Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

HEFIG

(adj.)
Grammar
HEFIG, hefeg; adj.

HEAVYweightyoppressivegrievousdifficultseriousgrievedimportantgravismolestus

Entry preview:

HEAVY, weighty, oppressive, grievous, difficult, serious, grieved, important; gravis, molestus Wæs torn were hefig æt heortan in the man's heart was grievous anger, Cd. 47; Th. 60, 11;Gen. 980. Suíðe hefig is quam difficile est, Mk. Skt.

Linked entry: hefig-mód

MANIG

(num.; adj.)
Grammar
MANIG, maneg, monig, mænig; adj.

MANYmany a

Entry preview:

Ðá wæs ymb ða gifhealle gúþrinc monig, Beo. Th. 1681; B. 838. Manig man cwyþ multi dicunt, Ps. Th. 4, 7. Geong manig, Beo. Th. 1712; B. 857. Monig, 345; B. 171. With a plural verb Wlanc manig on stæþe stódon, Elen. Kmbl. 461; El. 231.

ge-wendan

(v.)
Grammar
ge-wendan, p. -wende; pp. -wended, -wend.

To turnchangetranslateinclinebring aboutTo turn [one's self]changegoreturn

Entry preview:

Ðá wæs se cyng gewend ofer Temese then the king was gone over the Thames, 1006; Erl. 140, 29: 1052; Erl. 183, 18

gild

(n.)
Grammar
gild, geld, gield, gyld. es; n.

a payment of moneya tributecompensationretributionsubstitutesolutiotributumcompensatioremuneratioretributioGUILDsocietyclub, to which payments were made for mutual protection and support, more extensive than our friendly societiessocietasfraternitasa payment to Godworshipservicesacrificeofferingcultussacrificiuma heathen deitynumena visible object of worshipan idolidolum

Entry preview:

Ðis wæs swíðe hefigtýme geár þurh mænigfealde gylda this was a very grievous year on account of manifold taxes, Chr. 1096; Erl. 233, 25. Menn guldon him gyld men paid him tribute, 1066; Fri. 203, 8.

ge-byrd

(n.)
Grammar
ge-byrd, gen. dat. -byrde; acc. -byrde, -byrd; pl. nom. gen. acc. a; dat. um; f : ge -byrdo; indecl. in s; f : found in both s. and pl. without any apparent difference of meaning.

birthoriginbeginningparentagefamilylineagenativitasorigostirpsgenusnaturequalitystateconditionlotfatenaturaqualitasconditiosorsfatum

Entry preview:

Wæs he líchomlícre gebyrde æðeles cynnes erat carnis origine nobilis, Bd. 2, 7; S. 509, 15. Of ðære cynelícan gebyrdo de stirpe regiâ, 5, 7; S. 621, 8, note 8.

scúr

(n.)
Grammar
scúr, sceór, scyur, es; m. : e; f. (?)
Entry preview:

Ðá wæs geblissod seó Godes burh for ðam cyme ðæs scúres ðe hý geclǽnsode fluminis impetus laetificat civitatem Dei, Ps. Th. 45, 4. Scúre nimbo, Wrt. Voc. ii. 61, 54: inserenae, Hpt. Gl. 514, 15. Scúras imbres, Ps. Lamb. 77, 44.

Linked entries: scýr-mǽlum sceór

scildan

(v.)
Grammar
scildan, scyldan, sceldan, sceoldan; p. de.
Entry preview:

Him wæs lýfnesse sceald, ðæt hé him móste scyldan and besecgan, Bd. 5, 19; S. 640, 11. Scildende protegente, Rtl. 103, 34. Ðætte wé síe scildad defendi, 75, 5. Scylded beón tueri, Wrt.

Linked entries: scyldan scehdun

þeówet

(n.)
Grammar
þeówet, (-ot, -ut), þeówt, [t]es; m.
Entry preview:

Th. ii. 524, 5. of voluntary service Githro sǽde ðæt Moyses on dyslícum gesuincum wǽre mid ðæs folces eorðlícan ðeówote quod terrenis populorum negotiis stulto labore deserviat, Past. 18; Swt. 131, 14. of forced service Ǽlc ðeówt biþ geendod on ðisum

Linked entries: þeówot þeówt

under-bæc

(adv.)
Grammar
under-bæc, adv.

backwardsbackbehindback

Entry preview:

Nyðer hé áhreás and underbæc hé eode ðá ðá hé wæs áscyred fram ðære heofonlícan blisse, Homl. Th. i. 172, 30-35: Wrt. Voc. ii. 71, 70.

Linked entry: BÆC

un-geþwǽrness

(n.)
Grammar
un-geþwǽrness, e; f.

discorddissensiondisagreementdivisionquarreltroubledisquiet

Entry preview:

Ungeþwǽrnes wæs geworden on ðære menigeo for him dissensio facta est in turbo propter eum, Jn. Skt. 7, 43: 10, 19. On ðisum geáre árás seó ungehwǽrnes on Glæstingabyrig betwyx ðam abbode and his munecan, Chr. 1083; Erl. 217, 1.

Linked entry: ge-þwǽrnes

wésten

(n.)
Grammar
wésten, wésten[n], wéstern (in northern dialect), es, e ; m. f. n.
Entry preview:

wæs geond ðæt wésten sundorgenga, 199, 5. Wildeóra wésten, Cd. Th. 255, 10; Dan. 622. Þurh wésten per devia, Wrt. Voc. ii. 94, 76. On ðæt wídgille wésten, Homl. Skt. ii. 23 b, 729. Ofer ða wéstenne (-u, v. l. ), Ors. 1, 1; Swt. 16, 35.

ágan

Entry preview:

Eall ꝥ him wæs leófost tó ágenne, Bl. H. 111, 26. Tó áganne, Met. 21, 19. <b>la.</b> of a husband's relation to his wife. Cf. Icel. eiga konu :-- Ðám gefarenan bréðer ðe ðæt wíf ǽr áhte, Past. 43, 15.

duguþ

Entry preview:

wǽre wierðe ealra Rómána onwaldes for his monigfealdum duguðum vir strenuus et probus, atque Augusto dignus, 6, 35; S. 292, 16. power, strength Þonne land wurðeð for sinnum forworden and þæs folces duguð swíðost fordwíneð, þonne féhð seó weáláf synna

ge-macian

(v.)
Entry preview:

</b> with dat. of f to use Se ælmihtiga wyrhta geworhte on anginne ealne middaneard on his mycclum cræfte, ac hé sylf wæs ǽfre unbegunnen scyppend, sé ðe swá mihtiglíce gemacoáe swylcne cræft, Hex. 4, 4. to cause to be. with adj. complement Þá

ge-bringan

Entry preview:

wæs þencende hú hé his bróðor on þǽm onwalde gebringan mehte. Ors. 6, 36; S. 292, 24. Se cyng sume hét on hæftneðe gebringan, Chr. 1095 ; P. 231, 34

Linked entry: ge-brengan

ge-férrǽden

Entry preview:

Hé ágsode hý hwá wolde on þǽre geférrǽddene beón þe hé wǽre, and ꝥ lufian ꝥ hé lufode. Ll.

ge-wilnian

(v.)
Entry preview:

Martin) wæs twelfwintra hé gewilnode tó wéstene (cf. smeágende hú hé (St. Martin ) on wéstene wunian mihte, Hml. Th. ii. 500, 2), and hé hit eác gefremode gif hé þá ylde hæfde, Hml. S. 31, 26.

gódnes

Entry preview:

Hwæt mihte seó gódnys ána, búton ðǽr wǽre miht mid þǽre gódnysse?, Hml. Th. i. 184, 19. Is swíþe sweotol ꝥte God ǽghwæs wealt mid þǽm helman his gódnesse Deus omnia bonitatis clauo gubernare jure creditur, Bt. 35, 5; F. 160, 15.

ge-wyrd

(n.)
Grammar
ge-wyrd, fate.
Entry preview:

Cf. ge-weorþan ; 3 Hér sagað ymb ðás mǽran gewyrd þe tó þyssum dæge gewearð, þætte ælmihtig Dryhten sylfa on þás world ácenned wæs . . . Be þysse gewyrde þe wé tódæg weordiað ealle Godes hálige sǽdon, Verc. Först. 96, 3-II.

BREGDAN

(v.)
Grammar
BREGDAN, bredan, ic bregde, ðú bregdest, he bregdeþ, pl. bregdaþ ; p. brægd pl. brugdon pp. brogden, bregden.

To move to and fro, vibrate, cast, draw, drag, change, bend, weave;vibrare, vibrare gladium, jactare, stringere, trahere, nectere, plectere to turn into se vertere in aliquid

Entry preview:

Ðǽr wæs on eorle brogden byrne there was on the man the woven mail-shirt, Elen. Kmbl. 513; El. 257: Exon. 64b; Th. 238, 11; Ph. 602. Bregden feðrum woven with feathers, 60a; Th. 219, 13; Ph. 306: Ps.