ge-flítan
To strive ⬩ fight ⬩ dispute ⬩ contendĕre ⬩ certāre
Entry preview:
To strive, fight, dispute; contendĕre, certāre Cynewulf and Offa gefliton ymb Benesingtún Cynewulf and Offa fought at Benson, Chr. 777; Th. 93, 11, col. 1. Ne geflíttes non contendet, Mt. Kmbl. Lind. 12, 19. Geflioton disputaverant, Mt. Skt.
Linked entry: ge-flýtan
ge-hénan
To humble ⬩ accuse ⬩ condemn ⬩ despise ⬩ humiliare ⬩ accusare ⬩ condemnare ⬩ spernere
Entry preview:
Cd. 217; Th. 276, 18; Sat. 190. Gehéneþ mec spernit me, Lk. Skt. Lind. 10, 16
Linked entry: ge-hǽnan
under-diácon
An under-deacon ⬩ a sub-deacon
Entry preview:
Subdiaconus is sóðlíce underdiácon, se ðe ða fatu byrð forð tó ðam diácone, and mid eádmódnysse þénaþ under ðam diácone æt ðam hálgan weofode mid ðám húselfatum, L. Ælfc. C. 15; Th. ii. 348, 9
Linked entries: sub-diácon subdiácon
be-streówian
be-sprinkle
Entry preview:
To cover by sprinkling, be-sprinkle Hé scrýdde hine mid hǽran and mid axan bestreówode, Hml. S. 31, 445. Hí mid axum hí sylfe bestreówodon, 12, 35. On flóre licgende, be*-*streówod mid axum, Hml. Th. ii. 516, 30.
fordémed-nes
Entry preview:
Th. ii. 238, 9. Add
ge-gilda
Entry preview:
Syndon ðis ðá forword þe . . . þá gegyldan gecoren habbað . . . æt ǽlcon gegyldan ǽnne peningc . . . æt twám gegyldum ǽnne brádne hláf . . . sceóte ǽlc gegylda ǽnne gyldsester fulne clǽnes hwǽtes, Cht. Th. 605, 17-606, 8.
rót-hwíl
Entry preview:
Th. 14, arg. Forlǽt mé nú tó sumre róthwíle on ðisse weorulde ǽr ic hire of gewíte remitte mihi ut refrigerer prius quam eam, 38, 16
fýlan
Entry preview:
Þá þe mid gehwylcum unþeáwum þá stówa þe tó Godes þeówdóme gehálgode wǽron fýlað and besmýtað, Ll. Th. ii. 408, 34. Fýlde effeminavit, Germ. 393, 190. Hí noldon hí fýlan mid þám fúlan hǽðenscype, Hml. S. 25, 30.
fullwiht-fæder
a baptismal father
Entry preview:
a baptismal father, expressing the relation of the baptizer to the person baptized Kynegils his fulluhtfæder Sc̃e Birine geúþe (cf. Cynegils wæs gefulwad from Birino, Chr. 635), Cht. Th. 115, 31. Marcus wæs mid Petre . . .
be-ceorfan
to deprive a person (acc.) of something (dat.) by cutting
Entry preview:
Th. i. 420, 4
ge-hýdan
Entry preview:
Þá dysegan sint swá hlince, þæt hí ne magon oncnáwan hwǽr þá écan gód sindon gehýdde, Met. 19, 32. [The passage given under II. may belong to I.The Latin of Ps.
ge-hwyrftnian
to tear
Entry preview:
to tear (?)
un-geornful
Not diligent ⬩ negligent ⬩ careless ⬩ remiss
Entry preview:
Ðý læs hine se wærscipe gelǽde on ealles tó micle hátheortnesse, oððe eft sió ánfealdnes hine tó ungeornfulne gedoo tó ongietanne, ðý læs hé weorðe besolcen quatenus nec seducti per prudentiam calleant, nec ab intellectus studio ex simplicitate torpescant
dihtian
Entry preview:
To dictate, what is to be done Seó lufu ꝥ gemet þǽre þreáunge dihtað ( dictat ), Bd. 1, 27; Sch. 67, 13. what is to be written In þám folclárum þe ic wrát and dihtode, Gr. D. 290, 11.
Hámtún-scir
Entry preview:
In tó Bedanfordscíre, and þanon tó Huntadúnscíre and swá in tó Hámtúnscíre, 1016; P. 149, 12. Hampshire: — Him (Alfred) tó cóm Sumorsǽte alle and Wilsǽtan and Hámtúnscír, Chr. 878 ; P. 76, 8. Be-súðan Temese . . .
ge-féran
To go ⬩ travel ⬩ go on ⬩ behave ⬩ fare ⬩ get on ⬩ come ⬩ get to a place ⬩ To perform a journey ⬩ reach or get by going ⬩ obtain ⬩ attain ⬩ experience ⬩ suffer
Entry preview:
To go, travel, go on, behave, fare, get on, come, get to a place He geférde óð ðæt he Adam funde he journeyed until he found Adam, Cd. 23; Th. 29, 20; Gen. 453. Frécne geférdon daringly they behaved, Beo. Th. 3386; B. 1691.
sár
Sore, painful, grievous, distressing
Entry preview:
Th. 122, 19; Gen. 2029
hyldu
Entry preview:
Th. 84, 8. Hí lybbaðon écnysse mid þám heáhfæderum for heora hylde wið God, Hml. S. 25, 740. Ic þé mín gehát, . . . hyldo gylde vota tua quae reddam Ps. Th. 55, 10. For eówrum hyldum þé gé mé symble cýddon, Ll. Th. i. 276, 19.
cýþ-ness
Entry preview:
Men feówer stánas álegdon tó gemynde and tó cýþnesse þæs siges, Bl. H. 189, 16: 69, 18. Críst be him cýðnysse gecýdde, Hml. Th. i. 476, 31. Cýðnessum adstipulationibus, Wrt. Voc. ii. 3, 64.
on-sígan
of gentle, gradual movement, to sink, decline, descend ⬩ of violent movement
Entry preview:
of gentle, gradual movement, to sink, decline, descend Ðonne se dæg gewít, and seó niht onsíhþ tó wérium mankynne, Anglia viii. 320, 2. Simbel onsáh dæg sollempnis urgebat (vergebat?) dies, Hymn. Surt. 96, 1.