dún
Entry preview:
Micelne fultum hí gegaderodon on Thraci þǽre dúne Dyrrachium gerendi bellum sedem delegerunt, 5, 12; S. 240, 15, 23. Ge on túne ge on dúne, ge on wuda ge on wætere, Angl. ix. 259, 25. Dúna swioran juga, Wrt. Voc. ii. 48, 18.
un-medume
Unmeet ⬩ unfit ⬩ unworthy
Entry preview:
Ongitan hú micelne unweorþscipe se anwald brengþ ðam unmedeman, Bt. 27, 2; Fox 96, 10. Ða ðe unmedome bióð tó ðære láre for unwisdóme quos a praedicatione imperfectio prohibet, Past. 49; Swt. 375, 18.
Linked entry: medume
flocc
a company ⬩ a troop ⬩ band ⬩ legion ⬩ a band ⬩ a flock ⬩ herd
Entry preview:
S. 18, 306. of animals, a flock, herd Geseah hé micelne floc heorta . . . án ormǽte heort . . . gewende fram þám flocce and rǽsde intó þám wudu, Hml. S. 30, 26-31
brengan
Entry preview:
Hú micelne unweorþscipe se anwald brengþ þám unmedeman, Bt. 27, 2; F. 96, 10 : 16, 3 ; F. 54, 25. Sé þe mé brengð (bring(ð), v. l.) lác. Past. 342, 8. Hié Gode forhæfd-nesse brengað (briengað, v. l.), 314, 21. Briengað, 395, 36.
FÓR
Before ⬩ fore ⬩ ante ⬩ cŏram ⬩ in conspectu ⬩ præsente vel audiente ălĭquo ⬩ præ ⬩ priusquam
Entry preview:
Ic hefde dreám micelne fír Meotode I had great joy before the Creator, Cd. 214; Th. 269, 34; Sat. 83. We for Dryhtene iu dreámas hefdon we formerly had joys before the Lord, 214; Th. 267, 26: Sat. 44.
a-metan
to mete ⬩ measure ⬩ measure out ⬩ metiri ⬩ emetiri ⬩ to measure out to any one ⬩ to allot ⬩ assign ⬩ bestow ⬩ aliquid alicui emetiri ⬩ ex mensura dare ⬩ largiri ⬩ to measure out ⬩ plan ⬩ form ⬩ make ⬩ emetiri ⬩ for-mare ⬩ confingere
Entry preview:
to mete, measure, measure out; metiri, emetiri His micelnesse ne mæg nán monn ametan his greatness no man can measure, Bt. 42; Fox 258, 13. Mid hondum amet measure with [thy] hands, Cd. 228; Th. 308, 30; Sat. 700.
Linked entry: a-mæt
ge-rec
Entry preview:
Add: and gerecu, e ; f. ( see Bt. 5, 3; F. 14, 3). rule, government Micelne fultum gereces (maximum regendi auxilium) héo on him gemétte, Bd. 4, 26; Sch. 508, 19.
heorot
Entry preview:
Geseah hé micelne floc heorta . . . æteówde him sylfum án ormǽte heort. Hml. S. 30, 29. Heorutes (heorotes, Ps. Vos., heortes, Ps. Rdr. Spl.) cervi, Ps. Srt. 17, 34. Heoretes (heorotes, Ps. Vos.), 103, 18.
ofer-stígan
to mount, scale, surmount, rise above ⬩ to transcend, surpass, excel, overcome, exceed ⬩ transcendere, transire, exsuperare ⬩ overcome
Entry preview:
Ðæs gebodes micelnes his mihta oferstíhþ, R. Ben. 128, 14. Hé ongeat ðæt hé oferstág hine selfne semetipsum noverat transcendere Past. 16, 2; Swt. 101, 13. Oforstág, Blickl. Homl. 163, 28. Oferstáh, Homl. Th. i. 70, 11.
seonoþ
Entry preview:
Eádmund cyning gesomnode micelne sinoþ tó Lundenbyrig ǽgðer ge godcundra háda ge woruldcunda, L. Edm. E. proem. ; Th. i. 244, 2. Gif preóst sinoþ forbúge, gebéte ðæt, L. N. P. L. 44; Th. ii. 296, 16.
on-wrigenness
An uncovering, discovery ⬩ a removal of that which obscures or conceals ⬩ an explanation, exposition ⬩ an exposure of a person's real character ⬩ a revelation, manifestation made to the eye or to the ear by divine power
Entry preview:
Cwæþ ðæt heó gesáwe micelne þreát, Bd. 3, 8; S. 531, 35-38. Se Hǽlend geswutelode him ða tóweardan onwrigenysse ( a revelation of the future ), be ðære hé áwrát ða bóc ðe is geháten Apocalipsis, Homl. Th. i. 60, 1.
Linked entries: un-wrigedness on-wrigness
hleahtor
Laughter
Entry preview:
Hé ne sceal sprecan ýdelu word ða ðe unnytte hleahtor up áhebben ne hé eác sceal lufigean micelne and ungemetlícne cancettende hleahtor, L. E. I. 21; Th. ii. 416, 35.
greát
Entry preview:
Gr. 128, 126. of things, material, massive, bulky, big 'Ðú ne meaht gefrédan micelne beám on ðínum ágnan eágan' ... se yfela willa on ðǽre heortan is se greáta beám ( trabes ), Past. 224, 4. Lǽt niman ǽnne greátne cwurnstán, Lch. iii. 38, 15.
mere
the sea ⬩ a mere ⬩ lake ⬩ an artificial pool ⬩ cistern
Entry preview:
Ðæt wé fundon sumne swíðe micelne mere in ðæm wǽre fersc wæter, Nar. 11, 26. On mære in stagnum, Blickl. Gl. Be norþan hodes mære ... ðonon up on ðone mære, Cod. Dip. Kmbl. iii. 10, 19-26.
hám-weard
Entry preview:
of abode Þá wé hámweard wǽron cum venissemus ad diversorium, Gen. 43, 21. of a body of people, e.g. troops, towards the place or district dwelt in by them, on the way home, cf. hám; 2. with substantive verb þá hié þá hámweard wǽron, þá métton hié micelne
hungor
Entry preview:
H. 19, 15. a. a craving for something (gen. ) Hit hæfð ðæs sníde micelne hunger, Past. 283, 20
reáf-lác
Entry preview:
Hé wearð reáfere, and on ðæm reáfláce (in the course of his plundering) hé him geteáh tó micelne monfultum, and monege túnas oferhergeade, Ors. 5, 2; Swt. 216, 8. On reáflác in rapinam, Wrt. Voc. ii. 45, 20. Be reáfláce.
tó-stregdan
To disperse ⬩ scatter ⬩ destroy ⬩ spargere ⬩ aspergere ⬩ dispergere ⬩ disperdere ⬩ dissipare ⬩ dispertire ⬩ destruere ⬩ To be dispersed ⬩ not to keep within proper bounds
Entry preview:
MSS.) hit on yfelre and on unnytte wilnunga and hæfþ ðæs suíðe micelne hunger ut, quo se per disciplinam ligare dissimulat, eo se esuriens per voluptatum desideria spargat, Past. 39; Swt. 283, 19
wóp
a whoop ⬩ cry ⬩ a cry of grief ⬩ wailing ⬩ lamentation ⬩ weeping
Entry preview:
Se wæs ðurh micelne wóp áblend, Homl. Th. i. 420, 31. Similar entries See wópes hring under hring
módor
Entry preview:
Ǽlc ðyssera heáfodleahtra hæfð micelne teám, ac gif wé ðá módru ácwellað, þonne beóð heora bearn ealle ádýdde, Hml.