Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

big-leofa

(n.)
Grammar
big-leofa, bí-leofa, an; m. [big, bí for, líf life, leofen living, nourishment].

Food, victuals, nourishmentcibus, victus, alimentumMoney, wagesstips, stipendium

Entry preview:

provision by which life is maintained, Food, victuals, nourishment; cibus, victus, alimentum Ðú nimst witodlíce of eallum mettum ... ðæt híg beón ǽgðer ge ðé ge him to bigleofan tolles igitur ex omnibus escis ... et erunt tam tibi quam illis in cibum

ellen

Grammar
ellen, strength.
Entry preview:

Swá hwylc swá on elne oþ his ende wunað qui perseveraverit usque in finem, 171, 25. Bæd ic þá fyrde ꝥ hié hæfdon gód ellen þára þinga þe ús on becwómon orabam Macedones ne aduersis casibus cederent, Nar. 14, 22.

girning

(n.)
Grammar
girning, e; f.
Entry preview:

expressed in words, petition, prayer Gyrninge ( desiderium) þearfana gehýrde [Dryhten], gyrnenga (desideria ) heortan heora gehýrde eáre his, Ps.

Linked entry: geornung

hagal

(n.)
Grammar
hagal, hagol, hagul.
Entry preview:

D. hail) 'Ic sende micelne hagol . . . sweltað ealle þá þing þe úte beóð and se hagol him onufan fealð.' . . . Drihten sende hagul, Ex. 9, 18-23. Eall þæt se hagol lǽfde, 10, 15.

Rómánisc

(adj.)
Grammar
Rómánisc, adj.

Roman

Entry preview:

Him leofre wæs ðæt hié Rómánisce cyningas hæfden ðonne of heora ágnum cynne, Ors. 3, 5; Swt. 106, 25. Ealle ða Rómániscan men þe Hannibal geseald hæfde, 4, 11; Swt. 204, 7

on-dryslíc

(adj.)
Grammar
on-dryslíc, -drystlíc, -ðyrstlíc, deslíc; adj.

Terrible, dreadful

Entry preview:

Terrible, dreadful Ús is tó geþencanne hú onþrislíc (-dryslíc : egeslíc, other MS.) hit on bócum gecweden is, L. Ath. i. prm. ; Th. i. 196, 4. Cwæð ðæt se mon wǽre ondrysenlíc (onderslíc, MS. T. : ondrislíc, MS.

ge-sirwan

(v.)
Grammar
ge-sirwan, -serwan, -syrwan; p. ede; pp. ed.

to plotcontriveconspiredeliberateto furnish with armsequip

Entry preview:

Ðonne ne gesirede hit nó ðæt hit þurhtuge swelce synne then would it not have designed to carry out such sin, Swt. 435, 4. Ic gesyrede I plotted, Exon. 72 b; Th. 270, 20; Jul. 468.

Linked entries: ge-syrwan ge-serwan

wang

(n.)
Grammar
wang, es; m. . I. the word, which is almost confined to poetry, may be rendered by words denoting the surface of the ground taken in their most general sense,
Entry preview:

Him wíc curon, ðǽr him wlitebeorhte wongas geþúhton, Cd. Th. 108, 11; Gen. 1804: Beo. Th. 4915; B. 2462. Sum con wonga bígong, wegas wídgielle one knows the world, ways wide-spreading, Exon. Th. 42, 30; Cri. 680.

Linked entries: ge-wenge wencge wenge

prýte

(n.)
Grammar
prýte, an; f.
Entry preview:

Se ðe for his prýdan Gode nele hýran ... hé sceal misfaran, 178, 19. Sume men for heora prýtan forhogiaþ ðæt hýran godcundan ealdran, L. Eth. vii. 21 ; Th. i. 332. 33

Linked entry: prýde

án-mód

Entry preview:

Ðá geseah se cyning þæt ánmóde wǽron, Hml. Th. i. 570, 27. Ánmódde unanimes, Ps. Srt. 67, 7. Add

écelíce

(adv.)
Entry preview:

Þæt écelíce árǽrede synd that they will never die after their resurrection, Hml. Th. i. 440, 26, 28. Sý him wuldor á on ealra worulda woruld écelíce, Hml. A. 72, 181. Beóð welige hwílwendlice, þæt gé écelíce wǽdlion, Hml. Th. i. 64, 16

ge-hirdan

(v.)
Grammar
ge-hirdan, p. de.
Entry preview:

Voc. ii. 51, 49. in a moral sense, to inspire with fortitude, strengthen, confirm Se gefeá ðára heofon-licena góda gehierde ( roborat ) wið ðǽm brocum, Past. 393, 35. to harden, make obdurate Drihten hig gehyrde Domini sententia fuerat ut indurarentur

Linked entry: ge-hyrdan

tó-springan

(v.)
Grammar
tó-springan, p. -sprang, pl. -sprungon; pp. -sprungen

To spring asunderfly to piecesto crackburst open

Entry preview:

becómon tó ðám ísenan geate and ðæt tósprang ðǽrrihte him tógeánes they came to the iron gate, and it burst open straightway at their approach, 382, 12. Tósprang dissilit, Germ. 399, 272. Tóspringe crepet, 398, 112

a-hefigian

(v.)
Grammar
a-hefigian, -hefgian; p. ode; pp. od, ad

To make heavy or sadto weigh downburdengravarecontristaredeprimere

Entry preview:

To make heavy or sad, to weigh down, burden; gravare, contristare, deprimere Swá biþ ðam móde, ðonne hit biþ ahefigad mid ðǽm ymbhogum ðisse worulde so is it with the mind, when it is weighed down by the anxieties of this world, Bt. 24, 4; Fox 84, 32

Linked entry: hefigian

a-wreón

(v.)
Grammar
a-wreón, -wreóhan, -wrióhan, -wrión ; p. -wreáh, pl. -wrugon ; pp. -wrogen ; v. a. [a not, wreón to cover]

To uncoverdiscoverdiscloseopenrevealrevelare

Entry preview:

To uncover, discover, disclose, open, reveal ; revelare Se Sunu hit awreón wyle the Son will reveal it, Lk. Bos. 10, 22. Ðú ðás þing lytlingum awruge revelasti ea parvulis, 10, 21.

ellen-dǽd

(n.)
Grammar
ellen-dǽd, e; f. [ellen valour, dǽd a deed]

A deed of valour, bold or valiant deedvirtūtis factum

Entry preview:

A deed of valour, bold or valiant deed; virtūtis factum Sceolde hine yldo beniman ellendǽda age should deprive him of bold deeds, Cd. 24; Th. 31, 13; Gen. 484: Judth. 12; Thw. 35, 22; Jud. 273.

ge-wyrþan

(v.)
Grammar
ge-wyrþan, p. ede; pp. ed

To estimatevalue

Entry preview:

Swá hit man gewyrþe as it may be valued, L. A. G. 3; Th. i. 154, 11

slecg

(n.)
Grammar
slecg, e; f.
Entry preview:

hit uneáþe mid ísernum hamerum and slecgum gefyldon quam ferrets uix comminuimus malleis, Nar. 21, 5

þoden

Entry preview:

ꝥ feallende treów wende þá ongeán swilce hit sum fǽrlic þoden þydde underbæc, Hml. S. 31, 416. ꝥ Ðá fǽringa wæs geworden þoden of heofonum tunc repente turbo caelitus factus est, 42, 5. Syndon fram þodene ( turbine ) þá weallas tólýsede, 134, 7.

matt

Entry preview:

hine man álegde on þá meattan þe hé him on gebæd praecepit eum in psiathio, quo vulgo matta vocatur, in quo orare consueverat, projici, Gr. D. 125, 26. Add