be-swingan
Entry preview:
Wǽre þú tó-dæg beswuncgen?, Coll. M. 34, 7, 15. Add
ǽrra
Entry preview:
On ǽrron dæg nudiustertius, Ælfc. Gr. 224, 2. On his ðæt ǽrre mynster in primum suum monasterium. Bd. 5, 19; S. 641, 17. Ðæt (what) ǽrran woroldwitan gerǽddon, Ll. Th. i. 350, 6. Add
ǽr
Before ⬩ ante
Entry preview:
Before; ante Ǽr his swylt-dæge before his death-day, Cd. 62; Th. 74, 12; Gen. 1221. Ǽr dægréde before dawn, 223; Th. 294, 4; Sat. 466.
lǽce-hús
A hospital
Entry preview:
A hospital, a house where the sick are tended by a leech Hé hine gelǽdde on his lǽcehús [Lind. lécehús] and hine lácnude And brohte óðrum dæge twegen penegas and sealde ðam lǽce and ðus cwæþ Begým hys illum duxit in stabulum et curam ejus egit.
mis-fón
to fail to take ⬩ to mistake
Entry preview:
Ðý læs ǽnig ðære tale brúce ðæt hé ðý dæge misfénge ( mistook the day), Lchdm. iii. 442, 3. [Mine songe þah he beó god me hine mai misfonge (mis-apply, take wrongly ), O. and N. 1374:
Linked entries: mis-cirran fón
scír-gemót
Entry preview:
A shire-mote, a meeting of the duly qualified men of a shire Hér swutelaþ on þissum gewrite ðæt án scírgemót sæt æt Ægelnóþes stáne be Cnutes dæge cinges.
ge-þingan
Entry preview:
D. 206, 15. to fix a time Se kalendus cymeð geþincged on þám ylcan dæge ús tó túne, Men. 7. Þæs ymbe þreó niht ... þætte hálig mónð hæleðum geþinged féreð tó folce, 164
leác-tún
Entry preview:
Nán man on ðysne ðæg wyrte in léhtúne ne fatige, Wulfst. 227, 8: 231, 18. Monn sende in léhtúne his homo misit its hortum suum, Lk. Skt. Lind. 13, 19
Linked entry: leáh-tún
be-swingan
To scourge, beat ⬩ flagellare, verberare
Entry preview:
To scourge, beat; flagellare, verberare Ic wæs beswungen ealne dæg fui flagellatus tota die, Ps. Lamb. 72, 14: Bt. Met. Fox 25, 91; Met. 25, 46. Híg ne beóþ beswungene non flagellabuntur, Ps. Lamb. 72, 5: Ex. 5, 16. Ic eom beswungen verberor, Ælfc.
Linked entry: be-swungen
friþiend
Entry preview:
Uton lufian úre cyrican, for ðám heó bið úre friðiend and werigend wið þæt micele fýr on dómes dæg, Wlfst. 239, 7. v. ge-friþi(g)end
ofer-hleápan
to overleap, pass by jumping
Entry preview:
Saltus lunae, ðæt is, ðæs mónan hlýp, for ðan ðe hé oferhlýpþ ǽnne dæg Lchdm. iii. 264, 24. Ðæt hors slóg on ðam wege oferhleóp, Bd. 5, 6; S. 619, 17. All eorþlíc þing wæs oferhleápende transiliens 2, 7; S. 509, 14. Similar entries v. next word
cirm
Entry preview:
Se dæg is býman dæg and cyrmes, i. 618, 17. Of þunerlicum cirme (cerme, Hpt. Gl. 451, 46) tonitruali fragore, An. Ox. 1915. Cyrme (cerme, Hpt. Gl. 509, 23), 4417. Mid cyrme hlyhhan cum strepitu ridere, Scint. 172, 17. Cyrmum clangoribus, An.
un-gelífedlíc
Incredible ⬩ marvellous
Entry preview:
Hé ungeliéfedlícne micelne weg on ðæm dæge gefór, Ors. 3, 9; Swt. 124, 27
un-wæstmbǽre
Unproductive ⬩ barren ⬩ sterile
Entry preview:
On ðisum dæge ácende seó unwæstmbǽre móder ðone mǽran wítegan, Homl. Th. i. 356, 4. Se ðe on gódnysse unwæstmbǽre bið, ii. 406, 19. Se ðe eard seteþ unwæstmbǽrre qui habitare facit sterilem, Ps. Th. 112, 8.
Linked entry: wæstm-bǽre
and-weard
Entry preview:
H. 129, 29. temporal Fleón ðis andwearde yfel, Past. 263, 13. active Swá andweard seó wyrt is ꝥ heó þý ylcan dæge þá stánas forbrycð, Lch. i. 212, 14. Andwyrdre, dǽdlicere practicae, i. actualis, An. Ox. 994: 2506.
for-glendrad
To devour ⬩ consume
Entry preview:
To devour, consume In þám dæge lígettas forglendriaþ (-gleddriað, v. l.) middaneard and mancyn, Wlfst. 182, 11. Byrnende lígræscas forglendriað eówre wæstmas, 297, 9. Swá hwaet manncynnes swá fýr forbærnde and forglendrede, 183, 33. Forglendrian (?
be-dǽlan
Entry preview:
Dele third passage, and add: where attainment is prevented Hé hine wile selfne bedǽlan dǽre bledsunge on ðǽm ýtemestan dæge . . . weorðað hié bedǽlede (-dǽlde, v. l.) ðæs écean éðles, Past. 333, 3-6.
a-rǽman
To raise ⬩ lift up ⬩ elevate ⬩ excitare ⬩ erigere ⬩ elevare ⬩ To raise or lift up one's self ⬩ to arise ⬩ se erigere ⬩ se elevare ⬩ surgere
Entry preview:
To raise or lift up one's self, to arise; se erigere, se elevare, surgere Dæges þriddan ord arǽmde the beginning of the third day arose, Cd. 139; Th. 174, 10; Gen. 2876: 162; Th. 203, 29; Exod. 411
un-wérig
Not weary ⬩ fresh
Entry preview:
Hé hét ðæt mon ðæt fæsten brǽce and on fuhte dæges and nihtes, simle án legie after óþerre unwérig cum alias aliis legiones dies noctesque succedere sine requie cogeret, Ors. 5, 11; Swt. 238, 9
setlung
Entry preview:
Ox. 1753. add Seó sunne setlunge geneálǽhð on þæs dæges geendunge, Hml. Th. ii. 76, 23: 302, 2. Ne lǽt ðú ðæt yrre licgean on ðínre heortan ofer sunnan setlunge (cf. sol non occidat super iracundiam vestram, Eph. 4, 26), Hex. 46, 14