manetian
to admonish ⬩ reprove
Entry preview:
to admonish, reprove Gé monetigaþ Godes éce bearn (cf. vv. 1331 sqq. for the speech of the ealdorsacerd). Andr. Kmbl. 1492; An. 747. (?)
gós-hafoc
Entry preview:
Gl. 36; Som. 62, 120; Wrt. Voc. 29, 16. [Chauc. gos-hauk: Icel. gás-haukr: O. H. Ger. gaus-hapich.]
scild-truma
Entry preview:
Gr. 47; Som. 48, 29. Of sceltruman testudine, Hpt. Gl. 475, 66
téan
To grow tough or pliant
Entry preview:
ge-teágan
swegel-cyning
The king of heaven
Entry preview:
The king of heaven Ðæt ic wuldres God séce, swegelcyning, Exon. Th. 167, 4; Gú. 1055. Sweglcyning, Cd. Th. 160, 30; Gen. 2658
bealo-bend
A grievous bond ⬩ chain
Entry preview:
A grievous bond, chain Swá hwæt swá gé gebindab hér ofer eorðan fæstum bealubendum (cf. B. 977) for yfelum gewyrhturn, Wlfst. 178, 2
irringa
Angrily ⬩ in anger
Entry preview:
Gé mec yrringa up gelǽddon ðæt ic of lyfte londa getimbru geseón meahte, 39 b ; Th. 131, 13 ; Gú. 455, Hé yrringa slóh he angrily smote, Beo. Th. 3135; B. 1565 : 5921; B. 2964
god-cund
Entry preview:
Bisceope gebyreð ǽlc rihting ge on godcundan þingan ge on woruldcundan, ii. 312, 9. <b>III a.</b> of a heathen deity :-- Þonne móton hié gongan in þone godcundan (cf. þone hálgan bearo, 29, 23) bearo ( diuinum lucum ), Nar. 27, 10.
Linked entry: god-lic
geond-stredan
Entry preview:
Substitute: <b>geond-stregdan, geond-strédan;</b> p. stregde, geond-strédde; pp. geond-stregd, -stréd To strew about, scatter about or over Ic geondstregde (-stréde, v. l.) spargo, Ælfc. Gr.
olfend
Entry preview:
Add: <b>olfend,</b> es; n.: <b>olbenda,</b> an; m.: <b>olfende,</b> an ; f. Se olfend, Lk. 18, 25. Olbend, Mt. R. 19, 24. Þá cóm ðǽr yrnan sum olbænda, Shrn. 135, 33.
dys-líc
Foolish, stupid ⬩ stultus
Entry preview:
Gr. 22; Som. 24, 11: Bd. 1, 27; S. 493, 11. Oft ge dyslíce dǽd gefremedon often ye have done a foolish deed, Elen. Kmbl. 77; El. 386. From ðæm lífe ðæs dyselícan gewunon a vita stultæ consuetūdĭnis, Bd. 4, 27; S. 604, 2.
lepeþ
Entry preview:
Might we however for lepeþ read léfeþ [cf. léf] or léweþ [cf. ge-léwan] = weakens, which would give very much the same meaning?
ymb-sníþan
Entry preview:
To circumcise On restedæge gé ymbsníðaþ mann, Jn. Skt. 7, 22. Abraham ymbsnáð his sunu, Gen. 17, 23. Ðæt stǽnene sex, ðe ðæt cild ymbsnáð, Homl. Th. i. 98, 10. Hié ǽghwelcum cnihtcilde ymbsnidon ðæt werlíce lim, Shrn. 47, 20.
écelíce
Entry preview:
Beóð welige hwílwendlice, þæt gé écelíce wǽdlion, Hml. Th. i. 64, 16
wís-dóm
Entry preview:
'Gé mǽtinge míne ne cunnon þá þe mé wisdóm bereð ( the dream thai brings me knowledge), Dan. 130-142.
weorold-hláford
Entry preview:
Beóð gé underðeódde eówrum woroldhláfordum obedite dominis carnalibus. Past. 29; Swt. 201, 21.
glæs-fæt
Entry preview:
Gedó þreó pund on glæsfæt wel micel, gedó wínes tó v sestras, Lch. ii. 252, 8. a drinking-glass Ꝥ glæsfæt on þám wæs se wólberenda drync gehæfd, Gr. D. 104, 30.
friþ-gegilda
A member of a peace-guild ⬩ congildo ⬩ sŏdālis ⬩ sŏcius
Entry preview:
A member of a peace-guild; congildo, sŏdālis, sŏcius Ðis is seó gerǽdnis ðe ða biscopas and ða geréfan ðe to Lundenbyrig hýraþ gecweden habbaþ on úrum friþgegyldum, ǽgðer ge eorlisce ge ceorlisce this is the ordinance that the bishops and reeves which
Linked entries: friþ-gild fryþ-gegylda
eorþ-waru
Entry preview:
Grammar eorþ-waru, -ware Forhtiaþ ealle gesceafta, ge heofonware ge eorþware, Bl. H. 11, 4. Heofonwara hyht and eorþwara, 87, 10: Ors. 3, 5; S. 106, 20.
lǽce-dóm
Entry preview:
Se getýda lǽce ðæs heofonlican lǽcedómes ǽgðer ge ðá hálan lǽrde ge ðám unhálum lǽcedóm eówde peritus medicinae coelestis apostolus non tam sanos instituit, quam infirmis medicamenta monstravit, Past. 397, 15-17.