Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

be-reccan

(v.)
Grammar
be-reccan, -reccean; p. -reahte, -rehte; pp. -reaht, -reht.

to relaterecountexplainnarrareexponereto explain one's conductjustify one's selfse excusarese purgareaccusatorum criminibus respondere

Entry preview:

C. bereccean] mǽgen they always seek endless excuses, how they may justify themselves, Past. 35, 2; Hat. MS. 45 a, 19. Him wæs lýfnesse seald ðæt he him móste scyldan and besecgan [MS.

Linked entry: be-secgan

bealdlíce

(adv.)

boldlyconfidentlyboldlyimpudently

Entry preview:

dearst þú ǽfre þus bealdlíce lǽran praedicare quomodo praesumis?, 32, 10: 135, 30. bealdlíce clypað: 'Dém, lá déma,' Wlfst. 254, 7: 256, 6. Ábrǽd Petrus bealdlíce his swurd, Hml. Th. ii. 246, 22.

elcora

(adv.)
Grammar
elcora, elcra; adv.
Entry preview:

Else, otherwise Ac elcra, elles sed secus, i. aliter (ellcra, Hpt. Gl. 481, 47), An. Ox. 3202. Hwylc beren mǽnde ðonne elcora (elles, Bl. H. 39, 27) bútan heofona ríce?, ib. note. Wæs his rest on his hǽran oððe elcora (elles, Bl.

hridder

Grammar
hridder, Add: <b>, hríder, hriddern</b>
Entry preview:

geedstaðelode, ꝥ tóbrokene hridder ( capisterium) . . . genam þá sticcu þæs tóbrocenan hriddres (hridderes, v. l.) . . . and hire ágæf ꝥ hriddern (hridder, v. l. ) . . . þá landleóde áhéngon ꝥ ilce hriddern (hridder) in þǽre cyrcan ingange, Gr

á-wrecan

to drive awayto striketo avenge

Entry preview:

Voc. ii. 146, 4. to strike Bútan his heorte sý eall mid deófles strǽlum áwrecen, Wlfst. 214, 13. Áwrecenum, tógeðýddum adacto, Wrt. Voc. ii. 3, 54. to avenge mihton þæs cynges bismer áwrecan and ealles þeódscipes, Chr. 1048;P. 174, 8

Linked entries: wrecan on-wrecan

ge-witan

(v.)
Grammar
ge-witan, p. -wiste

To understandknowscire

Entry preview:

Gif hwá gewilnigeþ to gewitane gedón mann he wæs if any one wants to know what sort of man he was, Chr. 1086; Erl. 221, 10. Ðone woeg giwutun viam scitis, Jn. Skt. Rush. 14, 4. Gewiste sciens, Mt. Kmbl.

á-cirran

(v.)
Grammar
á-cirran, p. de
Entry preview:

geseah his hors ácyrred fram his wédenheortnesse ( a sua vesania immutatum ), Gr. D. 78, 16. Synd ealle ðáseorðlican þing ácerrede, ðæt heó ne syndon swylce heó iu wǽron, Wlfst. 212, 1. [Add:passages from á-cerran, -cyrran in Dict.]

Linked entries: a-cerran á-cyrran

ge-þýdan

(v.)
Grammar
ge-þýdan, p. de; pp. ed

To joinassociatesŏciāre

Entry preview:

Wit sceoldan beón tosamne geþýdde we had to be joined together, Shrn. 39, 19. He wæs Gúþláce neáh geþýded he was nearly associated to Guthlac, 47 a; Th. 162, 6; Gú. 971

Linked entry: ge-þeódan

ge-cunnian

(v.)
Entry preview:

wolde gecunnian ( probare ) þæs þe ǽr gehýrde, Gr. D. 142, 9.

wearg-lic

Entry preview:

ne is hit þǽr swíðe swiotol werelica þás woruldsǽlða sint liquet igitur quam sit mortalium rerum misera beatitudo, Bt. II, I; S. 25, 10. Add

lufian

(v.)
Grammar
lufian, p. ode

To love

Entry preview:

ágsode , hwá wolde on ðære geférrǽdenne beón ðe wǽre, and ðæt lufian ðæt lufode, L. Edg. 4; Th. i. 162, 6. mé mid syndrige lufan lufode, Bd. 5, 6; S. 619, 33. ús wuldres weard wordum and dǽdum lufode in lífe, Andr.

BESMA

(n.)
Grammar
BESMA, besema, an; m.

A BESOM, brooma rodscopæ, virga

Entry preview:

Bos. 11, 25 he fyndith it [hous] clensid with beesmes, Wyc. h He [Brutus] [his fíf suna] hét gebindan, and mid besman swingan he [Brutus] gave orders to bind them [his five sons], and scourge them with rods [virgis cecidit, Hav.]

Linked entries: bysm bisme besema

fægere

(adv.)

beautifullyelegantlygentlyfairplausiblyspeciouslyimpuritythoroughlynoblysplendidlyjustly

Entry preview:

swǽslíce sibbe geháteð, fréfreð fægre (speaks words of kind comfort), Crl. 1341. ðám folce fægere bodade with kindly words he warned the people, Hml, Th. ii. 140, 10. gefréfrode, ðus fægre tihtende, 328, 3.

be-warenian

(v.)
Grammar
be-warenian, -warnian.

avoidto watchguard

Entry preview:

Sýn eáþmóde, bewarnian wiþ módignesse, R. Ben. 140, 8. with negative clause bewarniaþ , ꝥ hi hira mód ne besmítaþ mentem inquinare devitant, Gr.

Linked entry: be-warian

a-fíndan

(v.)
Grammar
a-fíndan, l. á-findan ; p. -fand, -funde; pl. -fundon; pp. -funden,
Entry preview:

ne mihte on his móde áfindan ( he could not find it in his heart ) þæt þone nacodan ne gefréfrode, Hml. Th. ii. 500, 25. Gif ǽnig mǽden mihte beón áfunden, Hml. A. 94, 72. Ðǽra sceápa hláford com hám áfundenum sceápe, Hml.

fela

Entry preview:

Is þæs fela tó secgenne, þæs þe ádreág, Gú. 509. Ne wundriaþ nó fela þæs þe nú wundriaþ, Bt. 39, 3; F. 216, 6. Þeáh áge feala fægeres, Bl. H. 21, 7. Bitres fela, Gen. 479. Fela gelíces, Th. 387.

Linked entry: feald

eal-teaw

(adj.)
Grammar
eal-teaw, adj. [eal all, teaw = tæw good]

Entirely good omnīno bŏnus

Entry preview:

Entirely good; omnīno bŏnus Gif he ealteawne ende gedreógeþ if he enjoys a very good end, Cd. Jun. 110, 16; Hy. 2, 13; Hy. Grn. ii. 281, 13

Linked entry: æl-tæw

druncning

(n.)
Grammar
druncning, ee; f.

A drinking ebriĕtas

Entry preview:

A drinking; ebriĕtas Drencfæt oððe calic mín drincende oððe on druncninge lá scínende oððe beorht is calix meus inebrians [in ebriĕtāte] quam præclārus est, Ps. Lamb. 22, 5

for-weornan

(v.)
Grammar
for-weornan, p. de; pp. ed

To refuserecūsāre

Entry preview:

To refuse; recūsāre He forweornde swíðe he refused vehemently, Chr. 1046; Erl. 174, 16. Ne forweorn ðu me refuse thou not me. Hy. 3, 54; Hy. Grn. ii. 282, 54

ge-faran

(v.)
Grammar
ge-faran, p. fór; pl. -fóron, -fóran; pp. faren.

To goproceedreach by goingarriveireproficiscimeareto departdieto proceedget onfareTo get by goingexperienceoccupyreachobtaingo against

Entry preview:

Eustatius cýdde gefaren hæfdon Eustace told how they had fared, Chr. 1048; Erl. 178, 6. We nyton hwæt Moises gefaren hafþ we know not what has become of Moses, Exod. Thw. 32, 1, 23. v. trans.

Linked entry: ge-fór