Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

sunn-beorht

(adj.)
Grammar
sunn-beorht, adj.
Entry preview:

- his cýþþu eft, sunbeorht gesetu séceþ contendit solis ad ortus, Exon. Th. 217, 10; Ph. 278: 228, 10; Ph. 436

þeód-feónd

(n.)
Grammar
þeód-feónd, es; m.
Entry preview:

fordéþ ðæne þeódfeónd and on helle grund besenceþ, 86, 20: 85, 19: 54, 20

un-gelaðod

(adj.)
Grammar
un-gelaðod, adj.

Uninvited

Entry preview:

Uninvited Drihten nolde gelaðod síðian tó ðæs cyninges bearne ... and wæs gearo ungelaðod tó síðigenne mid ðam hundredes ealdre, Homl. Th. i. 128, 18

wiþ-fón

(v.)
Grammar
wiþ-fón, p. -féng

To lay hold onseize on

Entry preview:

Similar entries Cf. wiþ, II. 1 d uplang ástód, and him fæste wiðféng, Beo. Th. 1524; B. 760

Linked entry: wiþ-grípan

wyrm-híw

(n.)
Grammar
wyrm-híw, es; n.
Entry preview:

The form of a reptile or serpent sceolde hí áwendan of ðam wyrmhíwe (cf. serpentia terrae, Acts 10, 12), Homl. Skt. i. 10, 104

blácian

(v.)
Entry preview:

Ðá ongan cwacian and blácian (pallescere) and swǽtan, Gr. D. 325, 31: Hml. Th. i. 414, 12. Blácigende pallens, Hy. S. 24, 9. Add

folc-ágende

(adj.)

ruling

Entry preview:

Breca gesóhte swǽsne éðel, leóf his leódum, lond Brondinga, . . . þǽr folc áhte, burh and beágas, B. 522. Add: For force of ágende

gegader-wyrhtan

(n.)
Grammar
gegader-wyrhtan, pl. m.
Entry preview:

Workmen gathered together from all parts Ongunnon of ðám gegaderwyrhtum (cf. gegaderode swíðe góde wyrhtan gehwanon, 157) tǽlan ðone hálgan, Hml. S. 6, 186

ge-rislic

Entry preview:

Substitute: In agreement with, similar Wæs geris-licrc (gelicre, v. l. ) willsumnesse módesþám cymnge pari ductus deuotione mentis, Bd. 5, 19; Sch. 653, 19

Linked entry: -rislic

líþigian

(v.)
Entry preview:

his folc gegladode and líþegode him on mislicum geswincum for ðǽre mǽrðe dedit requiem universis provinciis juxta magnificentiam principalem, Hml. A. 95, 107. Add

treówleásness

Entry preview:

Add: perfidy; in an ecclesiastical sense, heresy wæs fylgende ðæs arrianiscan gedwolan treówleásnysse (trýw-, v.l.) perfdiae fuit arianae, Gr. D. 162, 20: 240, 13

warenian

(v.)
Entry preview:

In the first passage one MS. has Warnode him, Bd. Sch. 53, 24.]

réðig-mód

(adj.)
Grammar
réðig-mód, adj.

Of fierce or savage mind

Entry preview:

Of fierce or savage mind réðigmód rǽst on gehwilcne wédehunde (reðe, MS., but cf. wédende hund, Fox 186, 8) wuhta gelícost, Met. 25, 17

sǽ-fór

(n.)
Grammar
sǽ-fór, e; f.

A journey by sea, a voyage

Entry preview:

A journey by sea, a voyage Nis ðæs módwlonc mon ofer eorþan . . . ðæt á his sǽfóre sorge næbbe, Exon. Th. 308, 19; Seef. 42

saga

(n.)
Grammar
saga, an; m.

A saying, story, statement

Entry preview:

A saying, story, statement Ðín saga biþ geswutelod, gif ðú ðone sylfan encgel bitst, ðæt mínne sunu ansundne árǽre, Homl. Skt. i. 7, 193

wǽg-hengest

(n.)
Grammar
wǽg-hengest, es; m.

A sea-steeda ship

Entry preview:

A sea-steed, a ship bát gestág, wǽghengest wræc, Exon. Th. 181, 34; Gú. 1303. Hí gehlódon hildesercum wǽghengestas, Elen. Kmbl. 472; El. 236

on-wealhlíce

(adv.)
Grammar
on-wealhlíce, adv.

Entirely

Entry preview:

Entirely Ða mægenu ðæs gódes weorces ðe Gode útan anwealglíce forgeaf tantae virtutis sacrificium, quod integrum foras immolant, Past. 33, 5; Swt. 220, 22

swingel

(n.)
Grammar
swingel, swingell, e; and swingel[l]e, an ; f.
Entry preview:

Ð á eode tó ðam bysceope . . . and hym eówde ða lǽla ðæra(-e?) swingellan ðe from Dryhtne onféng, Shrn. 98, 14-18. wénde ðæt mid swinglan (verberibus) sceolde ða ánrédnesse his heortan ánescian . . .

Linked entry: swincgel

ge-hycgan

(v.)
Grammar
ge-hycgan, -hicgan; p. -hogde, -hogede, -hogode; pp. -hogod [see March, § 222]

To thinkconceiveconsiderdevisereflectbe mindfulthink aboutcareintendresolve

Entry preview:

Sceal gehycgan hæleða ǽghwilc ðæt he ne abælige bearn wealdendes every man must be mindful that he offend not the son of the powerful, Cd. 217; Th. 276, 25; Sat. 195 : 219; Th. 282, 7; Sat. 283.

tó-bregdan

(v.)
Grammar
tó-bregdan, -brédan; p. -brægd, -brǽd, pl. -brugdon, -brúdon (-brudon ?) ; pp. -brogden, -bróden (-broden ? in O. and N. tobrode
Entry preview:

He tobraide his clothes, Gow. ii. 53, 11.]