óðer
Entry preview:
II, l; Fox 30, 26. Ða wil*-*niaþ óðer twega, oððe . . . oððe, 24, 2 ; Fox 82, 8. Wite hé ðæt óðer ðara, oððe hé sceal ðæs hádes þolian, oððe hit gebétan, L. E. I. 14; Th. ii. 412, l : 9; Th. ii. 408, II.
sweðrian
To retire, withdraw, abate, subside, decrease, fail, come to an end
Entry preview:
Gesweþrade constipuit, i. defecit, 133, 63. Sweþeredan fatescunt, 37, 29: facescunt, 91, 61. Gesueðradun, -suedradum exoleverunt, Txts. 61, 786. Exoliverunt, i. tabuerunt, eruperunt, arripuerunt, vel gesweþredon, Wrt. Voc. ii. 145, 82.
Linked entries: ge-sweðerian swaðrian sweðerian swiðrian
melcan
To milk
Entry preview:
M. 1, 67; Lchdm. ii. 142, 9. Níge molcen, 2, 27; Lchdm. ii. 222, 13: 2, 25; Lchdm. ii. 218, 22
Linked entry: meolcian
scín-
Entry preview:
Voc. i. 21, 61: fantasma , ii. 33, 82. Scínlác vel [scín]hiw fantasia, i. imaginatio, delusio mentis , 147, 42. Réþlic scínhiw ferale monstrum , 147, 53: Hymn. Surt. 142, 12. Ne eom ic ná scinnhiw ( phantasma ), swá swá gé wénaþ, Homl.
dóm
Entry preview:
Dóme, rǽde decretum, i. judicium, i. secretum, An. Ox. 2676. ' Canst ðú þone dóm mýnre dohtor gifta?' Apollonius cwæð: 'Ic can þone dóm, and ic hine æt þám geate geseah,' Ap. Th. 4, 8-10.
heáh
Entry preview:
Voc. ii. 88, 57. (3 a) metaphorical Úre hand is heáh, Deut. 32, 27. In earme heám (þǽm hǽhstan, Ps. L.), Ps.
Linked entry: dynt
hreác
A heap ⬩ stack ⬩ rick ⬩ reek
Entry preview:
A heap, stack, rick, reek [in dialects, v. E. D. S. Old Country and Farming Words, ii. iii. and Halliwell's Dict.] Hreác acervus, Wrt. Voc. 89, 44.
Linked entry: hrǽc
pínung
Entry preview:
For his gylta pínunga in criminum suorum cruciatum, L. Ecg. P. ii. 5 ; Th. ii. 184, 8. Pínunge, L. Edg. C. 13; Th. ii. 268, 19. Mid ungemetlícre pínunge hé ( Phalaris ) wæs ðæt folc cwielmende, Ors. 1, 12; Swt. 54, 18. Pínunge tormento, Hpt.
ge-mang
AMONG ⬩ inter, in medio.
Entry preview:
AMONG; inter, in medio. dat Ðeós sprǽc com út gemang bróþrum exiit sermo iste inter fratres, Jn. Bos. 21; 23. Arís gemang him surge in medium, Mk. Bos. 3, 3. Gemang ðám interim, Gen. 43, 1.
Linked entry: on-gemang
fúle
Entry preview:
On þá fúle stincendan eá in foetentem fluvium, Gr. D. 319, 14, in a moral sense Fúle forlegene hóringas, Wlfst. 165, 33. Fúle áfýlede hórcwenan, Ll. Th. i. 172, 21
lǽnan
To lend ⬩ grant ⬩ lease
Entry preview:
Voc. ii. 56, 10
Linked entry: ge-léned
ge-rec
Entry preview:
Ger. in allen ge-rechen sín florere] Gefylsta on gerecum adiutor in oportunitatibus, Ps. Rdr. 9, 10 : 22 : Ps. Spl. 9 second, l.
ge-sciftan
Entry preview:
Take here <b>ge-scyftan</b> in Dict. to assign, appoint, ordain Is lencten ús eallum tó dǽdbóte gescyft, þæt wé on þám fæce . . . wið God gebétan . . . Wlfst. 102, 17.
Linked entry: ge-scyftan
for-spillan
Entry preview:
Rdr. 53, 7. ꝥ ic forspille (disperderem ) of ceastre ealle, Ps. Srt. 100, 9. Is nédðearf ꝥ hié man forspille, and mid ordum hié man sleá, Bl. H. 189, 29: Ll. Th. i. 304, 20. Hí eów wyllað forspyllan and eówre rýce tówurpan, Hml.
hírsum-ness
obedience ⬩ obedience ⬩ humility ⬩ service
Entry preview:
Take here hýrsumness in Dict., and add: obedience Hé (Peter) eádmódnysse wiðsóc, and hwæðere for hýrsumnysse geðafode he refused to allow Jesus to humble himself by the washing of feet, and yet in order that he might be obedient he consented, Hml.
lóc
look ⬩ see ⬩ however
Entry preview:
Th. ii. 576, 10. Lóc hwǽr ic hit gefriþod wille habban wherever I will have it protected, L. C. S. 81; Th. i. 420, 26. Lóca hwonne whenever, Wulfst. 199, 16. Swá ðæt lóc hwenne ðæt flód byþ ealra héhst, Chr. 1031; Erl. 162, 5.
Linked entry: LÓCIAN
HEARD
HARD, harsh, austere, severe, rigorous, stern, stubborn, firm, hardy, brave ⬩ durus, rigidus, asper, acer
Entry preview:
Ic wát ðæt ðú eart heard mann scio quia homo durus es, Mt. Kmbl. 25, 24. Heard is ðeós sprǽc this is an hard saying; durus est hic sermo, Jn. Skt. 6, 60.
Linked entries: a-heardung heard-mód hnesce
un-gedered
Unhurt ⬩ uninjured
Entry preview:
Voc. ii. 44, 16. Seó leó heóld ðæt cild ungederod, Homl. Skt. ii. 30, 183
Linked entry: ge-derian
wer-genga
Entry preview:
Nú ic ðis lond gestág . . . mé friðe healdeþ . . . se ðe mægna gehwæs wealdeþ, 120, 28-121, 3; Gú. 278-283) in ðone láðan lég lǽdan móste, Exon. Th. 137, 29; Gú. 536 : 144, 28; Gú. 685
Linked entry: wær-genga
ge-seóþan
Entry preview:
To cook in a liquid, seethe, boil. [Take here <b>ge-soden</b> in Dict.] Gedó on ceác fulne wínes and geseóþ . . . þonne hió gesoden sié, Lch. ii. 30, 23. Gáð and geseóðað (coquite) úra wyrhtena sufl, Gr. D. 201, 24.