Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ranc

(adj.)
Grammar
ranc, adj.
Entry preview:

I. P. 14; Th. ii. 322, 12.

Linked entry: ranc-strǽt

wiþerian

(v.)
Grammar
wiþerian, wiþrian; p. ode.

to be againstbe hostileto strivestruggledisputeto resistopposeto make hostileprovoketo become provoked

Entry preview:

L. 45; Th. ii. 296, 18. Se ðe sóðlíce God lufaþ, nele hé wiðerian ongeán his bebodum, Homl. Th. ii. 522, 18. to resist, oppose Wiðstód ł wiðerode refragabatur, resistebat, Hpt. Gl. 426, 41.

(adj.)
Entry preview:

Þæt hé menige tó þám ilcan wuda þǽr ic ðás sceaftas cearf fetige hym þár má, Solil. H. 1. 11. Hwæt wille ic má cwæðan ?

beolone

(n.)
Grammar
beolone, an; f.

Henbanehyoscyamus niger

Entry preview:

M. 1, 6; Lchdm. ii. 50, 17 : 1, 2; Lchdm. ii. 38, 1 : 1, 3; Lchdm. ii. 42, 15 : 1, 63; Lchdm. ii. 136, 26 : 3, 37; Lchdm. ii. 328, 23

Linked entry: belene

a-fyllan

(v.)
Grammar
a-fyllan, = a-fellan; p. de; pp. ed; v. a. [a, fyllan, fellan to fell]

To fellto strike or beat downto overturnsubvertlay lowabolishslaycædereoccidereprosterneredejiceredemoliricomprimereabrogare

Entry preview:

Hú man mæg unlage afyllan how one may abolish unjust laws, L.C.S. 11; Th. i. 382, 8. Gif hwá óðres ryht afylle if any one suppress another's right, L. Ath. i. 17; Th. i. 208, 16: L. Eth. vi. 8; Th. i. 316, 26.

slipor

(adj.)
Grammar
slipor, adj.

slippery, not easy to hold, moving easilyslipping easily, easily movedfoul lubricum

Entry preview:

Sliper lubricum Nares gives several instances of slipper in sixteenth century, and Shakespeare uses the form: A slipper and a subtle knave, Oth. ii. 1. O. H. Ger. slefar, Grff. vi. 506 M. H. Ger. slepfer.]

Linked entries: slifor slípan

sliht

(n.)
Grammar
sliht, sleaht, sleht, slieht, sliét, slyht (see the cpds.), es; m.

a striking of coin a stroke, flash of lightningslaughter, death by violencethe deadly stroke of diseasewhat is to be killed, animals for slaughter a blow, mortal blow; stamp, coining strages, occisio mowing ; striking of an instrument

Entry preview:

Eth. ii. 6; Th. i. 288, 1.

lytig

(adj.)
Grammar
lytig, lyteg; adj.

Cunningastuteslyartfulcraftywily

Entry preview:

On leásungem lytige in mendaciis vafri, Coll. Monast. Th. 32, 29. Ða lytegan sapientes hujus seculi, Past. 30, 1; Swt. 203, 6, 24: 205, 3

Linked entries: letig lot lyteg

rǽd-fæst

(adj.)
Grammar
rǽd-fæst, adj.
Entry preview:

Ðæt ic on ðínum rihte rǽdfæst lifige, Ps. Th. 142, 11. Ðínes ríces rǽdfæst wulder gloriam magnificentiae regni tui, 144, 12. Him in gást becwom rǽdfæst sefa, Cd. Th. 257, 3; Dan. 652 : Exon. 468, 23; Hy. 5, 4.

ge-brengan

(v.)
Grammar
ge-brengan, p. -brohte, pl. -brohton; pp. -broht; v. trans, [ge-, brengan to bring]

To bringleadproducebearferredūcĕreprodūcĕre

Entry preview:

I

Linked entries: ge-bringan ge-broht

á-lǽtan

Entry preview:

. :-- Hé wolde hine tó lífe álǽtan (cf. deliver to death ), ii. 252, 8. of release Álǽten cempa emeritus, Wrt. Voc. i. 18, 15

bí-leofa

(n.)

subsistencemaintenanceprovisionvictuals

Entry preview:

subsistence, maintenance, provision; in a limited sense victuals Hé sǽde ꝥ ꝥ feoh wǽre widewena bigleofa of gódra manna ælmyssan, Hml. S. 25, 765. Leahtras fóda, deáðes bigleafa, 7, 26. Þæs mannes bíleofa is tó besceáwianne, Lch. ii. 210, 18: R.

rówan

Entry preview:

Cómon hí tó sǽ and þǽr gemétton scip standan, and hí on ꝥ eódon and mid him reówan ( they went on board and sailed in it ), Hml. S. 30, 165. Sume scypmen reówan on þǽre tyreniscan sǽ, Hml. S. 31, 1135.

ǽmetgian

(v.)
Grammar
ǽmetgian, ǽmettigian, ǽmtig(i)an.

to emptyto be at leisure.to devote one's self to, take time for

Entry preview:

Add: to empty Ic ǽmtige (émtigie, ǽmptig(i)e, v. ll.) vacuo, Ælfc. Gr. 137, 4. fig. Similar entries v. ǽmettig, II His sprǽc wæs ǽmetegod vacua ðǽre mycelnyssé his gódan mægnes, Gr. D. 151, 1. to be at leisure.

or-mód

(adj.)
Grammar
or-mód, adj.

Without courage, hopeless, despairing

Entry preview:

Ða lytelmódan ðonne hié ongietaþ hiera unbældo, hié weorðaþ oft ormóde ( in desperationem cadunt), Past. 32, i; Swt. 209, 8; Homl. Th. i. 536, 6; Nar. 32, 23. Hig ormóde (orwéne, MS. D. ) ne gedó, L. de Cf. 1; Th. ii. 260, 14

Linked entry: for-þencan

MǼD

(n.)
Grammar
MǼD, e and we; mǽdwe, an; f. also (?) mǽdwa, an; m. A

MEADmeadow

Entry preview:

Ðeós wyrt biþ cenned on mǽdum this plant is produced in meadows, Herb. 1, 1; Lchdm. i. 70, 2

Linked entries: mǽdwa wudu-mǽd

wynsumness

(n.)
Grammar
wynsumness, e; f.

pleasantnessagreeablenessdelightpleasantnessfairnessbeautypleasantnessjoyousnessexultationdevotion

Entry preview:

Ic ða wynsumnesse and fægernesse ðæs londes wundrade, Nar. 26, 25. On ðære stówe wynsumnesse in amoenitatem loci, Bd. 5, 12; S. 629, 39. Geseón ealles ðysses middangeardes wynsumnessa, ge on golde, ge on deórwyrþum hræglum, Blickl.

eorþ-lic

Entry preview:

Add: Similar entries cf. eorþe, I, 3, 3a Seó culfre ne leofað be wyrmum, ac be eorðlicum wæstmum, Hml. Th. ii. 44, 26. Þá gewideru ealle eówre wæstmas and eorðlice tilþa gebétað, Wlfst. 132, 14.

á-dón

Entry preview:

Hædde hét his líchoman up ádón and lǽdon tó Wintonceastre ( translatus in Ventam civitatem Bd. 3, 7; S. 529, 24. Ðanon (from hell) ne byð ǽnig upp ádón, Nar. 50, 24. út, Similar entries v. út, I. 4 Út ádyde excepit, Wrt. Voc. ii. 32, 33.

wel

(adv.; int.)

Wellwellprosperouslywellmuchthoroughlyfreelywellproperlywellveryquitethoroughlyveryquitewellah

Entry preview:

Ben. 32, 18. marking degree well, much, thoroughly, freely: Gecnua wel Lchdm. ii. 322, 26. Lǽt gestandan wel let it stand a good while Lchdm. ii. 326, 19. Syle him ðás ylcan wyrte wel drincan on wætere Lchdm. i. 148, 19.

Linked entry: BET