Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

flówan

to pass awaybe transitoryto issueto flowto be floodedto flowto abound

Entry preview:

Fléwð, Lch. iii. 268, 16. to be flooded, be covered with a fluid Oft of ðinnum rénscúrum fléwð seó eorðe, Hml. Th. ii. 466, 8. Hé bát his tungan þæt heó on blóde fleów he bit his tongue, so that it was bathed in blood, 312, 25.

ge-tríwan

Entry preview:

Hé geleornode ꝥ hé getreówde má be his láreówes mægne þonne be his ágnum plus didicerat de magistri, quam de sua virtute confidere, Gr. D. 19, 9. Getreówan in mon, Ps. Srt. 117, 8. Getriówende confidenti (in stultitia sua ), Kent.

Linked entry: ge-trýwan

licgan

Entry preview:

Þý lǽs se hwǽte cíþa leás licge on þǽm lande, Met. 12, 6. of the wind, the tongue, to be still, be at rest Ðonne wind ligeð tum ventos claudit Aeolus antris, Ph. 182.

slæc

(adj.)
Grammar
slæc, sleac, slec (v. slæcness); adj.
Entry preview:

Beo. Th. 4381; B. 2187. Ðæt ðæm sleacan preóste ne þince tó mycel geswinc, ðæt hé undó his eágan, Anglia viii. 317, 4. Tó swilcum sleacum cweð se hírédes ealdor: ' Tó hwí stande gé hér ealne dæg ýdele?' Homl.

Linked entry: sleac

ge-ágnian

(v.)

to have as one's own, possess, occupyto getsecure possession of, acquireto adoptto prove one's title tosecure by shewing titleto usurp

Entry preview:

Eádige beóð þá líþan, for ðan þe hí þæt land geágniað (possidebunit Mt. 5, 4), i. 550, 19. Bréðer þe Godes ege his sáule geáhnige cujus animam timor Dei possidet R. Ben. 85, 22.

a-beofian

(v.)

To be moved or shakento tremblemovericontremere

Entry preview:

To be moved or shaken, to tremble; moveri, contremere Ealle abeofedan eorþan staðelas movebuntur omnia fundamenta terrae, Ps. Th. 81, 5

a-búfan

(adv.)
Grammar
a-búfan, adv.

ABOVEsupra

Entry preview:

[a + be + ufan] ABOVE ; supra Swá wæ ǽr abúfan sǽdan as we have before above said, Chr. 1090; Th. 358, 15

a-þéstrian

(v.)
Grammar
a-þéstrian, p. ode; pp. od

To be eclipsedobscurari

Entry preview:

To be eclipsed; obscurari Seó sunne aþéstrode the sun was eclipsed, Chr. 538; Th. 29, 4, col.1; Bodl. Laud. 636

a-þiéstrian

(v.)
Grammar
a-þiéstrian, p. ode; pp. od

To overcloudto be eclipsedobscurari

Entry preview:

To overcloud, to be eclipsed; obscurari Seó sunne aþiéstrode the sun was eclipsed, Chr. 538; Th. 28, 6, 11, col. 1

feówer-feald

(num.; adj.)
Grammar
feówer-feald, adj.

FOURFOLDquadruplus

Entry preview:

FOURFOLD; quadruplus Gif ic ǽnigne bereáfode, ic hit be feówerfealdum agyfe si quid ălĭquem defraudāvi, reddo quadruplum, Lk. Bos. 19, 8

morgen-drenc

(n.)
Grammar
morgen-drenc, es; m.

A drink or potion to be taken in the morning

Entry preview:

A drink or potion to be taken in the morning Hé gesette gódne morgendrænc wið eallum untrumnessum, Lchdm. iii. 70, 17

glófung

(n.)
Grammar
glófung, e; f.

A providing with gloves

Entry preview:

A providing with gloves Glófung him gebyreþ he is to be provided with gloves, L. R. S; Th. i. 438, 6

biterian

(v.)
Grammar
biterian, biterigan; p. ode; pp. od

To embitter, make sharpacerbare

Entry preview:

To embitter, make sharp; acerbare Ðætte us biterige sió hreówsung that the repentance may be bitter to us, Past. 54, 5

Linked entry: a-biterian

ge-hátian

(v.)
Grammar
ge-hátian, p. ode, ude; pp. od, ud

To become or be hotconcălescĕre

Entry preview:

To become or be hot; concălescĕre Gehátude heorte mín on in me concăluit cor meum intra me, Ps. Spl. 38, 4

un-réðe

(adj.)
Grammar
un-réðe, adj.

Not fiercegentle

Entry preview:

Not fierce, gentle Wé rǽdaþ be ðære culfran gecynde, ðæt heó is unréðe on hire clawum, Homl. Th. ii. 44, 25

Linked entry: réðe

cneord-lǽcan

Entry preview:

H. 14 a substitute Seó lár ne mihte þám cneorðlǽcendum cnihte cýðan be his Scyppende, Hml. S. 3, 27

feþrian

(v.)
Grammar
feþrian, p. ode

fledged

Entry preview:

To become feathered, be fledged Feðriað plumescunt (grandia membra mihi (the ostrich) corpore denso, Ald. 255. 26), An. Ox. 26, 27

on-reáfian

(v.)
Grammar
on-reáfian, to despoil, deprive of (gen.
Entry preview:

Min Drihten, sié þe þonc þæs þe þú léte þínne líchoman onreáfian (be-, v. l. ) ðínes hrægles, Angl. xii. 505, 17. )

Róm-gescot

(n.)
Grammar
Róm-gescot, es; n.

Peter's pence

Entry preview:

Peter's pence Man syððan ðæt Rómgesceot be him sende, swá man manegan geáran ǽror ne dyde, Chr. 1095; Erl. 232, 33

Linked entry: Róme-scot

sleg-neát

(n.)
Grammar
sleg-neát, es; n.

A beast to be slaughtereda ewe to be slaughtered

Entry preview:

A beast to be slaughtered Hé geselle éghwelce gére tuá slegneát (slægnǽt) Chr. 852; Erl. 67, 39 Ch. Th. 105, 4

Linked entries: neát sliht-swín