Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

mis-limpan

Entry preview:

Ic swíðor ceorude þonne mín sáwul behófode þá ðá ic ǽhte forleás . . . oððe hwæt mislamp ( any misfortune befell me) on þises lîfes ryne, Angl. xi. 113, 41. Add

þegnian

(v.)
Grammar
þegnian, p. ode; pp. od.
Entry preview:

holdlíce ðegnade mihi ministrabat, Ps. Th. 100, 6. Ne com ic tó ðon on eorðan ðæt mon ðénóde, ac tó ðon ðæt ic wolde ðegnian filius hominis non venit ministrari, sed ministrare (Mt. 20, 28), Past. 41; Swt. 301, 2.

Linked entry: þénian

wacen

(n.)
Grammar
wacen, (-an, -on, -un), e; f.

wakefulnesssleeplessnessa watchvigila watcha division of the nighta watchguarda rousingan incitement

Entry preview:

M. 128, 23) tuae moestitiae et insomniorum causam, Bd. 2, 12; S. 513, 41 a watch, vigil 'Wel ðú dést ðæt ðú nalæs ðé slǽpe forgeáfe, ac woldest wæccan (weacenum, Bd. M. 354, 7) and gebedum ætfeolan.'

ildra

(n.)
Grammar
ildra, an [but the singular rarely occurs] ; m.

A parentancestorfatherforefatherpredecessorelder

Entry preview:

A parent, ancestor, father, forefather, predecessor, elder Ðá yldra mín ágeaf andsware fæder reordode then my father answered me and spake [cf. 872; El. 436 : 891; El. 447 : 906; El. 454], Elen. Kmbl. 921; El. 462.

Linked entries: ældran ildra

DEÁD

(adj.)
Grammar
DEÁD, def. se deáda; seó, ðæt deáde; adj.

DEAD mortuus

Entry preview:

Me hátran sind Dryhtnes dreámas ðonne ðis deáde líf the Lord's joys are more exciting to me than this dead life, Exon. 82 a; Th. 309, 31; Seef. 65.

Linked entry: déd

an-sión

(n.)
Grammar
an-sión, e; f.

a sight

Entry preview:

a sight Ne aweorp ðú me fram ansióne ealra ðinra. miltsa cast me not away from the sight of all thy mercies. Ps. C. 50, 95; Ps. Grn. ii. 279, 95

fóre-ward

(adj.)
Grammar
fóre-ward, adj.

Forwardforeformerearlyprōnusantĕriorprior

Entry preview:

Forward, fore, former, early; prōnus, antĕrior, prior On fórewardre ðyssere béc ys awriten be me in the fore part of this book it is written of me, Ps. Th. 39, 8

fór-spédian

(v.)
Grammar
fór-spédian, p. ode; pp. od

To speed forwardto prosperprospĕrāre

Entry preview:

To speed forward, to prosper; prospĕrāre Eálá ðu Driht gehǽl me, eálá ðú Driht wel to fórspédienne O Dŏmĭne salvum me fac, O Dŏmĭne bĕne prospĕrāre. Ps. Spl. T. 117, 24

be-cuman

Entry preview:

Add Ne lyst þæs; ac gyf hit ǽfre on lust becymð, Solil. H. 36, 16. Add Wé becumað tó þám andgite swá mycles gerýnes, Angl. viii. 302, 39

DWELLAN

(v.)
Grammar
DWELLAN, ic dwelle, ðú dwelest, dwelst, he dweleþ, dwelþb, pl. dwellaþ; p. dwealde, dwelede; pp. dweald, dweled.

To lead into error, deceive, mislead in errōrem dūcĕre, decĭpĕreTo prevent, hinder, delay impĕdīre, tardāre To continue, remain, DWELLmănēre, habĭtāre

Entry preview:

Me þincþ ðæt ðú me dwelle methinks that thou misleadest me, 35, 5; Fox 164, 12, MS. Cot. v. a. To prevent, hinder, delay; impĕdīre, tardāre Ic dysge dwelle I delay the foolish, Exon. 103 b; Th. 392, 27; Rä. 12, 3.

Linked entry: ge-dwellan

word-hord

(n.)
Grammar
word-hord, es; n.

A word-hoardstore of words

Entry preview:

Th. 524; B. 259: Met. 6, l: Exon. Th. 318, 20; Víd. I. fród wita sægde sundorwundra fela, wordhord onwreáh, 313, 20; Mód. 3

wealh-land

(n.)
Grammar
wealh-land, es; n.

a foreign landNormandy

Entry preview:

a foreign land Ǽghwǽr eorðan dǽr wit earda leás mid wealandum wunian (winnan, MS.) sceoldon (cf. ellþeódigne, l. 20), Cd. Th. 163, 30; Gen. 2706. Normandy (cf.

Linked entry: wealand

wilh

(n.)
Grammar
wilh, (wiel); gen. wiles; m.

A slave, servant

Entry preview:

A slave, servant Gif se wiel ( servus ) cwið: ' is mín hláford leóf, ' Ex. 21, 5. Ne wilna ðú ðínes néhstan wyeles, 20, 17. Ðæs weles (wieles, weales, v. ll.) hláford dominus servi illius Mt. Kmbl. 24, 50.

Linked entry: wiel

for-weornan

(v.)
Grammar
for-weornan, p. de; pp. ed

To refuserecūsāre

Entry preview:

Ne forweorn ðu me refuse thou not me. Hy. 3, 54; Hy. Grn. ii. 282, 54

ge-mildsian

(v.)
Grammar
ge-mildsian, p. ode; pp. od

To shew mercy, to pitymĭsĕrēri

Entry preview:

To shew mercy, to pity; mĭsĕrēri Nemne God me earmum and unwyrðum gemildsian wylle unless God will shew mercy to me wretched and unworthy, Bd. 3, 13; S. 538, 35

hyrst

(n.)
Grammar
hyrst, e; f.

An ornament a decorationjeweltrappingequipmentarmourimplement

Entry preview:

Hwílum mec áhebbaþ hyrste míne sometimes my trappings [wings] raise me up, 103 a; Th. 390, 1; Rä. 8, 4: 103 b; Th. 392, 16; Rä. 11, 8: Th. 392, 24; Rä. 12, 1.

hideres

Entry preview:

þincþ ꝥ þú dwelige and dyderie and lǽdst hidres and þidres, Bt. 35, 5; F. 164, 13. Hidres þidres, 36, 5; F. 150, 12

Linked entry: hidres

folc-gesíþas

(n.)
Grammar
folc-gesíþas, folc-gesíþ, es; m.
Entry preview:

Folcgesíðas þe mid sceoldon mearce healdan, Gen. 2134. Þæt ehtode ealdor þeóde wið þám néhstum folcgesíðum: Þæt eówer fela geseah, þeóde míne . . . " Þá cwæð sé þe wæs cyninges rǽswa . . . Dan. 412.

giwian

(v.)
Grammar
giwian, giowian, giwan; p. ode; pp. de

To askpeterepostulare

Entry preview:

Giude mendicans, Mk. Skt. p. 4, 16. Ðæt hia giudon ut peterent, Mt. Kmbl. 27, 20. Giwig pete, Mk. Skt. Lind. [Rush. giowa] 6, 22. Giwas petite, Mt. Kmbl. Lind. 7, 7. Giuwende petentes, Mk. Skt. p. 4, 14. Giuendo postulata, 18.

Linked entries: giowian giuan

þweán

(v.)
Grammar
þweán, p. þwóh, pl. þwógon; pp. þwagen, þwægen, þwegen, þwogen.

to washto anoint.

Entry preview:

.: ðwǽs, Rush.) ðú nǽfre míne fét.' Se Hǽlend cwæþ: ' Gif ic ðé ne þweá (áðóa, Lind.: ðwǽ, Rush.), næfst ðú nánne dǽl myd , Jn. Skt. 13, 8. Ðú ðwehst (ðwés, Surt.) lavabis me, Ps. Lamb. 50, 9.