Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

nǽnig

(n.; adj.; pronoun.)
Grammar
nǽnig, ( = ne ǽnig).

not anynonenono onenot any one

Entry preview:

Nis ðæt mín miht ne nǽnges úres ( = úre nǽniges), 151, 29. Be ðare nǽnigum gecweden beón ne mihte, 161, 22. Ne eart ðú ðon leófre nǽngum lifgendra, Exon. Th. 370, 5; Seel. Ex. 54.

Linked entry: nán

ge-bytlu

(n.; v.)
Grammar
ge-bytlu, For 'indecl. f.
Entry preview:

Miht þú mé árǽran on Rómánisce wísan cynelice gebytlu?, 92. Hé hylt ealle þá gebytlu ðǽre gelaðunge, Hml. Th. i. 580, 21: 582, 22

hálgian

(v.)
Grammar
hálgian, p. ode; pp. od

To hallow, make holy, consecrate, sanctifyconsecrare

Entry preview:

Ne miht ðú on óðre wísan bisceop hálgian búton óðrum bisceopum ordinare episcopum non aliter nisi sine episcopis potes, Bd. 1, 27; S. 492, 3. Ðú scealt hálgian híred ðínne thou shalt hallow thy family, Cd. 106; Th. 139, 15; Gen. 2310.

be-gyrdan

(v.)
Grammar
be-gyrdan, -girdan; p. de; pp. edor begyrd; v. trans. [be, gyrdan to gird] .

to BEGIRDsurroundcingerepræcingereaccingereto clotheamicire

Entry preview:

God se begyrde me of mihte Deus qui præcinxit me virtute Ps. Spl. 17, 34 : Ps. Th. 17, 37.

Linked entry: be-girdan

sealf

(n.)
Grammar
sealf, e: sealfe, an (?); f.
Entry preview:

Ðeós sealf mihte beón geseald, Mk. Skt. 14, 4, 5: Jn. Skt. 12, 3, 5. Wyrc tó salfe (sealfe, MSS. H. B.), Lchdm. i. 110, 18. Sealfe fotu, Wrt. Voc. ii. 90, 74. Lǽcedómnessa oððe sealfe cataplasma, 18, 31

Linked entry: salf

scorf

(n.)
Grammar
scorf, sceorf, scurf, scruf, es ; m. (?)
Entry preview:

Swá mycel hreófla and sceorfa on his heáfde hæfde ðæt him nǽfre nǽnig feax on ðam uferan dǽle ðæs heáfdes ácenned beón mihte scabiem tantam ac furfures habebat in capite, ut nil unquam capillorum ei in superiore parte capitis nasci valeret.

ge-leornian

(v.)
Grammar
ge-leornian, p. ode, ede; pp. od, ed

To learninquirediscĕredisquīrĕre

Entry preview:

To learn, inquire; discĕre, disquīrĕre Swá swá heó æt gelǽredum wǽpnedmonnum geleornian mihte prout a doctis vĭris discĕre pŏtĕrat, Bd. 4, 23; S. 593, 28 : 4, 18; S. 587, 1.

Linked entry: leornian

turtle

(n.)
Grammar
turtle, an; f.: but turtla, an; m.
Entry preview:

Geoffra mé tó láce sume turtlan and sume culfran sume mihi turturem et columbam, Gen. 15, 9. Bringan tó láce áne culfran and áne turtlan, Homl. Th. i. 140, 2. Bringe hé twá turtlan, Lev. 5, 7, 11: 1, 14: Lk. Skt. 2, 24: Homl. Th. ii. 210, 34

ambehtan

(v.)
Grammar
ambehtan, p. te: embeht(i)an (q. v. in Dict.); p. ode
Entry preview:

Embihta mé ministra mihi, 17, 8. Cuom hé tó embehtana ( ministrare ) óðrum, Mt. L. 20, 28. Embehtande ministrantem, Jn. p. 6, 16

Linked entry: embehtian

mæsse-preóst

Entry preview:

biscop sceal þrafian þá mæssepreóstas ꝥ hié*-*healdan Godes ǽwe on riht, and þone híred þe hié ofer beóþ, and þá lǽwedan men þe hié aldormen ofer beón sceolan ; for þon se góda láreów sægde, þonne se mæssepreóst wǽre gelǽded on éce forwyrd, þonne ne mihte

wiþ-sacan

Grammar
wiþ-sacan, <b>. I.</b>
Entry preview:

Add Þá cwæð him Petrus tó : Non lauabis mihi pedes . . . Hé forhtade for ðǽre Drihtnes eádmódnysse . . . Se man ána wæs ꝥte eádmódnysse wiðsóc, and hwæðere for hýrsumnysse geþafode. Hml.

of-þrycness

(n.)
Grammar
of-þrycness, e; f.

Oppression, repression

Entry preview:

Seó Súþ-Seaxna mǽgþ for ðære grimman feónda ofþrycnesse ágenne biscop habban ne mihte the people of Sussex on account of the cruel oppression of their foes could not have a bishop of their own, Bd. 4, 13 tit.; S. 581, 38

hlot

(n.)
Grammar
hlot, es; n.

A lot, portion, share

Entry preview:

Sel mé dǽl ł hlodd [hlott, Rush.] striónes da mihi portionem substantiæ, Lind. 15, 12. Hie sendon hlot him betweónum they cast lots among them, Blickl. Homl. 229, 5. Hlotu wurpon mittentes sortem, Mk. Skt. 15, 24: Lk. Skt. 23, 34

Linked entries: hlét hlodd hlyt

be-dirnan

(v.)
Grammar
be-dirnan, (-dyrnan, q. v. in Dict.)

to conceal

Entry preview:

Ne mihte ic hire bedyrnan mínes módes unrótnesse, Shrn. 41, 23. Eall þeós mennisce gebyrd Sancte Johanne bedyrned is St. John knew nothing of (was not subject to) frailties natural to humanity, Bl. H. 167, 27

Linked entry: be-dyrnan

a-wecgan

(v.)
Grammar
a-wecgan, -wegan ; p. -wegde, -wegede ; pp. -weged ; v. trans.

To moveremoveshakemovereamoverecommovereagitare

Entry preview:

To move, remove, shake; movere, amovere, commovere, agitare Ne mihton awecgan Iob of his módes ánrǽdnysse might not move Job from his constancy of mind, Job Thw. 167, 33 : Andr. Kmbl. 1005; An. 503.

Linked entries: a-wegan a-wegyd

cýþan

Entry preview:

Þá cýdde man intó þǽre scipfyrde þet hí man befaran mihte, Chr. 1009; P. 138, 20. Kýðde, 1067; P. 202, 30. Hié himcýþdon þæt hiera mǽgas him mid wǽron, 755; P. 48, 18. uncertain Ypte and cídde ederet, Wrt. Voc. ii. 32, 5.

dǽd-leán

(n.)
Grammar
dǽd-leán, es; n.

A deed-loan or reward, a recompencefactorum præmium

Entry preview:

A deed-loan or reward, a recompence; factorum præmium Him eallum wile mihtig Drihten dǽdleán gyfan the mighty Lord will give them all a recompence, Cd. 156; Th. 194, 20; Exod. 263

ege-full

(adj.)
Grammar
ege-full, adj.

Fearful, terrible terrĭbĭlis

Entry preview:

Fearful, terrible; terrĭbĭlis Mǽre God, and mihtig and egefull Deus magnus, et pŏtens et terrĭbĭlis, Deut. 10, 17. Hit wæs swíðe egefull it was very terrible, Bt. 18, 2; Fox 64, 14

geatolic

Entry preview:

Add: adorned, splendid. of persons Geatolic gúðcwén golde gehyrsted, El. 331. of things Hý sæl timbred, geatolic and goldfáh, ongytan mihton, B. 308. Bil . . . wǽpna cyst . . . gód and geatolic giganta geweorc, 1562

efestung

(n.)
Grammar
efestung, e; f.
Entry preview:

Haste Swá þæt nánra þinga mid ǽnigre efestinge mannes hí mihton beón undón ut dissolvi tam concite nulla hominum festinatione potuissent, Gr. D. 164, 15. Mid oefestunge cum festinantia, Ps. Srt. 77, 33