Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

bróc

Grammar
bróc, l. broc,

afflictionlabourmiseryafflictiontroublediseasehurt

Entry preview:

affliction, and add: labour, laborious effort Hé mihte bútan broce ealra Cartaina anweald begitan, Ors. 4, 5 ; B. 83, 13. Mid útancumenum brocum gelǽred exterioribus studiis eruditus, Gr. D. 180, 10. misery, affliction, trouble Swá gemune men wǽron

Linked entry: bróc

ge-hreówan

(v.)
Entry preview:

Substitute: <b>ge-hreówan;</b> p. ge-hreáw, ge-hreów. to cause sorrow to, grieve a person (acc. ). the subject a noun Mec þín weá set heortan gehreáw, Cri. 1494. Mec his bysgu gehreáw, Gú. 686. without subject Gehréues mec paenitet me Lk

ge-mǽnelic

Entry preview:

Add: that belongs to or concerns all human bangs On hálgum bócum is se gemǽnelica deáð slǽpe wiðmeten . . . ealle móton slápan on ðám gemǽnelicum deáðe, Hml. Th. ii. 566, 27-34. Se gemǽnelica deáð þæs mannes líchaman tó deáðe gebringð . . . Ne mæg nán

Linked entry: -mǽne-lic

ge-þafung

Entry preview:

Add: ge-þeafung. permission Ne hé nán þing næbbe bútan þæs abbodes sylene and geþafunge ae quicquam liceat habere quod abbas nan dederit out nan permiserit, R. Ben. 57, 5. Búton se abbod him geþafunge (permissionem) sylle, 69, 6. submission to action

heolstor

Grammar
heolstor, [In the first passage perhaps hrúse might be read for hrúsan and heolstre be dat. (inst.), as in El. 1082 þá þe in foldan deópe bedolfen sindon, heolstre behýded. Or possibly (?) a form heolstre exists alongside heolstor. v. Germ. 399, 447 infra, and cf. eówestre (?).]
Entry preview:

Helostr, heolstr secessus, Txts. 94, 901. Heolstre latebra, Wrt. Voc. ii. 50, 18. Heolstre, dígelnesse latibulo, i. tenebrositate (taciturnitatis) An. Ox. 3354. Heolster latebram, 3289. Hé sette ðeóstru heolstur (latibulum) his, Ps. Srt. 17, 12. Þé (Satan

langsum

Entry preview:

Add: in reference to time. of a space of time, long Seó eorþe byð mid þám winterlican cyle þurhgán, and byð langsum ǽr ðám ðe heó eft gebeðod sý, Lch. iii. 252, 7. Langsumum fæce prolixa (i. longo) (temporum) intercapedine (i. spatio ), An. Ox. 3625.

ryne

Entry preview:

Add: the course, movement, or path of a living creature Fiþerscíte rene quadripedante cursu (ferarum), An. Ox. 1569. Hé mid hrædestan ryne arn, Hml. S. 23 b, 186. Hé gewunode on þám gesettum tídum þæs dæges þone ryne his síðfætes gefæstnian, 163. Flugulum

sacerd

(n.)
Grammar
sacerd, es; m.

A priest

Entry preview:

A priest (the terns is not confined to the Christian priesthood) Sacerd vel cyrcþingere sacerdos, Wrt. Voc. i. 42, 23 : Rtl. 125, 1. Hæfde se sacerd ( sacerdos) on Madian seofon dohtra, Ex. 2, 16. Moises heóld his mǽges sceáp ðæs sacerdes on Madian,

waefer-sín

(n.)
Grammar
waefer-sín, -sién, -sýn, -seón, e; f.

A sightshowspectacle

Entry preview:

A sight, show, spectacle Wæfersýn spectaculum, Wrt. Voc. i. 55, 44. Ðæt ic him wæfersýn wǽre factus sum illis in parabolam, Ps. Th. 68, 11. Ond swá micel wundor and wæfersién wæs mínes weoredes on fægernisse fuitque inter uarietates spectaculorum in

Linked entry: wlite-seón

ge-tenge

(adj.)
Grammar
ge-tenge, adj.

Near toclose topressing uponoppressingpropinquusincumbensgravismolestus

Entry preview:

Near to, close to, pressing upon, oppressing; propinquus, incumbens, gravis, molestus Geseah gold glitnian grunde getenge he saw gold glitter lying on the ground, Beo. Th. 5510; B. 2758: Elen. Kmbl. 2226; El. 1114: 456; El. 228: Bt. Met. Fox 31, 14;

Linked entries: ge-tang ge-tænge

þǽr-tó

(adv.)
Grammar
þǽr-tó, adv.

Theretonextthenbesidestheretofor that end

Entry preview:

Thereto. Grammar þǽr-tó, marking position or order, next, then Ðara is se forma Maximianus, ðǽrtó se óþer Malchus, and se ðridda þǽrtó Martinianus, Homl. Skt. i. 23, 3-5. Grammar þǽr-tó, marking addition, besides Ic gesett hæbbe wel feówertig lárspella

heofon-lic

chaste

Entry preview:

Add: Of, in, or belonging to heaven, as the abode of God. Similar entries v. heofon; V. Heofonlic hleóðor and se hálga song gehýred wæs, Gú. 1297. Seó sáwl mót brúcan þæs heofonlican, siþþan heó biþ ábrogden from þǽm eorþlican, Bt. 18, 4; F. 68, 17.

bedding

(n.)
Grammar
bedding, beding, e; f.

BEDDINGcovering of a bedstramentumstratuma bedlectus

Entry preview:

BEDDING, covering of a bed; stramentum, stratum, Ælfc. Gl. 111; Som. 79, 60 Mid mínum teárum míne beddinge ic beþweá lacrimis meis stratum meum rigabo, Ps. Lamb. 6, 7. a bed; lectus Gyf ic astíge on bedinge strǽte mínre si ascendero in lectum strati

Linked entry: beding

bend-feorm

(n.)
Grammar
bend-feorm, e; f.

A feast for the reaping [binding] of corna harvest-feastfirma ad congregandas segetesfirma messis

Entry preview:

A feast for the reaping [binding] of corn, a harvest-feast; firma ad congregandas segetes, firma messis On sumere þeóde gebyreþ bend-feorm [bén-feorm] for rípe in some one province a harvest-feast is due for reaping the corn L. R. S. 21; Th. i. 440,

burh-bót

(n.)
Grammar
burh-bót, e; f.
Entry preview:

The repairing of fortresses, which was one of the burdens on all landed property; urbium vel castrorum instauratio, L. Eth. v. 26; Th. i. 310, 23: vi. 32; Th. i. 322, 31: L. C. S. 10; Th. i. 380, 27: L. R. S. l; Th. i. 432, 2

frig-man

(n.)
Grammar
frig-man, -mann, es; m.

A freemanhŏmo līber

Entry preview:

A freeman; hŏmo līber Gif frigman freólsdæge wyrce if a freeman work on a festival-day, L. C. S. 45; Th. i. 402, 12, note 28: 47; Th. i. 402, 21. Gif frigman fréum stelþ if a freeman steal from a freeman, L. Ethb. 9; Th. i. 6, 2

hwæg

(n.)
Grammar
hwæg, hwæig, hweg, es; n. [?]

Whey

Entry preview:

Whey Hwæg serum, Wrt. Voc. 290, 36. Ðeówan wífmen hwæig on sumera to a servant maid shall be given when in summer L. R.S S. 9; Th. i. 436, 32 Sceáphyrdes riht is ðæt hé hæbbe ... blede fulle hweges oððe syringe ealne sumor 14; Th. i. 438, 25

Linked entry: hweg

in-gemynde

(adj.)
Grammar
in-gemynde, adj.

Recollectedremembered

Entry preview:

Recollected, remembered, in mind, in memory Ðá wæs ðam folce on ferhþsefan ingemynde swá him á scyle wundor ða ðe worhte weoroda dryhten then did the people remember in mind, as is ever their duty, the miracles which the Lord of Hosts wrought, Elen.

Linked entry: ge-mynde

land-lagu

(n.)
Grammar
land-lagu, e; f.
Entry preview:

Law or regulation prevailing in a district Ðeós landlagu stænt on suman lande hæc consuetudo stat in quibusdam locis, L. R. S. 4; Th. i. 434, 29. Landlaga sýn mistlíce swá ic ǽr sǽde leges et consuetudines terrarum sunt multiplices et varie, sicut prelibavimus

Linked entry: lagu

mǽd-mǽwect

(n.)

the mowing of a meadow

Entry preview:

the mowing of a meadow Eác hé sceal hwíltídum geara beón on manegum weorcum tó hláfordes willan tóeácan . . . mǽdmǽwecte also he shall at times be ready for labour of many kinds at his lord's pleasure, besides . . . mowing his meadows, L. R. S. 5; Th

Linked entry: mǽwect