BEÓR
BEER ⬩ nourishing or strong drink ⬩ cerevisia ⬩ sicera ⬩ a beverage made of honey and water ⬩ mead ⬩ metheglin ⬩ hydromeli ⬩ ĭtis ⬩ ydromellum ⬩ mulsum
Entry preview:
We are speaking of the earliest times, for beer is mentioned in Beowulf ☞ Beer was the common drink of the Anglo-Saxons, hence a convivial party was called Gebeórscipe, q. v : a place of entertainment, beórsele a beer-hall, or beórtún a beerenclosure.
Linked entry: biór
for-niman
To take away ⬩ deform ⬩ plunder ⬩ destroy ⬩ ransack ⬩ waste ⬩ consume ⬩ devour ⬩ rapĕre ⬩ perdĕre ⬩ extermĭnāre ⬩ vastāre ⬩ consūmĕre ⬩ devŏrāre
Entry preview:
Wylt ðú we secgaþ ðæt fýr cume of heofone, and fornime hig vis dīcĭmus ut ignis descendat de cælo, et consūmat illos? Lk. Bos. 9, 54.
Linked entry: for-nyman
líc-hama
The body ⬩ the corporeal
Entry preview:
Wé nán ðing nabbaþ búton land and líchaman, Gen. 47, 18. Hé healdeþ ða deádan líchoman ungemolsnode he keeps the dead bodies undecayed, Shrn. 82, 21
rǽding
Entry preview:
Wé willaþ on ðisre stówe ða seofon rǽdinga ( passages ) áwrítan ðe ymbe ða seofon geár synd gedihte ...
Linked entry: bóc-rǽding
stingan
Entry preview:
And for ðí wé forbeódaþ eallan lǽwedan mannum ǽure ǽnne hláuordscipe ouer cyrcan, Cod. Dip. B. i. 137, 24. (Cf. Icel.
wrítere
a draughtsman ⬩ painter ⬩ a writer ⬩ scribe ⬩ copyist ⬩ a writer ⬩ author ⬩ a scribe
Entry preview:
Ðe læs ðe wé þurh gýmeleásum wríterum geleahtrode beón, Homl. Th. ii. 2, 22. purh gýmeleáse wríteras, i. 8, 12 : Ælfc. T. Grn. 24, 32. a writer, author Se gyt óþ tó dæg, cwæþ se wrítere, lifigende is, Bd. 5, 18 ; S. 636, 11.
Linked entries: ge-wrítere wrítan
á-beran
Entry preview:
Mid ðý wé úre scyp fram ðám ýþum upp ábǽron ( exportaremus ), Bd. 5, 1; S. 614, 11.
á-scirian
Entry preview:
Áscyredum remotis, 5389. to set apart Úre Drihten áscyrede tó láfe ꝥ ꝥ wé eft of áwócon, Angl. xi. 2, 42. Ásceredre peculiaris, An. Ox. 11, 5.
bóc
a book ⬩ a document ⬩ register ⬩ catalogue ⬩ a charier ⬩ a book ⬩ volume ⬩ literary work ⬩ pages
Entry preview:
Crístes bóc a, the, gospel:-- Wé habbað micele máran endebyrdnysse þǽre Crístes béc gesǽd þonne ðis dægðerlice godspel behæfð, Hml. Th. i. 220, 25. Æfter Crístes bóce tǽcinge, R. Ben. 104, 19
ferian
to carry ⬩ move ⬩ convey ⬩ to lead ⬩ conduct
Entry preview:
Þon gelícost swá wé on laguflóde ofer cald wæter ceólum líðan, geond sídne sǽ sund*-*hengestum flódwudu fergen, Cri. 854
geó
Entry preview:
Wé iú hæfdon ǽrror wlite, Sat. 151.
ge-samnung
Entry preview:
assembling :-- Þæt wé sendan and wilnian fultum be swá manegum mannum swá ús cinelic þince . . . ꝥ þám forworhtum mannum beó þe mára ege for úre gesomnunge (or under ), Ll. Th.
ge-frédan
Entry preview:
Suá giémeleáslíce oft sceacað úre geðóhtas from ús, ðæt wé his (the careless escape of the thoughts) furðum ne gefrédað ( quasi nobis non sentientibus procedunt).
gífer-nes
Entry preview:
Suá oft suá wé úre hand dóð tó úrum múðe for giéfernesse ofergemet per immoderatum usum dum manus ad cibum tenditur Past. 313, 14.
higian
in strive after ⬩ to ⬩ towards ⬩ to strive to do
Entry preview:
Hîgien wê contendamus, 24, 36.
hreód
Entry preview:
Wæs seó burh mid þý hreóde . . . þe wé ǽr sægdon geworht oppidum ex his arundinibus quas ante descripsimus erat edificatum, 10, 13.
líc-hama
Entry preview:
Nelle wé ꝥ mon þá Hchoman þe ǽr on cyrcean bebyrgede wǽron út weorpe, Ll. Th. ii. 408, 9. Twégen líchaman, twá líc gemína (defunctorum) cadauera, An. Ox. 1870: Ph. 489. <b>I a.
wíglung
Divination ⬩ soothsaying ⬩ sorcery ⬩ augury
Entry preview:
Wé gehýrdon seggon, ðæt nán mann ne leofode gif hé gewundod wǽre on ealra hálgena mæssedæg. Nis ðis nán wíglung, ac wíse menn hit áfunden þurh ðone hálgan wísdóm, Lchdm. iii. 154, 5.
Linked entry: wílung
or-þanc
Original, inborn thought ⬩ mind, genius, wit, understanding ⬩ ingenium ⬩ a skilful contrivance or work, artifice, device, design ⬩ skilfully, cunningly, ingeniously, with art
Entry preview:
Voc. ii. 84, 69) ðe wé mid áliésde siendon is Godes eáðmódnes, Past. 41, 1 ; Swt. 301, 9. Mid orþance argumento, Hpt. Gl. 439, 3 : Wrt. Voc. ii. 9, 12. Orþonce, gleáwnysse argumento, 2, 11.
girnan
Entry preview:
Th. ii. 400, 2. to ask for, demand, require. with gen. or indecl. pron Swá micel swá þæs wífes wer girnð ( expetierit ), Ex. 21, 22. Se aƀƀ. þes biscophádes gernde, and se arceƀ. him forwernde, Chr. 1048; P. 172, 10.