un-hálwendlíc
Incurable
Entry preview:
Hira wín is dracena gealla and næddrena áttor unhálwendlíce fel draconum vinum eorum et venenum aspidum insanabile, Deut. 32, 33
scearp-numol
Efficacious
Entry preview:
Ðeós wyrt is swíðe scearpnumul wið ðæt áttor, 152, 3. Swá se lǽcedóm yldra byþ, swá héscearpnumulra and hálwendra byþ, 242, 5
Linked entry: teart-numol
á-spíwan
Entry preview:
Heó ꝥ réðe áttor út áspáw, Hml. S. 2, 138. (la) used reflexively:-- Hé sceal gán and hyne styrian ǽr ðám ðe hé hyne áspíwe. Lch. i. 316, 18. figurative ꝥ man áspíwe (sin) ꝥ áttor út, Ll. Th. ii. 278, 22.
Linked entry: spíwan
deád-bǽrende
Death-bearing, deadly ⬩ mortĭfer
Entry preview:
Death-bearing, deadly; mortĭfer Se Arrianisca gedwola ðæt deádbǽrende áttor his getreówleásnysse on eellum middangeardes cyricum strégde the Arian heresy spread the death-bearing venom of its truthlessness in all the churches of the earth, Bd. 1, 8;
geópan
To take up, take to oneself, receive ⬩ accĭpĕre
Entry preview:
To take up, take to oneself, receive; accĭpĕre Óþ-ðæt ic spǽte eal-felo áttor, ðæt ic ǽr geáp until I spit the very baleful venom which I took up before, Exon. 106 b; Th. 405, 29; Rä. 24, 9
lutian
Entry preview:
Synne áttor lutude (latebai) on geþance, Scint. 39, 7. Lutode torpebat, Germ. 401, 23. Þisne lutigendne (latitantem) in þám scræfe þá hyrdas gemétton, Gr. D. 100, 8. Lutiende delitescente, i. latitante, An. Ox. 3745.
seld-
Entry preview:
Syllíce hyt ðæt áttor tósceádeþ, Lchdm. i. 352, 13
ge-drysnan
Entry preview:
Gidrysne ðis áttor extingue hoc virus, Rtl. 125. 35. Gidrysne ðá légo geciida extingue flammas litium, 164, 18. Synna légo gidrysne (extinguere), 64, 10. Sé gidrysnad extinguitur, 125, 29. Sune selenis gedrysned ł geendod filio proditionis extincto.
stregdan
Entry preview:
add: to sprinkle Þæt deádberende áttor his getreówleásnesse . . . an eallum middangeardes ciricum hé strægd (stregde, v. l. aspersit), Bd. 1, 8; Sch. 29, 15. 'Stregd (spreng, v. l.) þis gehálgode wæter ofer þæs mannes líchaman' . . .
fæt-fellere
Entry preview:
Þá gebígde hé þæs fætfylleres (fylleres, v. l.) mód tó þon ꝥ hé gemengde áttor tó ðæs wínes drynce cum vini fusoris ejus animum corrupisset, ut mixtum vino veneni ei poculum praeberet, Gr. D. 186, 19. Gelǽste man Ægelríce pund míre fætfylre, Cht.
Linked entry: fyllere
nealles
Entry preview:
Þæt áttor nales þæt án (nalæs ꝥ ón, v.l.) eallum middan-geardes ciricum þæt hé strægd, ac hit eác swylce in ðis eáland becóm. uirus non solum orbis totius, sed et insularum ecclesiis aspersit, Bd. l, 8; Sch. 29, 14
EGLE
Troublesome, hateful, loathsome, horrid ⬩ mŏlestus, odiōsus, infestus, turpis
Entry preview:
Eglum áttor-sperum with horrid venomed spears, Exon. 105 a; Th. 399, 10; Rä. 18, 9
Linked entry: fonfyr
ge-blandan
- Wrt. Voc. ii. 94, 16,
- An. 33.
Entry preview:
Hié him sealdon áttor drincan þæt mid lybcræfte wæs geblanden, Bl. H. 229, 12. Eów wæs ád inǽled áttre geblouden, Gú. 640. to make turbid, disturb, trouble : — Scír bið gedréfed burna geblonden, Met. 5, 19 : An. 424: Rä. 4, 22.
ge-blandan
to blend ⬩ mix ⬩ mingle ⬩ miscēre ⬩ turbáre ⬩ to stain ⬩ colour ⬩ corrupt ⬩ infĭcĕre
Entry preview:
Hie him sealdon attor drincan ðæt mid myclen lybcræfte wæs geblanden they gave them poison to drink mixzd by powerful magic, Blickl. Homl. 229, 12. [Cf. O. Sax. baluwes gi-blandan.] to stain, colour, corrupt; infĭcĕre Geblénde infēcit, Cot. 112.
Linked entries: blandan ge-blendan ge-blénd ge-blondan
spǽtan
to spit ⬩ to syringe ⬩ squirt
Entry preview:
Ic spǽte áttor, Exon. Th. 405, 26; Rä. 24, 8 : 398, 27; Rä. 18, 4. to syringe, squirt
þung
A poisonous plant ⬩ (vegetable) poison ⬩ aconitum ⬩ eleborus ⬩ mandragina ⬩ toxa
Entry preview:
Eft wiþ ðon, ásleá him mon fela scearpena on ðam scancan, ðonne gewít út ðæt áttor þurh ða scearpan, Lchdm. ii. 154, 1-4. Sealf wiþ ðam miclan líce ... þung..., 78, 25. Ámber fulne holenrinda and æscrinda and þunges, 332, 16.
ge-beórscipe
Entry preview:
Swá oft swá gé eów gemǽnelice gebeórscipas gegearwiað, gé ðá fatu ðæs micclan gemetes, ðe þréó men oððe feówer . . . hwílum willes, hwílum geneádode gewuniað of tó drincanne, of eówrum gebeórscipe áwurpað eall swá áttor, Hml. A. 145. 43
tó-sceacan
to shake to pieces, ⬩ shake violently, ⬩ to disturb ⬩ to shake off, ⬩ drive away, ⬩ disperse
Entry preview:
Hit ðæt áttor tóscaceþ, Lchdm. i. 352, 14 note. Hundes sceanca tósceaceþ ðone fefor, 362, 27. Hé tósceóc ðone líg of ðam ofne, swá ðæt ðæt fýr ne mihte him derigan, Homl. Th. i. 570, 14. Hé tóscóc ða dwollícan nytennysse, 602, 35.
segnian
Entry preview:
Ðá hé sénade ðæt fæt ðe ðæt áttor on wæs, ðá tóbærst hit, Shrn. 65, 11. Sǽnade, 52, 32. Ðonne ðú hláf brece, sǽna ðú ða cruman, 53, 18. Ðeáh ðe man wafige wundorlíce mid handa, ne biþ hit ðeáh bletsung, búta hé wyrce tácn ðære hálgan róde . . .
hálwendlíce
Entry preview:
</b> figurative :-- Synne áttor hálwendfice byð geopenud on andetnysse, ꝥ cwyldbǽrlíce lutude on geþance peccati uirus salubriter aperitur in confessione quod pestifere latebat in mente, Scint. 39, 6. of spiritual health Oft weorðað men swíðe hálwendlíce