in quo bene complacuit animae meae, Mt. L. 12, 18. Ús mára hearm tó fundode þonne ús wel lícode, Cht. E. 230, 2. (ii) to be sufficient :-- Wel lícas sufficit, Mk.

freoða

(n.)
Grammar
freoða, an; m.

A protectordefendertūtor

Entry preview:

A protector, defender; tūtor Ðú me, God, wǽre freoða thou, O God, wast a protector to me; refŭgium meum es tu. Ps. Th. 70, 3

grillan

(v.)
Grammar
grillan, p. de
Entry preview:

MS.] óðre men they like to provoke other men, Past. 40, 4; Swt. 292, 19; MS. Cot

Linked entry: gryllan

ge-hýþþu

(n.)
Grammar
ge-hýþþu, ge-hýþþo, indecl. f.
Entry preview:

Commodity, suitable provision Ic þrý hláfas gebohte: ic hæfde genóh gehýððo tó mínes síðfætes geblǽdfæstnysse, Hml. S. 23 b, 492. (v. ge-blǽdfæstness.)